Sygdom og funktionsnedsættelse må ikke ødelægge unges drømme om uddannelse

Næsten hver fjerde ung med alvorlig fysisk sygdom har ikke fået noget uddannelse efter grundskolen, når de fylder 30 år. For dem og grupper af unge med fx psykiske sygdomme eller funktionsnedsættelser bliver vejen til at få en uddannelse alt for svær, og mange må opgive undervejs.

Det er både spild af talent og motivation, og det har store samfundsøkonomiske konsekvenser. Men med den politiske aftale om at etablere en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (EPX), og de justeringer der med aftalen er varslet for de øvrige gymnasiale uddannelser, er der nu en oplagt mulighed for at skabe bedre rammer. Flere unge peger på uklare rettigheder og manglende fleksibilitet som nogle af de største udfordringer.

Derfor kommer Alliancen for Uddannelse på Lige Vilkår nu med et opråb og 10 anbefalinger til de politikere og beslutningstagere, der lige nu former fremtidens ungdomsuddannelser. Alliancen består af 11 organisationer på tværs af hospitals-, uddannelses- og civilsamfundsområdet.

”Alt for mange unge må opgive undervejs, fordi systemet ikke er indrettet til dem. Der er brug for bedre rådgivning, mere fleksibilitet og et tættere samarbejde på tværs af hospitaler og uddannelser, så unge med alvorlig sygdom eller funktionsnedsættelse får samme muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse som alle andre,” siger Olivia Braad Honoré fra Ungepanelerne i Danmark, som er en del af Alliancen for Uddannelse på Lige Vilkår.

Bedre rådgivning og øget fleksibilitet er nødvendigt
I dag kan det opleves som tilfældigt, hvilken støtte unge med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse får på deres ungdomsuddannelse, i kommunen eller under indlæggelse. En national enhed kan sikre klar viden om rettigheder og løsninger på tværs af systemer.

”Vi ser gerne, at der oprettes en national rådgivende enhed, der vil kunne give både kommuner, skoler, uddannelser og hospitaler ét samlet sted at søge viden, så de er klædt på til at rådgive de unge lokalt. Det vil styrke mulighederne for, at unge kan få en ensartet rådgivning, uanset hvor de bor eller er i uddannelse,” siger William Korte, formand for Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH).

Fraværshåndtering, fleksibilitet i form af forlænget studietid og mulighed for gymnasiale enkeltfag er også afgørende fokuspunkter, hvis unge med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

”Fleksibilitet skal være en integreret del af uddannelsessystemet. Når man lever med alvorlig sygdom, kan en rigid tilgang til fravær gøre det nærmest umuligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi må sikre mere smidige løsninger, der kan tage bedre hensyn til den enkeltes sygdomsforløb”, siger Freja Sinclair, forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Styrk samarbejdet på tværs af sektorer
Uddannelses- og sundhedssektoren skal hænge bedre sammen, fx gennem uddannelsesvejledere på hospitalerne og bedre koordinering af behandlingsforløb.

”For unge, der lever med alvorlig sygdom eller funktionsnedsættelse, er det afgørende, at sundhedsvæsenet også tænker uddannelse ind. Det kan være så enkelt som at placere konsultationer efter skoletid eller sikre, at en uddannelsesvejleder følger den unge gennem forløbet, men det har så stor betydning for den enkelte unges uddannelsesforløb,” siger Rebecca Kofoed Rasmussen, der er medlem af SygtStærk-komitéen.

Giver også en samfundsøkonomisk gevinst
I gruppen af unge med alvorlige fysiske sygdomme har næsten hver fjerde ikke fået en uddannelse efter grundskolen, når de fylder 30 år. Det er næsten dobbelt så mange som i befolkningen som helhed. Hvis andelen af disse unge uden uddannelse som 30-årig kunne sænkes med blot ét procentpoint på en årgang, ville der være godt 50 millioner kr. mere i ”samfundskassen”, når årgangen fylder 35 år. Hertil kommer de unge, der bremses af funktionsnedsættelser og psykisk sygdom.

Alliancen for Uddannelse på Lige Vilkår består af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Ungdomsmedicin, Egmonts Fondssekretariat, Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH), SygtStærk, Ungepanelerne i Danmark.

ANBEFALINGER 

Informér om unges rettigheder

1. Etablér en national specialiseret rådgivende enhed, der kan informere om rettigheder og støttemuligheder:
   
   I dag kan det opleves som tilfældigt, hvilken støtte unge med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse får i deres ungdomsuddannelsesforløb, i kommunen eller under indlæggelse. Lovstoffet er komplekst, og mange møder studievejledere, der ikke kender til rettigheder eller støttemuligheder. Der er behov for en national rådgivende enhed, som kan vejlede kommuner, skoler, uddannelser og hospitaler. Enheden skal sikre, at unge med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse får en ensartet og solid rådgivning om støttemuligheder. Medarbejdere og uddannelsesvejledere i både kommuner, skoler, uddannelsesinstitutioner og sundhedsvæsenet skal kunne henvende sig direkte til enheden, der vil fungere som et samlet sted for alle at søge viden og rådgivning.
   
   

Giv unge mere fleksibilitet under ungdomsuddannelse

2. Håndtér fravær på alle uddannelser på en måde, der skaber mulighed for dialog og løsninger. Fx ved at markere unge, der lever med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse i de studieadministrative systemer og invitere til faste og understøttende samtaler med en studievejleder i stedet for at sende fraværsskriv-elser.
3. Gør det muligt for unge med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse at tage gymnasiale enkeltfag direkte efter grundskolen og tæt på, hvor de bor, når HF ned-lægges fra 2030.
4. Undlad at pålægge uddannelsesinstitutionerne udgiften til at tage en ungdomsuddannelse på forlænget tid. Lad det være en statslig udgift, som det er tilfældet i den nye aftale på EUD-området.
5. Prioritér at tilbyde unge med alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse en mentor som en del af deres specialpædagogiske støtte, da mentorer kan spille en vigtig koordinerende rolle.
6. Tænk universelt design ind som rammen for ungdomsuddannelser med henblik på at alvorlig sygdom og/eller funktionsnedsættelse ikke udgør en hindring for uddannelse. At tænke universelt design ind kan skabe en mangfoldig deltagelse og forbedre studerendes funktionsevne, sundhed og trivsel.
   
   

Skab sammenhæng mellem uddannelse og sundhedsvæsenet

7. Tilbyd fleksible konsultationstider, også efter skoletid, og saml så vidt muligt tiderne, så unge ikke skal gå glip af undervisning mere end højst nødvendigt.
8. Ansæt en uddannelsesvejleder i alle regioner, som kan vejlede og støtte unge i ambulant behandling og under indlæggelse.
9. Skab ensrettede og simple arbejdsgange for sundhedsprofessionelle, der sikrer, at unge har nem adgang til relevant dokumentation for diagnose og for, hvordan sygdommen kan have indvirkning på hverdag og uddannelse.
10. Etablér et brobyggende samarbejde mellem hospitaler, kommuner og civilsamfund, som støtter unge i at fastholde tilknytningen til uddannelse i overgange mellem indlæggelse og udskrivelse. Det kan fx være gennem formidling til civilsamfunds-indsatser, der tilbyder mestring og fællesskaber til unge, der lever med sygdom.

FAKTA OM UNGE MED SYGDOM OG UDDANNELSE

• Næsten hver femte ung i Danmark lever med en kronisk/alvorlig fysisk eller psykisk sygdom eller med en funktionsnedsættelse.  
  Kilde: Statens Institut for Folkesundhed ”Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge med kronisk sygdom”
  
  
• Næsten hver fjerde (23 pct.) af de unge med alvorlig fysisk sygdom har ikke fået noget uddannelse efter grundskolen, når de fylder 30 år. Det er næsten dobbelt så mange som i befolkningen som helhed.
  Kilde: Egmont Indsigt ”Er uddannelse kun for de raske?”

• Kun to ud af tre 18-årige med en psykiatrisk diagnose eller et handicap er i gang med en ungdomsuddannelse.
  Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ”Unge med diagnoser har svær start på uddannelseslivet”
  
  
• Hvis andelen af unge med alvorlig eller kronisk fysisk sygdom uden andet end en grunduddannelse kunne sænkes med blot ét procentpoint til 22 pct., som i stedet fik en erhvervs- eller videregående uddannelse, ville det have mærkbare samfundsøkonomiske gevinster. Den ene procent svarer til ca. 40 unge på en typisk årgang. For hver ungdomsårgang, hvor dét lykkes, ville der være godt 50 millioner kr. mere i ”samfundskassen”, når årgangen fylder 35 år. Derefter vil den årlige gevinst være på mindst 4-6 millioner kr. - hertil kommer de unge, der bremses af funktionsnedsættelser og psykisk sygdom.
  Kilde: Egmont Indsigt ”Er uddannelse kun for de raske?”