Nye virksomheder løfter Region Sjælland
2.12.2025 06:17:00 CET | Erhvervshus Sjælland | Pressemeddelelse
Region Sjælland fortsætter et stærkt 2025 med markant vækst i nye virksomheder og bred optimisme i erhvervslivet.

Det tegner til at blive et rigtig flot iværksætter-år i Region Sjælland, hvor de seneste tal fra CVR-registret afslører, at der er oprettet 1.385 nye virksomheder i 3. kvartal i år.
- Tallene fortsætter de rigtigt gode takter, vi har set hele året. Vi har virkelig oplevet et stabilt og højt niveau i hele 2025, forklarer Line Fossing Riel, der er direktør i Erhvervshus Sjælland.
Tal topper 2024
Sammenligner man de nye tal med 3. kvartal 2024, så er der tale om en stigning på fem procent.
Og det vækker glæde hos direktøren:
- Der er ingen tvivl om, at den sjællandske økonomi er rigtig solid, og det smitter af på lysten til at kaste sig ud i et selvstændigt erhvervseventyr, fastslår hun.
Geografisk er det specielt Greve, Køge og Roskilde, hvor flest af de nye virksomheder er oprettet. Det er specielt i bygge- og anlægsbranchen, at der er oprettet nye virksomheder i Region Sjælland, men også videns- og operationel service som vinduespudsere, rengøring og lignende er med til at løfte tallet.
Iværksætteri skærper udviklingen
I det hele taget er iværksætteri en vigtig del af udviklingen, der blandt andet kan være med til at skabe yderligere værdi og udvikle samfundet.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 13 % af alle private jobs i Region Sjælland findes i virksomheder, der er mindre end 10 år gamle.
- Erfaringens viser, at det er iværksætterne og de nye virksomheder, som ofte skaber nye arbejdspladser, fortæller Line Fossing Riel og uddyber:
- Det er også her, at nye, bedre og smartere løsninger skabes, ligesom iværksætterne og de nye virksomheder er med til skærpe konkurrencen i de forskellige brancher.
Hos Erhvervshus Sjælland er der stort fokus på at understøtte iværksætterne, der kan få sparring og vejledning af husets iværksætterguide og forretningsudviklere.
Tro på fremtiden
I det hele taget tegner 2025 meget positivt for Region Sjælland.
Forleden viste jobtallene for 2. kvartal i år en stigning på 0,7 procent, mens antallet af nye virksomheder er steget med fem procent i forhold til sidste år.
- År til dato må vi bare konstatere, at det er et rigtig fornuftigt iværksætter-år, hvor jobtallene også følger med. Det er også det, vi oplever ude hos virksomhederne i Region Sjælland. Der er stor optimisme og tro på fremtiden, slutter Line Fossing Riel.
Nøgleord
Kontakter
Erhvervshus SjællandPressetelefon
Tlf:53 72 71 86kommunikation@ehsj.dkOm Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Virksomheder mangler arbejdskraft – 5,7 mio. kr. skal bringe flere ADHD-kompetencer i spil10.6.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Sjælland går sammen med ADHD-foreningen om projektet N.E.X.T., der med 5,7 millioner kroner i støtte fra Velliv Foreningen skal give små og mellemstore virksomheder konkrete værktøjer til at skabe stærkere arbejdsfællesskaber og få større udbytte af de kompetencer, perspektiver og styrker, som mennesker med ADHD bringer med sig.
Sjællandske maritime virksomheder møder tyske beslutningstagere i Rostock30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem maritime virksomheder fra Sjælland fik adgang til Neptun Werft, nye samarbejdsmuligheder og beslutningstagere i Østersøregionen. Ved Baltic Sea Business Day understregede ministerpræsident Manuela Schwesig betydningen af stærkt økonomisk samarbejde.
Danmark sakker bagud på cirkulær økonomi. Nu skal barriererne frem i lyset29.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er kun 4 % cirkulært ifølge Circularity Gap Report Denmark fra 2023. Nu sætter Erhvervshus Sjælland fokus på de barrierer, der bremser virksomheder i den cirkulære omstilling.
Nyt nordisk samarbejde skal styrke startups på Sjælland i kampen om talent24.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Sjælland står i spidsen for et nordisk samarbejde, der skal give startups bedre forudsætninger for at rekruttere, fastholde og udvikle de rette medarbejdere. Målet er at styrke vækstvirksomheder i bl.a. den sjællandske geografi gennem konkrete værktøjer, netværk og adgang til kompetencer på tværs af Danmark, Sverige og Norge.
Dansk-tysk samarbejde skal styrke fremtidens fødevareteknologi og cirkulære løsninger22.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på bæredygtige løsninger i fødevareproduktion og industri vokser hurtigt – men manglen på kvalificeret arbejdskraft og samarbejde på tværs af grænser bremser udviklingen. Erhvervshus Sjælland er leadpartner i et nyt Interreg-projekt, Fehmarn BioLink, hvor danske og tyske aktører går sammen om at udnytte et fælles styrkepotentiale inden for bioinnovation og cirkulær økonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum