Hvordan står det egentlig til med danskernes tandsundhed i 2025?

Når man spørger udlandet, er der næsten enighed: “Danskere har flotte tænder.” Det er et nationalt rygte, der er formet gennem mange år med forebyggende tandpleje, en stærk offentlig børne- og ungetandpleje og en kultur, hvor tandbørsten er lige så fast inventar som kaffekoppen. Men selvom udgangspunktet historisk er godt, viser nyere undersøgelser, at danskernes tandsundhed er under pres fra en række moderne livsstilsvaner – og at udviklingen ikke nødvendigvis går den rigtige vej.

En moderat tilbagegang – eller bare nye udfordringer?

Ifølge tal fra flere europæiske sundhedsmonitoreringsprogrammer har Danmark stadig en relativt høj tandsundhedsstandard sammenlignet med andre EU-lande. Men udviklingen de seneste ti år peger på, at især tre faktorer udfordrer den ellers positive tendens:

1. Øget forbrug af sukkerholdige drikke – især blandt unge
2. Stigende forekomst af syreskader (erosion)
3. Flere voksne, der udskyder tandlægebesøg pga. pris eller tid

Det betyder ikke nødvendigvis, at danskerne pludselig har markant dårligere tænder end tidligere – men snarere, at nye problemer fylder mere end de gamle. Hvor caries tidligere var den største folkesygdom, er det i dag syreskader, tandkødssygdomme og kosmetiske komplikationer, der i højere grad bekymrer tandlægerne.

Unge drikker mere syre – og det kan ses på tænderne

Energidrikke, iste, kombucha, lemonader og andre syrerige drikke er blevet hverdag i de fleste supermarkeder. Faktisk viser tal fra Fødevareinstituttet, at unge mellem 10 og 24 år er den aldersgruppe, der forbruger flest energidrikke – og forbruget stiger år for år.

For tandsundheden er det en udfordring, for syre er tandens værste fjende. Ikke kun cola, men også “naturlige” produkter som juice og iste kan ætse emaljen. Syreskader kan ikke repareres, kun stoppes – og konsekvensen er ofte kuldefølsomme tænder, gennemsigtige emaljekanter og i værste fald behov for kroner eller fyldninger i en ung alder.

Flere tandlæger rapporterer, at de ser erosioner hos børn ned til 12–13 år. Det er en udvikling, der var sjælden for 20 år siden.

Caries: Færre huller – men forskellene er voksende

På landsplan er cariesforekomsten stadig forholdsvis lav og stabil. De fleste danske børn går ud af folkeskolen med et relativt sundt tandsæt sammenlignet med andre lande. Men der tegner sig et socialt mønster:

• Børn i ressourcesvage familier får oftere huller
• Forældre med lav uddannelse har lavere tandlægebesøgsfrekvens
• Sukkerindtag er markant højere i visse husstande

Sundhedsstyrelsen peger på, at denne skævhed er vokset de seneste år. Kort sagt får de fleste børn færre huller end nogensinde, men en mindre gruppe har flere, og det skaber en social ulighed i tandsundhed.

Voksne: En fortravlet generation udskyder besøgene

Blandt voksne er billedet mere broget. En voksende del af befolkningen udskyder eftersyn – ikke kun af økonomiske årsager, men også fordi hverdagen er travl, og tandproblemer ofte ikke gør ondt, før de er blevet alvorlige.

En undersøgelse fra Dansk Tandlægeforening har tidligere vist, at omkring hver femte voksne springer tandlægebesøg over i mere end tre år. Det får konsekvenser:

• Tandkødssygdomme opdages senere
• Små problemer udvikler sig til store
• Dyre behandlinger bliver endnu dyrere

Selvom Danmark har en relativt høj velstand, er tandbehandling stadig en udgift, mange nedprioriterer – indtil der opstår smerter.

Paradentose: Den stille sygdom, der rammer mange

Paradentose (parodontitis) er fortsat en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark – og måske den mest undervurderede. Mange opdager den ikke, før skaden er sket. Symptomerne er ofte milde i starten: let blødning, dårlig ånde eller en følelse af, at tandkødet trækker sig.

Men konsekvenserne kan være alvorlige:

• Løsere tænder
• Knogletab
• Øget risiko for diabeteskomplikationer og hjertesygdomme

Selv med et sundhedsvæsen, der generelt fremmer forebyggelse, er paradentose fortsat en udfordring – især blandt midaldrende og ældre.

Kosmetik fylder mere – men kan give bagslag

I takt med sociale mediers indflydelse er efterspørgslen på kosmetisk tandpleje eksploderet. Usynlige bøjler, whitening-behandlinger, facader og porcelænskroner er blevet hverdagsprodukter i global tandindustri – også i Danmark.

Men eksperter advarer: Fejlbehandlinger, over-behandling og ulovlige hjemmeprodukter er i stigning.

Mange vil gerne have et “Instagram-smil”, men få ved, hvad det kan koste på lang sigt – både økonomisk og sundhedsmæssigt.

Danmarks styrker: Forebyggelse, viden og vaner

Selvom udfordringerne er voksende, er Danmark stadig relativt godt stillet. Flere positive faktorer trækker i den rigtige retning:

• Høj tandbørstefrekvens i befolkningen
• God adgang til information og rådgivning
• En stærk tradition for forebyggende tandpleje
• Gratis kommunal tandpleje for børn og unge
• Fluortandpasta er standard i næsten alle hjem

Det betyder, at selvom nye tendenser presser tandsundheden, står danskerne med et solidt udgangspunkt.

Dansk tandsundhed er god – men under pres

I 2025 er danskernes tandsundhed stadig blandt Europas bedste. Men udviklingen peger på, at vi ikke længere kan tage det for givet. Nye kostvaner, sociale skævheder, kosmetiktrends og udskudte tandlægebesøg udfordrer billedet.