Anklagemyndigheden tilbagekalder vejafgiftsstraffesager
26.11.2025 14:17:23 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Fredagens fire straffesager mod vognmænd for ubetalte vejafgiftsbøder tilbagekaldes på ubestemt tid. Ifølge International Transport Danmarks direktør, Stefan K. Schou, er Anklagemyndighedens timing fuldstændig hensynsløs.

Fredag den 28. november 2025 skulle de fire første straffesager for ubetalte vejafgiftsbøder have været for en dommer i Aalborg byret. Straffesagerne er nu aflyst, efter Anklagemyndigheden onsdag middag har meldt ud, at de tilbagekalder straffesagerne på ubestemt tid. Tilbagekaldelsen sker efter brancheorganisationen International Transport Danmarks (ITD) anmodninger om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen:
“Helt fra start har vi rakt ud til myndighederne og gjort det klart, at det er rendyrket ressourcespild at føre straffesagerne, før vores stævning af staten er afgjort. Vejafgiftsbøderne bryder tydeligt med EU’s proportionalitetsprincip, og det principielle spørgsmål skal naturligvis afklares, før man trækker enkelte vognmænd for en dommer,” udtaler Stefan K. Schou, direktør for International Transport Danmark.
ITD har gennem længere tid kritiseret, at straffesagerne overhovedet blev sat i kalenderen, før lovligheden af vejafgiftens bødepraksis er afgjort. Organisationen har stævnet Skatteministeriet og Transportministeriet for brud på EU’s proportionalitetsprincip, fordi alle vejafgiftsbøder udstedes med en fast sats – 4.500 kroner og siden 1. juli 2025 9.000 kroner – uanset den påståede forseelses karakter.
Udsættelse kommer midt i uløst hovedspørgsmål
ITD repræsenterer tre ud af de fire vognmænd, der fredag skulle have været for en dommer. Ifølge ITD’s direktør, Stefan K. Schou, er timingen for tilbagekaldelsen yderst kritisabel:
“Anklagemyndigheden kommer frem til konklusionen om udsættelse i absolut sidste øjeblik. Det er fuldstændig hensynsløst, at man tvinger de pågældende vognmænd til at bruge dyrebar tid og ressourcer på forberedelsen til sagerne – og derefter tilbagekalder sagerne på ubestemt tid.”
Anklagemyndigheden oplyser, at det er vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at afklare de EU-retlige problemstillinger, inden straffesagerne påbegyndes. ITD repræsenterer gennem advokat Sune Klinge fra offersen:christoffersen vognmandsfirmaerne Scandi Logistics, Lauge Transport og Vognmand Finn Nielsen i de tilbagekaldte straffesager om ubetalte vejafgiftsbøder. Brancheorganisationen afventer fortsat et svarskrift på deres stævning af Skatteministeriet og Transportministeriet.
Kontakter
Simone Lykke SørensenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:60208647sls@itd.dkStefan K. Schou, adm. direktørITD
Tlf:2387 9090sks@id.dkITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
FDE Fonden udpeger nyt bestyrelsesmedlem17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden har udpeget advokat Claus Guldager som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser advokat Anders Hjulmand, der fratræder efter at have siddet i fondens bestyrelse siden etableringen i 2009.
Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg11.9.2026 17:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.
Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler10.9.2026 17:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Seden Skole i Odense mødte torsdag ind til en skoledag lidt ud over det sædvanlige, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne lagde vejen forbi. Fra førerhuset kunne børnene selv opleve, hvorfor det er så vigtigt, at man placerer sig rigtigt omkring lastbilerne i trafikken.
Lastbilkaravanen sætter sikker cykling på skoleskemaet9.9.2026 16:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Ringsted Kommune vil have flere børn til at vælge cyklen på vej til skole. Onsdag fik eleverne på Byskovskolen Benløse derfor trafiksikkerhed helt tæt på, da trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen rullede ind med store lastbiler og praktiske øvelser.
Hinnerup-elever i førersædet til Lastbilkaravanen8.9.2026 17:45:59 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Rønbækskolen i Hinnerup så tirsdag udsynet fra lastbilchaufførens sæde, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen rullede ind på skolen. Her spillede en række lokale chauffører en helt central rolle i undervisningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum