Har du styr på strømmen derhjemme? Her er de vigtigste sikkerhedstips
3.12.2025 07:00:00 CET | OK | Pressemeddelelse
De mange elapparater i hjemmet gør hverdagen nemmere, men de kræver også, at du har styr på sikkerheden. Her får du de vigtigste tips til sikre elinstallationer i hjemmet, så du undgår overbelastning, brand og andre uheld.

Der er formentlig en del ting, du tænker mere over i hverdagen end dine stikkontakter, forlængerledninger, eltavle og strømforbrug, men det er værd at skænke en tanke eller to.
Der er selvfølgelig økonomiske grunde til at overveje sin brug af strøm, men sikkerhedsmæssigt giver det også rigtig god mening – fx starter mange brande i hjemmet i elinstallationerne.
Heldigvis kan du nemt forebygge ulykker med få, simple justeringer og vaner. Her får du tre praktiske sikkerhedstips til, hvordan du bruger strøm sikkert.
Tjek eltavlen regelmæssigt
Eltavlen fungerer som hjemmets kontrolpanel og sørger for at fordele strømmen og beskytte installationerne. Ved at tjekke den med jævne mellemrum kan du tidligt opdage fejl og sikre, at alt fungerer, som det skal.
”Mange eltavler er udstyret med en fejlstrømsafbryder, der automatisk udløser sikringen, hvis der er fejl i kredsløbet. Har du ikke en fejlstrømsafbryder, bør du få installeret en, da det er en billig tilføjelse, der øger sikkerheden,” siger Jens Bomholt, kommunikationschef i energiselskabet OK, og tilføjer:
”Er du allerede udstyret med en afbryder, skal du teste den én gang årligt ved at trykke på testknappen, der slukker strømmen, hvis den er intakt. Slukker strømmen ikke, skal afbryderen efterses af en elektriker.”
Når du alligevel har eltavlen åben, så kast i samme omgang et blik på din hovedafbryder og tjek hvor mange ampere, den trækker. Du kan aflæse ampere-værdien på sikringen, der angiver den maksimale strømstyrke, dit hjem kan håndtere.
De fleste huse kan trække mellem 16 og 40 ampere, men det afhænger af huset størrelse, alder og det elektriske system. Bor du i lejlighed, ungdoms- eller ældrebolig, så er den maksimale strømstyrke ofte lavere.
I nogle tilfælde trækker hovedafbryderen kun 10 ampere, der er nok til lys og mindre elektriske apparater.
Men hvis du jævnligt bruger en airfryer eller andre apparater, der kræver mere strøm, kan belastningen blive for høj. Det kan derfor være nødvendigt at opgradere hovedafbryderen, hvis den ikke kan følge med belastningen - ellers er der med længere tids overbelastning risiko for, at der opstår brand.
Sikker brug af stikkontakten
Det er er ikke sikkert, du tænker så meget over din brug af stikkontakten, men her er også god grund til at være opmærksom.
Du minimerer risikoen for brand og andre skader ved altid at bruge originale, godkendte opladere og batterier. Måske har du også hørt, at du ikke bør sætte din telefon til opladning under hovedpuden, når du sover – og generelt bør de elektriske apparater altid ligge frit for at undgå overophedning.
”Tjek også, hvordan du bruger forlængerledninger i dit hjem. Selvom ledningen kan være en stor hjælp til tilslutning af strøm, så anbefales det kun at bruge den som en midlertidig løsning. Mangler du tilslutning til større udstyr som varmeapparater, vaskemaskiner eller tørretumblere, skal du i stedet få en elektriker til at installere faste stikkontakter,” siger Jens Bomholt.
Undgå billig ladeboks til elbilen
Som ejer af en elbil er det praktisk at have en ladeboks ved hjemmet, så bilen altid er klar til næste køretur. Derfor er det vigtigt at vælge en godkendt model, der er udviklet til de store og langvarige belastninger, elbilopladning kræver.
Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke lader sin elbil i en almindelig stikkontakt i mere end to timer, hvis man lader med en strømstyrke over 6 ampere, da det ellers kan overbelaste systemet og udgøre en brandfare.
”En vægmonteret ladeboks er skabt til formålet, da både boksen og ledningen er lavet til hyppigt og kraftigt brug, der gør det sikkert, nemt og hurtigt at lade din bil i indkørslen eller garagen,” siger Jens Bomholt.
Monteringen af ladeboksen bør i øvrigt altid udføres af en autoriseret installatør. Det kan være en fordel at købe ladeboksen hos en ladeoperatør, hvor installation er med i prisen.
Så er du sikker på, at ladeboksen både har den rette kvalitet og sikkerhed – og at den installeres og idriftsættes af autoriseret elektriker, der har styr på sikkerheden.
Nøgleord
Kontakter
Mathilde Ambrosius BoysenKommunikationsmedarbejder
maab@ok.dkKristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.100 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Pulje åbner torsdag: Nu kan du få 27.000 kr. i tilskud til varmepumpe3.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lige om lidt åbner Energistyrelsen for Varmepumpepuljen. I år er tilskuddet hævet til 27.000 kr. Op mod 6.500 boligejere forventes at få støtte fra staten til at udskifte det gamle fyr med en energivenlig og økonomisk varmpumpe.
Dyreste januar i flere år: Vinterkulden presser elprisen højt op31.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2026 er startet dyrt for danske elkunder. Januar har været den næstdyreste måned siden energikrisen - kun overgået af februar sidste år. Heldigvis kan man fortsat undgå de dyreste timer ved at planlægge sit strømforbrug.
Stigende gaspris presser også elprisen op: Sådan holder du regningen nede28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gasprisen er steget 40 procent på kort tid. Det betyder højere varmeregninger for danskere med gasfyr. Men det betyder også højere elpriser. Heldigvis kan du selv gøre meget for at holde varme- og elregningen nede.
Skiferie i elbil: Her er rådene, der giver dig den bedste tur21.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skal du snart afsted på vinterferie i elbil? Så er det en god ide at forberede dig grundigt, inden turen starter. Her får du de bedste råd, så både turen til og fra skiferien bliver så nem og behagelig som muligt.
Godt nyt for elbilister i Frederiksberg Kommune: 126 OK-ladepunkter på vej9.1.2026 11:18:12 CET | Pressemeddelelse
Et nyt udbud af ladestandere til elbiler er faldet på plads i Frederiksberg Kommune. Energiselskabet OK har vundet tre af de 10 aftaler og skal etablere 126 ladepunkter over hele kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum