Vejlebroskolen 0.B i Ishøj blandt vinderne af DIF Skole OL
26.11.2025 10:00:00 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Eleverne i 0. klasse har bevæget sig til tops i den landsdækkende Skole OL-konkurrence, der samler tusindvis af børn om leg, fællesskab og motion.

Farverige guirlander, hjemmelavede medaljer og spændte elever har fyldt klasseværelser og gymnastiksale over hele landet den seneste måned. Nu er vinderklasserne i årets store bevægelsesevent fundet.
I år har 29.419 elever fra 1.429 klasser på 509 skoler været tilmeldt Skole OL for indskolingen, der kombinerer idrætsglæde og fællesskab med fantasifulde og motorisk udviklende lege.
”Når over 29.000 børn deltager i DIF Skole OL, sender det et stærkt signal - idræt og bevægelse spiller en vigtig rolle for børns trivsel og skoleliv. Her handler det ikke bare om motion, men om glæde, fællesskab og værdifulde oplevelser i børnehøjde. Det er netop den slags idrætsfællesskaber, vi i DIF ønsker at styrke og udbrede i hele landet,” siger Hans Natorp, formand i Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Fokus på fællesskab og motorik
DIF Skole OL for indskolingen adskiller sig fra den traditionelle konkurrenceforståelse. Her er det nemlig klassen som helhed, der samler point gennem fælles opgaver – ikke den enkelte elev. Øvelserne er designet til at fremme grundmotorik, samarbejde og sjove idrætsøjeblikke, som alle kan være med i.
De glade vindere
Finaleshowet kan eleverne se online, hvor vinderklasserne bliver afsløret og hyldet.
0. klasse
- Norddjurs Friskole 0.A, Norddjurs Kommune
- Gerbrandskolen 0.D, Københavns Kommune
- Vejlebroskolen 0.B, Ishøj Kommune
1. klasse
- Nordstjerneskolen 1.B, Frederikshavn Kommune
- Tove Ditlevsens Skole 1.D, Københavns Kommune
- Norddjurs Friskole 1.A, Norddjurs Kommune
2. klasse
- Varnæs Skole 2.A, Aabenraa Kommune
- Gerbrandskolen 2.A, Københavns Kommune
- Norddjurs Friskole 2.A, Norddjurs Kommune
3. klasse
- Nordstjerneskolen 3.A, Frederikshavn Kommune
- Langelinieskolen 3.D, Københavns Kommune
- Marie Kruses Skole 3.B, Furesø Kommune
Antal tilmeldte til Skole OL for indskolingen 2025
- 29.419 tilmeldte elever
- 1.429 klasser
- 251 0. klasser
- 424 1. klasser
- 378 2. klasser
- 376 3. klasser
- 509 skoler fra 94 kommuner
Kontakt til vinderklasse
Ønsker du kontakt til læreren bag vinderklassen, er du velkommen til at skrive til Skole OL’s kommunikationskonsulent Siska Bengtsson Rona på sisb@dif.dk.
Om DIF Skole OL for indskolingen
DIF Skole OL for indskolingen er en gratis online klassekonkurrence, som kører i uge 43-47. Klassekonkurrencen er for 0.-3. klasser fra hele landet og består af fem sjove aktiviteter, som klasserne sammen prøver kræfter med i skoletiden i løbet af ugerne.
De fem aktiviteter sætter fokus på bevægelsesglæde, klassefællesskab og basale idrætsfærdigheder og kan bedst beskrives som sjove lege og stafetter, hvor klassens indsats sammen som et hold er i centrum.
DIF Skole OL er hele Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever fra 0.-8. klasse og en appetitvækker på dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL har siden 2009 haft fokus på at sætte børn i bevægelse ved at skabe aktiviteter, der kan integreres i idrætsundervisningen på alle klassetrin.
Nøgleord
Kontakter
Siska Bengtsson RonaKommunikationskonsulent, DIF Skole OL
Tlf:20944149sisb@dif.dkJanni Johanne ThraneProjektleder, DIF Skole OL
Tlf:28868402jat@dif.dkBilleder

Links
DIF Skole OL er hele Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever fra 0.-8. klasse og en appetitvækker på dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL har siden 2009 haft fokus på at sætte børn i bevægelse ved at skabe aktiviteter, der kan integreres i idrætsundervisningen på alle klassetrin.
Gennem DIF Skole OL møder børnene en bred vifte af forskellige sportsgrene i dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL faciliterer i samarbejde med foreningslivet udviklingen af de deltagende sportsgrene, så børnene møder sporten i øjenhøjde og oplever idræt som sjovt og udviklende i fællesskab med andre gennem klassekonkurrencer.
Alle sportsgrenene formidles med udgangspunkt i de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay.
Det er DIF (Danmarks Idrætsforbund), der står bag DIF Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden og Ole Kirk’s Fond. Herudover samarbejder Skole OL med flere specialforbund og kommuner.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger7.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen30.9.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
DIF Innovation Lab etablerer base i Herning30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Innovation Lab i Herning skal bringe idrættens aktører og sportsindustrien endnu tættere sammen i vestdanmark.
Stort studie: DIF get2sport-foreninger løfter trivsel og faglighed hos børn og unge i udsatte boligområder28.9.2026 17:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Ny stor rapport har kortlagt data fra medlemmer i DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder sammenlignet med jævnaldrende uden for foreningerne i perioden 2018-24. Undersøgelsen viser en højere trivsel i skolen, flere blandt de foreningsaktive gennemfører folkeskolen og markant flere begynder på en ungdomsuddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum