Dansk Blindesamfund

Årets vigtigste julemarked vender tilbage på Fuglsangcentret: Julehygge, unika håndværk og stærkt fællesskab

Del

Når Fuglsangcentret i Fredericia den 6. og 7. december igen slår dørene op til Årets Vigtigste Julemarked, bliver det med alt det, der sidste år gjorde arrangementet til en stor succes. Næsten 1.000 mennesker fra hele Sydøstjylland lagde vejen forbi i 2024 – og i år er der lagt op til mindst lige så stor succes med alt, der hører et julemarked til.

Besøgende kigger på julebod med smykker
Efter sidste års succes byder Dansk Blindesamfund igen velkommen til Danmarks hyggeligste julemarked den 6. og 7. december klokken 10-16. Henrik Frydkjær/Dansk Blindesamfund

Julemarkedet på Fuglsangcentret er et af de julemarkeder, du husker – og ikke mindst vender tilbage til. Julemarkedet i Fredericia er nemlig skabt og planlagt og bliver som det eneste julemarked i Danmark afholdt af blinde og svagsynede fra Dansk Blindesamfund den 6. og 7. december fra kl. 10 til kl. 16 begge dage.

I mange måneder har arrangørerne fra Dansk Blindesamfund været i fuld gang med at planlægge julemarkedet for at sikre de allerbedste rammer for lige så stor en succes, som sidste års julemarked. Her lagde mere end 1.000 mennesker vejen forbi Fuglsangcentret i julemarkedsweekenden og havde nogle magiske dage med alt, der hører et julemarked til.

Det samme håber og tror Gitte Micheelsen, aktivitetskoordinator i Dansk Blindesamfund og en af kræfterne bag årets arrangement, på, der kommer til at ske igen i år:

"Vi skruer selvfølgelig helt op for hyggen igen i år, når vi åbner dørene til Dansk Blindesamfunds julemarked på Fuglsangcentret. Hos os kan julen både høres, duftes, smages og mærkes. Det betyder meget for både vores medlemmer og gæster", siger hun og tilføjer:

"Der er så mange muligheder her på Fuglsangcentret, hvilket der også stadig er i livet for os, der er blinde eller stærk svagsynede. Og det er det, vi gerne vil vise med vores julemarked; vise omverden, hvad vi også kan og er i stand til at iværksætte og skabe, selvom vi er synshandicappede".

Gratis – og noget for hele familien

Årets julemarked på Fuglsangcentret er gratis for alle at deltage i, og der vil være et væld af aktiviteter for hele familien. Sidste år lagde julemanden vejen forbi, og mon ikke han kigger ind igen? Der vil igen i år også være unikke boder fyldt med håndlavede produkter skabt af blinde og svagsynede, nissejagt for hele familien, workshops i smykker, raku-brænding og filtning samt kreative værksteder med juleklip, perler samt blin(d)go–banko med øjenmaske.

Du kan også se børstenbinderens håndværk, få dej på fingrene hos kagekonerne, grille skumfiduser over bål, nyde æbleskiver, gløgg, varm kakao og kaffe i café Sommerfuglen og ikke mindst nyde musik rundt på hele centret lørdag med Lars og hans saxofon.

Ligeledes synger Fuglsangkoret igen i år julen ind, men der er også noget helt nyt på programmet i år. Her kan især nævnes den store juletombola med præmier fra lokale erhvervsdrivende samt nogle af standholderne fra julemarkedet.

Og hovedgevinsten er intet mindre end et ophold for 2 på Fuglsangcentret.

Støtte til børnene i Dansk Blindesamfund

Overskuddet fra tombolaen samt fra mad- og drikkesalg på Fuglsangcentret går ubeskåret til børn i Dansk Blindesamfund - uanset om de selv er synshandicappede, eller om de lever i familier, hvor en eller begge forældre er. Pengene støtter blandt andet aktiviteter som Aktiv Familieferie, Familien i Fokus og Bedsteforældreweekend, der gør det muligt at give børn og deres familier oplevelser sammen med ligesindede.

De kreative boder er julemarkedets hjerte, og her sælger medlemmer fra Dansk Blindesamfund deres egne håndlavede projekter — fra strik, dekorationer og træarbejde til syltede lækkerier og små kunstværker. Salget fra de enkelte boder går direkte til den person eller den lokale kreds, der står for standen.

"Der er virkelig mange forskellige oplevelser for hele familien på det her julemarked. Og at man så samtidig gør en forskel ved at støtte op om Fuglsangcentret og dermed Dansk Blindesamfund er jo bare prikken over i’et for mig og alle os andre, der ofte kommer og får fantastisk meget værdi i vores hverdag af at komme på Fuglsangcentret", siger Gitte Micheelsen.

Fuglsangcentret håber igen i år at kunne tiltrække gæster fra hele området – fra Fredericia, Kolding, Vejle, Middelfart, Hedensted, Horsens og de omkringliggende byer.

Kender du Fuglsangcentret?

Dansk Blindesamfund ejer Fuglsangcentret, der både fungerer som hotel samt som kursus- og konferencecenter. Her afholdes årligt over 1.300 kurser og aktiviteter, blandt andet kreative workshops og rehabiliteringsforløb for mennesker med synshandicap.

Fuglsangcentret rummer alt det, man forventer af et moderne hotel – spa, pool og restaurant – men er samtidig indrettet med høj tilgængelighed og fokus på alle sanser.

"Det fantastiske ved Fuglsangcentret er, at vi har faciliteter som et helt almindeligt og lækkert hotel, men vi har også det, der kræves, for at være det mest tilgængelige sted for blinde og svagsynede. På Fuglsangcentret har vi simpelthen det bedste fra begge verdner, og det vil vi også gerne vise med vores julemarked", siger Gitte Micheelsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Der laves juleklip i en af værkstederne
De besøgende på julemarkedet har også mulighed for at prøve kræfter med forskellige værksteder som filtning, smykkefremstilling og rakubrænding.
Henrik Frydkjær/Dansk Blindesamfund
Download
Besøgende studerer juleboderne
Standene bugnede med alt fra træfigurer og keramik til hæklet julepynt, alt skabt med omhu af blinde og svagsynede udstillere
Henrik Frydkjær/Dansk Blindesamfund
Download
Portræt af Gitte Micheelsen foran et pyntet juletræ
Gitte Micheelsen glæder sig til, at mange lægger vejen forbi julemarkedet på Fuglsangcentret, hvor blinde og svagsynede står bag standene
Henrik Frydkjær/Dansk Blindesamfund
Download
Der sælges juledekorationer og kranse
Mere end 30 stande sælger håndlavet kunst og julepynt. Der vil være juletombola, nissejagt, kreative værksteder, Fuglsangkoret synger julen ind og masser af julestemning.
Henrik Frydkjær/Dansk Blindesamfund
Download

Følg pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Blindesamfund

3000 blå bagagetags i det offentlige rum: Dansk Blindesamfund markerer international mærkedag med kærlig hilsen til seende8.10.2025 11:18:07 CEST | Pressemeddelelse

Hold øje med de blå bagagetags, der muligvis dukker op på din cykel, det cafébord, du sidder ved, eller et stativ på gaden den 15. oktober. Det skyldes nemlig Dansk Blindesamfunds markering af Den hvide stoks dag med et kærligt opråb til alle danskere om ikke at være blinde for de blindes livsvigtige hjælpemidler til et selvstændigt og sikkert liv. Nemlig ledelinjer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye