EWII bliver ny toppartner for Parasport Danmark
27.11.2025 08:30:00 CET | Parasport Danmark | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII indgår et nyt samarbejde med Parasport Danmark som organisationens nyeste toppartner. Med afsæt i stærke lokale fællesskaber og en ambition om at skabe et mere inkluderende samfund skal partnerskabet styrke idrætsmulighederne for mennesker med handicap eller særlige behov – både lokalt og nationalt.

EWII har indgået en toppartneraftale med Parasport Danmark frem til udgangen af 2026 med en gensidig ambition om at forlænge samarbejdet.
EWII og Parasport Danmark deler en fælles ambition om at engagere lokale fællesskaber, skabe værdi i nærområderne og give flere mennesker mulighed for at blive en del af stærke, inkluderende idrætsmiljøer.
"Hos EWII ønsker vi at give tilbage til dét samfund, vi selv er en del af, og det gør vi blandt andet ved støtte op om de lokale ildsjæle, der hver dag skaber værdi. Parasporten samler, inkluderer og styrker fællesskabet for alle, og netop derfor vil vi rigtig gerne bakke op om den," siger Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII.
EWII tilbyder landsdækkende energi- og internetydelser, mens koncernens forsyningsområde dækker Trekantområdet og Bornholm – områder, hvor parasporten i forvejen står stærkt med byer som Vejle, Fredericia og Kolding, der viser vejen.
”Vi er virkelig glade for at få EWII med som ny toppartner. Dét, at have en partner i et lokalområde, som prioriterer parasporten højt, er med til at drive en udvikling og bygge videre på vores eksisterende satsningsområder på lokalt plan. Samtidigt giver partnerskabet os den nødvendige kapacitet til at nå flere mennesker med handicap og sikre de rette idrætsmuligheder på et nationalt plan,” siger Ivan Løvstrup, direktør i Parasport Danmark.
Et værdifællesskab med ansvarlighed i centrum
For EWII er partnerskabet en naturlig forlængelse af koncernens arbejde for at tage ansvar og gå foran, og partnerskabet rummer derfor en større vision: At lokale initiativer kan vokse og inspirere hele samfundet og dermed bidrage til både national og global ansvarlighed.
“Ansvarlighed er et helt centralt begreb hos os, både i forhold til den grønne omstilling, men i den grad også i forhold til inklusion, fællesskaber og nye initiativer. Her løfter Parasport Danmark en meget vigtig samfundsopgave, og det er vi utroligt stolte over nu at bakke op om,” slutter Lars Bonderup Bjørn.
Om partnerskabet
EWII og Parasport Danmark vil samarbejde om styrke lokale idrætsfællesskaber for mennesker med handicap og bidrage til et mere inkluderende samfund – med ambitionen om at partnerne med gode fælles initiativer kan inspirere både nationalt og globalt.
Toppartnerskabet løber frem til udgangen af 2026 med en gensidig ambition om forlængelse.
Nøgleord
Kontakter
Maiken SchüttChef for Kommunikation & KommercielParasport Danmark
Tlf:+45 22 92 53 62mas@parasport.dkAnn Katrine WarrenPressechefEWII
Tlf:51152555anwa@ewii.comOm Parasport Danmark
Parasport Danmark arbejder for, at alle mennesker med handicap eller særlige behov får mulighed for at dyrke idræt – uanset niveau, alder eller type af funktionsnedsættelse. Forbundet støtter og udvikler idrætstilbud i foreninger og kommuner over hele landet og organiserer både breddeaktiviteter og elitesport.
Parasport Danmark er Danmarks nationale paralympiske komité og repræsenterer samtidig Special Olympics i Danmark.
Om EWII
EWII er en dansk energi- og forsyningskoncern, der sælger strøm, ladebokse til elbilen og hurtigt, stabilt internet i hele landet. En koncern, der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling med udviklingen af intelligente løsninger og fleksible lagrings- og energisystemer.
I Trekantområdet er EWIIs forsyningsselskaber leverandør af vand, fjernvarme og elnet, ligesom koncernen driver elnettet på Bornholm. Det er kritisk infrastruktur med fokus på høj forsyningssikkerhed.
EWII opbygger et netværk af offentlige ladestandere til elbiler fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest, og i Trekantområdet udruller EWII fibernet til samtlige husstande.
Koncernen er selvejende og forbrugerstyret med en historie, der strækker sig over mere end 150 år. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer og -forpligtelser, og EWII er med mere end 750 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra Parasport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Parasport Danmark
Nyt partnerskab skal støtte skadesramte atleter2.2.2026 10:40:35 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Parasport Danmark og Lone og Kaj Nielsens Familiefond skal støtte atleter, der er kommet til skade ved udøvelse af sport. Partnerskabet har desuden fokus på at styrke idrætsmulighederne i ridning, sejlsport og atletik.
Adam Nybo er udtaget til de Paralympiske Vinterlege 202622.12.2025 14:42:27 CET | Pressemeddelelse
Sitskiløberen Adam Nybo er som den eneste dansker blevet udtaget til de Paralympiske Vinterlege i Milano-Cortina 2026.
Alexander Hillhouse kåret som verdens næstbedste i parasvømning på tværs af alle klasser19.12.2025 14:28:56 CET | Pressemeddelelse
Alexander Hillhouse har netop opnået en helt særlig international anerkendelse, da han er blevet kåret som verdens 2. bedste mandlige parasvømmer på tværs af alle handicapklasser i forbindelse med Para Swimming World Series Awards 2025.
Bordtennis Danmark henter erfaring fra parasportens elite ind på ungdomslandsholdet17.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Peter Rosenmeier tiltræder som ansvarlig landstræner for det danske U21/U19 landshold i bordtennis. Ansættelsen af den internationale parasportsprofil markerer et tættere samarbejde mellem parasporten og den almene eliteidræt.
Parasport Danmark indgår historisk stort partnerskab med JYSK10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et af Danmarks længst løbende sportspartnerskaber fortsætter med endnu større kraft. JYSK og Parasport Danmark har indgået en ny fireårig aftale, der løber frem til udgangen af 2029. I aftalen øger JYSK den økonomiske støtte til 2,5 mio. kroner årligt – et historisk højt niveau for dansk parasport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum