Erfaren butikschef er klar til at åbne ny Lidl i Kokkedal: ”Vi vil vinde julehandlen med de laveste priser”
25.11.2025 15:07:31 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Når Lidl torsdag d. 4. december åbner dørene til sin nye butik i Kokkedal, bliver det med en butikschef, der både kender området og brænder for at skabe en butik med lokal forankring, lave priser og god stemning. Benjamin Bohn, der bor i Espergærde og har svigerfamilie i Nivå-Kokkedal, ser frem til at byde kunderne velkommen til en moderne butik med et dedikeret team og fokus på kvalitet og service.

Når Lidl d. 4. december kl. 8 åbner dørene til en ny butik på Højengen 2 i Kokkedal, er det med den erfarne butikschef Benjamin Bohn ved roret. Han har været en del af Lidl i 2,5 år og har de seneste to år været butikschef i Lidl i Sorgenfri. Nu ser han frem til at vende tilbage til et område, han har et særligt forhold til.
”Kokkedal er et spændende og mangfoldigt område og et sted, jeg kender rigtig godt. Jeg har både familie og venner her, og jeg synes, at byen rummer noget særligt. Her møder man alle typer mennesker, fra den travle pendlertype til familier og nytilkomne, der er i gang med at skabe sig et liv. Det gør området levende, og det glæder jeg mig til at blive en del af,” siger Benjamin Bohn, butikschef i Lidl Kokkedal.
Benjamin Bohn forklarer, at det ikke blot handler om at åbne en ny butik, men om at skabe et lokalt omdrejningspunkt, hvor kunderne kan mærke engagement og nærvær og regne med, at det altid vil betale sig at handle i Lidl.
“Butikken med kvalitet, service og de bedste priser i byen”
Den nye butik er bygget, så den passer godt ind i nærområdet. Dagligvarekæden har bestræbt sig på at imødekomme områdets arkitektoniske egenart, som det hedder, med de mange hvide huse. Butikken matcher deres udseende. Butiksarealet er 983 kvm, og dermed bliver der masser af plads til gode tilbud og markedets laveste priser, fortæller Benjamin.
”Vi har siden oktober sat priserne ned på over 150 basisvarer, og vi går målrettet efter at vinde julehandlen. Jeg vil gerne vise, at Lidl kan levere både kvalitet, service og de bedste priser i byen. Målet er, at Lidl Kokkedal bliver den butik, hvor kunderne ved, at de får mest for pengene, hver gang,” siger han.
Benjamin har selv håndplukket sit hold til butikken i Kokkedal, der består af en blanding af erfarne Lidl-medarbejdere og nye lokale kræfter.
”Mit team er sammensat af medarbejdere, der virkelig vil det her. De er udvalgt, fordi de brænder for kundeservice, kender området og kan bidrage til en god stemning. For mig handler det ikke kun om drift, det handler om mennesker. Kunderne og medarbejderne skaber sammen butikken, og jeg er sikker på, at vi får et brag af en arbejdsplads og et brag af en indkøbsoplevelse,” siger han.
Lidl Kokkedal:
-
Salgsområde: 983 kvm.
-
Adresse: Højengen 2, 2980 Kokkedal
-
Parkeringspladser: 99
-
Åbningstider: 7:00-21:30
Kontakter
Thomas SejersenPressechef - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkOm Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 166 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Vigtig kundeinformation: Hel poussin af mærket Butcher’s tilbagekaldes8.5.2026 15:41:42 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder hel poussin af mærket Butcher’s med bedst før dato d. 04.05.2026 grundet risiko for salmonella.
Lidl svinger pris-takstokken8.5.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle discountere har meldt ud, at de følger i Lidls fodspor og sænker priserne fast på en række varer. Status er dog, at ingen endnu matcher Lidls faste lave priser på 232 produkter.
Ny undersøgelse: To ud af tre fra Region Syddanmark foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl lancerede søndag d. 3. maj et helt nyt priskoncept, hvor de sænker priserne fast på over 200 hverdagsvarer for at gøre indkøbsturen lettere og mere overskuelig. Det sker i en tid, hvor mange af borgerne i Syddanmark er trætte af at jage tilbud. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, hvor 65 pct. af borgerne i Region Syddanmark svarer, at de foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt.
Ny undersøgelse: To ud af tre sjællændere foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl lancerede søndag d. 3. maj et helt nyt priskoncept, hvor de sænker priserne fast på over 200 hverdagsvarer for at gøre indkøbsturen lettere og mere overskuelig. Det sker i en tid, hvor mange sjællændere er trætte af at jage tilbud. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, hvor 64 pct. af sjællændere svarer, at de foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt.
Ny undersøgelse: To ud af tre nordjyder foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl lancerede søndag d. 3. maj et helt nyt priskoncept, hvor de sænker priserne fast på over 200 hverdagsvarer for at gøre indkøbsturen lettere og mere overskuelig. Det sker i en tid, hvor mange nordjyder er trætte af at jage tilbud. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, hvor 70 pct. af nordjyderne svarer, at de foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum