Fortsat vækst i Region Sjælland
25.11.2025 12:12:36 CET | Erhvervshus Sjælland | Pressemeddelelse
Der er stor grund til optimisme omkring den sjællandske økonomi og vækst. Det viser jobtallene for 2. kvartal i år.

I Region Sjælland er antallet af arbejdspladser steget med 1.652 i forhold til samme kvartal sidste år. Det er en samlet stigning på 0,7 procent.
- Det er virkelig positivt, at det fortsat går den rigtige vej. Det vidner om en stærk økonomi og tro på tingene ude hos virksomhederne i Region Sjælland, konstaterer Line Fossing Riel, der er direktør i Erhvervshus Sjælland.
Bedre end de ser ud
Faktisk kan armene godt komme endnu højere op over hovedet, for tallene er bedre, end de ser ud.
- Tallene er stadig væsentligt påvirkede slagteri-lukningen i Ringsted sidste år. Hvis vi holder de tal ude af det samlede tal, så er den generelle jobvækst faktisk 1.200 højere, fastslår direktøren.
Dykker man ned i tallene, er det blandt andet bygge- og anlægsbranchen, videnservice samt hotel og restaurationsbranchen, der er gået mest frem fra 2. kvartal 2024 til 2. kvartal 2025.
- Tallene understreger også den fornemmelse, vi har, når vores forretningsudviklere besøger og samarbejder med regionens virksomheder. Der er godt gang i hjulene, fortæller Line Fossing Riel.
Generel geografisk vækst
Rent geografisk er der også positive tendenser i de fleste af kommunerne i Region Sjælland, hvor specielt Køge, Kalundborg og Holbæk markerer sig med fine plusser på henholdsvis 871, 696 og 452, mens Lolland også byder ind med 441 nye arbejdspladser.
- Det betyder virkelig meget, at de positive jobtal er spredt ud over en række kommuner. Det giver en tro på økonomisk stabilitet og et stærkt fundament for fortsat vækst i vores region, slutter Line Fossing Riel.
Nøgleord
Kontakter
Erhvervshus SjællandPressetelefon
Tlf:53 72 71 86kommunikation@ehsj.dkLinks
Om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Fra tunnelbyggeri til vækstregion: Dansk-tysk samarbejde peger på ni veje til fremtidens Femern Bælt-region25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre nye roadmaps fra Fehmarn Belt Innovation viser, hvordan Femern Bælt-regionen kan styrke sin position inden for bæredygtigt byggeri, maritime erhverv og bioøkonomi nu og efter tunnelbyggeriet.
Virksomheder mangler arbejdskraft – 5,7 mio. kr. skal bringe flere ADHD-kompetencer i spil10.6.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Sjælland går sammen med ADHD-foreningen om projektet N.E.X.T., der med 5,7 millioner kroner i støtte fra Velliv Foreningen skal give små og mellemstore virksomheder konkrete værktøjer til at skabe stærkere arbejdsfællesskaber og få større udbytte af de kompetencer, perspektiver og styrker, som mennesker med ADHD bringer med sig.
Sjællandske maritime virksomheder møder tyske beslutningstagere i Rostock30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem maritime virksomheder fra Sjælland fik adgang til Neptun Werft, nye samarbejdsmuligheder og beslutningstagere i Østersøregionen. Ved Baltic Sea Business Day understregede ministerpræsident Manuela Schwesig betydningen af stærkt økonomisk samarbejde.
Danmark sakker bagud på cirkulær økonomi. Nu skal barriererne frem i lyset29.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er kun 4 % cirkulært ifølge Circularity Gap Report Denmark fra 2023. Nu sætter Erhvervshus Sjælland fokus på de barrierer, der bremser virksomheder i den cirkulære omstilling.
Nyt nordisk samarbejde skal styrke startups på Sjælland i kampen om talent24.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Sjælland står i spidsen for et nordisk samarbejde, der skal give startups bedre forudsætninger for at rekruttere, fastholde og udvikle de rette medarbejdere. Målet er at styrke vækstvirksomheder i bl.a. den sjællandske geografi gennem konkrete værktøjer, netværk og adgang til kompetencer på tværs af Danmark, Sverige og Norge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum