Kultursatsning og samarbejde driver udviklingen i Gedser
Med en række markante projekter på vej, herunder det kommende kunstneriske vartegn 'Under Overfladen', arbejder Guldborgsund Kommune og en bred kreds af samarbejdspartnere målrettet for at løfte Danmarks sydligste by som både lokalt bymiljø, kultursted og turistdestination.

Siden byrådet vedtog den strategisk fysiske udviklingsplan for Destination Sydfalster i 2022, er der sat strøm til en række initiativer, som samlet skal styrke Gedsers identitet og tilgængelighed. Under Overfladen bliver et centralt element i denne udvikling. Prospektet er nu færdigudviklet af kunstnergruppen Tideland Studio, Rumgehør og billedkunstner Siska Katrine Jørgensen, og med 3 mio. kr. afsat af Destination Sydfalster til formålet går fundraisingen til realiseringen snart i gang. Værket er udviklet til at stå på øst-molen på Gedser Erhvervshavn, hvor dialogen med Scandlines allerede er godt forankret.
Samtidig arbejdes der på en række fysiske forbedringer i byen og på havnene. Køstperlen – et nyt udsigts- og samlingspunkt på Gedser Erhvervshavn – er under projektering og forventes færdigt i 2025. Og fra 2026 til 2027 gennemføres et omfattende erhvervsfremmeprojekt på Gedser Lystbådehavn, hvor der samlet investeres 16 mio. kr. i opgraderede faciliteter, rekreative forbindelser og tydeligere adgang til lokale oplevelser for gående, cyklende og sejlende. Projektet, som finansieres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU, gennemføres i et samarbejde mellem Guldborgsund Kommune, Destination Sydfalster, Scandlines, Visit Lolland-Falster, Business Lolland-Falster og Dansk Kyst- og Naturturisme.
“Udviklingen i Gedser er et godt eksempel på, hvad vi kan opnå, når kommune, erhvervsliv, kulturinstitutioner og lokale kræfter arbejder i samme retning. Med Under Overfladen får Gedser et markant, kunstnerisk løft, der samtidig spiller tæt sammen med de mange andre projekter, som allerede er i gang,” siger Ole K. Larsen, formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget.
Også Jesper Blomberg, formand for Teknik, Klima og Miljøudvalget, er glad for udviklingen af Gedser:
”Når vi investerer i havnefaciliteter, grønne forbindelser og bedre adgang for gående og cyklende, skaber vi rammer, der både styrker turismen og gør hverdagen bedre for lokale. De fysiske forbedringer er ikke bare asfalt og belægning – de er en del af en samlet vision, hvor infrastruktur, kultur og erhverv spiller sammen, for Gedser skal være nem at komme til og spændende at opholde sig i.”
Den lokale dialog har været en vigtig del af processen. Over de seneste to år er der afholdt 12 dage med åbent bykontor i Gedser, informationsmøder for Gedser Bylaug og senest en velbesøgt dialogdag i juni 2025, hvor borgere, erhvervsdrivende og turismeaktører kunne stille spørgsmål og få indsigt i det samlede udviklingsarbejde. I foråret var der desuden mulighed for at møde kunstnerne bag Under Overfladen og se deres proces på nært hold.
Sideløbende er arbejdet med Stormflodsfortællinger i gang – en kunstnerisk lydvandring skabt i samarbejde med 5. og 6. klasse på Sydfalster Skole, som forventes klar til sommersæsonen 2026.
Med både kulturelle, rekreative og infrastrukturelle projekter godt i gang fortsætter Guldborgsund Kommune arbejdet for at udvikle Gedser i et bredt samarbejde og med løbende lokal inddragelse som et centralt element.
Kontakter
Ole K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkJesper BlombergFormand for Teknik, Klima og Miljøudvalget
Tlf:40 19 44 90byjb@guldborgsund.dkLaurids ErhardsenKommunikationsmedarbejder
Tlf:25182619lerh@guldborgsund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Der er opstået brand på plejehjemmet Sømarken26.11.2025 14:27:19 CET | Pressemeddelelse
Kommunen, politi, brandvæsen og ambulanceberedskabet arbejder på at sikre situationen.
Guldborgsund Kommune og LEGO Fonden samarbejder om nationalt udviklingsforløb25.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune er udvalgt til at deltage i nationalt udviklingsprogram. Det fireårige program har til formål at styrke kvaliteten i danske dagtilbud med særligt fokus på faglig evalueringskultur, stærke børnefællesskaber og legen som udviklingsarena. Programmet er finansieret af LEGO Fonden og gennemføres i samarbejde mellem KL, Professionshøjskolerne og Komponent.
Her er konstitueringsaftalen for Guldborgsund19.11.2025 10:13:16 CET | Pressemeddelelse
Otte partier har konstitueret sig i Guldborgsund Kommune, og dermed er udvalgsstrukturen på plads.
Guldborgsund Kommune og Dølle har indgået partnerskabsaftale på klimaområdet13.11.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Et klimapartnerskab mellem Guldborgsund Kommune og foreningen Dølle skal blandt andet sikre, at den populære festival har det lavest mulige klimaaftryk og samtidig inspirere gæsterne til mere bæredygtige valg.
Følg valget fra første parket: Kom til valgcafé på rådhuset13.11.2025 08:19:40 CET | Pressemeddelelse
På valgaftenen tirsdag den 18. november afholder Guldborgsund Kommune valgcafé på rådhuset i Nykøbing F. Valgcafeen er åben for alle, der har lyst til at følge valget, resultaterne og de politiske forhandlinger på tætteste hold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



