AAU bygger miniudgave af fremtidens energisystem
Aalborg Universitet etablerer med støtte fra Novo Nordisk Fonden en ny platform for undervisning og forskning i fremtidens energisystemer. Med over 50 mio. kr. i ryggen bliver ENERGY-HUB et flagskibsprojekt for tværfaglig læring, teknologisk udvikling og samfundsengagement.

Aalborg Universitet (AAU) tager nu et stort skridt i retning af at gentænke, hvordan studerende på tværs af fagligheder kan undervises i fremtidens energisystemer. I de kommende år opføres ENERGY-HUB i baghaven af Institut for Energi, hvor den bliver en del af de 6.000 kvadratmeter laboratorier, der allerede findes på instituttet.
”Vi skaber en platform, hvor vi ikke blot underviser i fremtidens energisystemer – vi bygger dem. Det bliver en slags miniudgave af det energisystem, vi som samfund skal udvikle. Her kan studerende arbejde eksperimentelt og tværfagligt med virkelige teknologier og problemstillinger,” siger professor og viceinstitutleder Mads Pagh Nielsen, der er projektleder på ENERGY-HUB.
Ambitiøs opskalering af leadENG-projekter
Udover at undervise de ingeniørstuderende på en ny måde er det også ambitionen, at der skal laves 50 leadENG-projekter i løbet af de kommende seks år, hvilket er en markant opskalering i forhold til det antal projekter, der normalt gennemføres årligt på universitetet.
leadENG-projekterne er AAU’s prisvindende model for tværfaglige, problembaserede studenterprojekter, hvor grupper fra forskellige uddannelser samarbejder om at udvikle konkrete løsninger – eksempelvis en vertikalakslet vindmølle, en undervandsdrone eller bæredygtige byggematerialer.
”Det er et kvantespring i ambitionsniveau. Det er et kæmpe løft, og det giver os mulighed for at bygge noget, der virkelig kan gøre en meget stor forskel,” siger Mads Pagh Nielsen med et smil og fortsætter:
”Det her handler ikke kun om teknologi. Fremtidens energisystemer kræver også forståelse for samfundsmæssige, politiske og menneskelige aspekter. Derfor er ENERGY-HUB et projekt for hele Aalborg Universitet – fra ingeniører og planlæggere til erhvervsøkonomer og jurister.”
5.000 unge skal opleve fremtidens energisystemer
ENERGY-HUB bliver dog ikke kun for AAU’s egne studerende. Et centralt mål er at engagere gymnasier og grundskoler i hele landet. Projektet har som ambition at få besøg af op mod 5.000 elever, som skal introduceres til fremtidens energisystemer, tage del i at opbygge miljøet og samtidig gerne inspireres til at søge ind på Aalborg Universitet.
”Vi ved, at de unge, der kommer ud og oplever noget på universitetet, har langt større tendens til at vælge en STEM-uddannelse. Derfor har vi afsat midler til, at gymnasier kan få dækket rejseomkostninger og få adgang til hands-on undervisning,” siger Mads Pagh Nielsen.
Novo Nordisk Fonden: Et vigtigt bidrag til fremtidens energiuddannelse
Novo Nordisk Fonden har doneret 53 mio. kr. til projektet og ser ENERGY-HUB som et vigtigt skridt i retning af at styrke unges interesse for naturvidenskab og teknologi.
”I Novo Nordisk Fonden er vi stolte af at støtte ENERGY-HUB. Idéen med at lade studerende designe og bygge en mini-energipark som en del af deres uddannelse er innovativ, og det vil virkelig styrke deres forståelse og kompetencer i forhold til bæredygtige energisystemer,” siger Berith Bjørnholm, Vice President, Education & Outreach, og tilføjer:
”ENERGY-HUB giver også en enestående mulighed for at give skoler, gymnasier og den brede offentlighed en større indsigt i vigtigheden af at overgå til bæredygtig energi. På lang sigt vil initiativet bidrage til at opbygge den nødvendige arbejdsstyrke og skabe den samfundsmæssige opbakning, det vil kræve for at Danmark kan nå sin målsætning om at være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050.”
Fakta om ENERGY-HUB
- Bevilling: 53 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden (2026–2032).
- Lokation: Institut for Energi, Aalborg Universitet.
- 50 leadENG-projekter over 5 år.
- Mål: 6.000 deltagere i undervisnings- og outreachaktiviteter, hvoraf minimum 1.200 vil være universitetsstuderende. De øvrige vil være besøg fra gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner.
- Samarbejde med UCPBL (UNESCO-anerkendt forskningscenter på AAU, der har fokus på problembaseret læring og internationalt samarbejde), NTNU (Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet), University College Nordjylland samt flere gymnasier og grundskoler.
Nøgleord
Kontakter
Caspar BirkJournalist og presserådgiver, Aalborg Universitet
Tlf:22491303cabi@adm.aau.dkMads Pagh Nielsenprofessor og viceinstitutleder, Institut for Energi, Aalborg Universitet
Tlf:9940 9259Tlf:2425 5093mpn@energy.aau.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny satsning styrker turismeforskningen på Aalborg Universitet7.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Turisme er en vigtig sektor i Danmark, der årligt omsætter for mere end 160 milliarder kroner, og der er behov for forskning, der kan være med til at styrke både erhvervsudviklingen og innovationen indenfor branchen. Derfor flytter fire førende turismeforskere fra Aalborg Universitet nu institut.
Digital platform skal give håb og overblik til borgere med kroniske smerter6.1.2026 11:23:51 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet udvikler i samarbejde med Aalborg Kommune en digital platform, der skal styrke borgere med kroniske smerter i deres hverdag og bidrage til mere sammenhængende forløb på tværs af kommunens tilbud.
Ny forskning: Enormt spild i byggebranchen5.1.2026 13:45:00 CET | Pressemeddelelse
Store mængder byggematerialer går hver dag til spilde på danske byggepladser. For nogle materialetyper drejer det sig om helt op til en fjerdedel af de leverede materialer. Det er både dyrt, klimabelastende og unødvendigt, viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet (AAU), der også viser, at CO2-udledningen for nybyggeri kan reduceres med op til 10 procent, hvis der kommer styr på det store spild.
Ny institutleder: Klinisk Institut på AAU skal være en tydelig, kompetent og troværdig samarbejdspartner5.1.2026 13:20:14 CET | Pressemeddelelse
Jette Kolding Kristensen bliver ny institutleder for Klinisk Institut på Aalborg Universitet. Hun vil styrke samspillet mellem forskning, uddannelse og klinisk praksis. Instituttet skal i årene frem aktivt spille forskning, uddannelse og kompetenceudvikling ind i reformarbejdet med at skabe et sammenhængende og nært sundhedsvæsen.
Børn under 15 år skal kunne få professionelle sportskontrakter30.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En forsker fra Aalborg Universitet udfordrer den gængse opfattelse af børn i elitesport og argumenterer for, at formaliserede kontrakter til unge atleter under 15 år faktisk kan beskytte dem bedre end dagens uregulerede system.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum