HULiGENNEM fejrer 1 års-fødselsdag: Fra idé til anerkendt børnemedie på rekordtid
25.11.2025 09:00:00 CET | Aller Media | Pressemeddelelse
HULiGENNEM har fødselsdag og fejrer sit første år som det nyskabende danske lydunivers for børn i alderen 3-13 år. Redaktionen ser tilbage på et år, hvor HULiGENNEM er vokset i både ambition, publikum og kritisk anerkendelse.

Et år med ambitioner og realisering
HULiGENNEM blev etableret med målet om at skabe et trygt kvalitetstilbud til børn. Et sted, hvor lydindhold er skabt på børnenes præmisser og som er helt frit for algoritmer og reklamer. Allerede inden den første fødselsdag har HULiGENNEM langt overgået de satte mål og kan nu skrive mere end 61.000 appdownloads og 2.500.000 afspilninger på CV’et.
Derudover fortæller HULiGENNEMs ansvh. chefredaktør Christina Marcher Lundegaard, at en anden stor succes gemmer sig i, hvor lytningerne sker:
”Vi betragter det som en kæmpe succes, at 80 % af alle lytninger sker inde i HULiGENNEMs app eller via vores hjemmeside. Det er vigtigt for os, at børnene kommer ind i vores univers og lytter her, for det er her, der er trygt at være. Her møder de ingen algoritmer eller reklamer, der indfanger dem eller foreslår, hvad de skal lytte til som det næste. Her lytter børnene vitterligt på deres egne præmisser.”
Disse tal vidner om, at der er et reelt behov og interesse for lydindhold rettet mod børn og skabt med omtanke.
Strålende modtagelse
HULiGENNEM er primært vokset organisk, ved anbefaling fra både brugere og anmeldere. Målgruppen selv har også taget HULiGENNEM til sig.
”Børn er jo den mest vidunderlige målgruppe, fordi de er ærlige, umiddelbare og gavmildt deler ud af deres begejstring. Vi modtager dagligt mange hilsner, opringninger, tegninger, lydfiler, ønsker, feedback og sågar fysiske breve fra børn i hele landet, der ikke bare lytter med, men som også gerne vil være med. Børnene er den væsentligste årsag til, at HULiGENNEM er en succes, for når vi spørger dem, hvad de godt kunne tænke sig at lytte til, så svarer de ærligt og uden filter,” siger Christina Marcher Lundegaard.
Fejring og fremtid
HULiGENNEM fejrer 1-årsdagen med højt humør og med en tak til alle, der har lyttet, hjulpet, heppet og været med til at skabe universet. Og mens det første lys pustes ud, er de allerede i fuld gang med nye planer for det næste år, som foreløbig også er HULiGENNEMs sidste år, medmindre den offentlige tilladelse forlænges.
”Vi arbejder, som om vi får lov til at fortsætte også efter december 2026, hvor vores nuværende tilladelse udløber. Vi er først lige begyndt, og vi har rigtig høje ambitioner for det indhold, som Danmarks børn bliver mødt af – ikke bare for det næste år, men for de næste mange år,” siger Christina Marcher Lundegaard.
Kontakter
Karen-Sofie Holm BrunseKommunikationschef Aller Media Denmark
Tlf:+45 51518102karen-sofie.brunse@aller.comPresse Aller Media DenmarkKommunikation
Tlf:+46708352888kommunikation-dk@aller.comOm Aller Media
Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20263.6.2026 22:43:35 CEST | Pressemeddelelse
Her til aften var strålende talenter og prominente navne samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der har samlet os det forgangne år til Det Vi Elsker Prisen 2026. Aftenens 14 prismodtagere på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast understregede tilsammen den danske kulturscenes mangfoldighed og talent. Det andet offer blev aftenens store prismodtager, der som den første titel nogensinde kunne tage hele tre statuetter med hjem fra Det Vi Elsker Prisen.
femina fylder 1 år – som månedsmagasin og nyt digitalt plus-univers7.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. maj 2025 lancerede femina et nyt digitalt plus-univers og bragte samtidig femina tilbage på print som månedsmagasin efter efterspørgsel fra både læsere og annoncører. Siden lanceringen er mere end halvdelen af feminas abonnementsforretning baseret på digitale abonnementer samt hybride løsninger, hvor print og digital kombineres.
Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen 202615.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kan Vi Elsker Serier løfte sløret for, hvem der er nomineret til Det Vi Elsker Prisen 2026. Årets nominerede på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast tegner et billede af et stærkt dansk kulturliv, hvor både spirende talenter og erfarne navne præger feltet. Prisshowet løber af stablen med Afshin Firouzi som vært den 3. juni 2026 i Store VEGA.
For andet år i træk præsenterer Vi Elsker Serier Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen 20263.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er med stor glæde, at Vi Elsker Serier kan offentliggøre, at Det Vi Elsker Prisen vender tilbage den 3. juni 2026 i Store VEGA. For andet år i træk bliver det skuespiller Afshin Firouzi, der skal føre publikum gennem en spektakulær aften. Her kan publikum se frem til en aften dedikeret til fortællingerne, der samler os, gennem uddelingen af 14 priser på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast.
SPICE har fået nyt hjem - skifter fra DR til Heartbeats26.2.2026 13:10:19 CET | Pressemeddelelse
De to kvinder bag det populære program på P3, SPICE, skifter nu Danmarks Radio ud med Heartbeats, hvor de hver fredag fremover vil udkomme med en ny podcast. ”Vi føler, at vi nu får en anden frihed,” siger de.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum