36 kaniner hentet fra kummerlige forhold på Nørrebro
25.11.2025 07:00:00 CET | Dyreværnet | Pressemeddelelse
Hele 36 kaniner var stuvet sammen i små bure på en altan på Nørrebro. Her blev de tilfældigt opdaget af en politibetjent, der var på besøg på matriklen i et andet ærinde.

Der er igen stuvende fuldt af kaniner på Dyreværnets internat i Rødovre. Denne gang pga. en omfattende sag med 36 kaniner, der med det samme blev overdraget til Politiet og herefter overdraget til Dyreværnet.
Udrykningsmedarbejder Claus Thomsen var i fredags på vej til sin arbejdsdag på internatet i Rødovre, da Politiet ringede og bad ham vende om for at afhente de 36 kaniner, som kort tid forinden var blevet overdraget på opfordring af Politiets dyrevelfærdsenhed.
”Takket være Politiets årvågenhed i forbindelse med en anden sag bliver de her kaniner opdaget på en altan. Her står de, stuvet sammen, i alt for små bure – og alt for mange sammen, og heldigvis får Politiet hurtigt mobiliseret dyrevelfærdsenheden ud på adressen” fortæller Claus Thomsen.
”Med en solid indsats fra Politiet får vi hurtigt kaninerne ind i dyreambulancen og afsted til Dyreværnet i Rødovre. Desværre må vi aflive flere kaniner ved ankomst til internatet, bl.a. pga. de meget tætte forhold, der har resulteret i aggressionsskader påført af andre kaniner, men også pga. manglende omsorg og pleje,” uddyber Claus Thomsen.
Kaninerne kommer snart til adoption – men ikke til hvem som helst
De resterende kaniner er i nogenlunde stand og vil, så snart de er meldt klar af vores dyrlæger, komme til adoption via Dyreværnets hjemmeside: dyreværnet.dk.
Dyreværnets personale er altså igen kommet på overarbejde med et stort hold kaniner:
”Vi har desværre prøvet det før, ikke mindst i år, hvor vi nu har haft tre store kaninsager. Men vi er her som altid for dyrene, og vi skal nok finde gode hjem til samtlige kaniner. Mine kolleger har ydet en kæmpe, akut indsats i fredags, og de er topmotiverede for opgaven” udtaler internatschef Maria Rønde Jakobsen og tilføjer: ”Men det bliver ikke til hvem som helst, for kaniner er et krævende kæledyr, og det skal være ansvarlige mennesker, der er klar på opgaven, og som er opmærksomme på de mange pleje- og omsorgsbehov en kanin faktisk har.”
Dyreværnet har i år hentet kaniner fra tre dyreværnssager med 20+ kaniner. Det vidner om, at der er et stort problem med kaniner, som politikerne bør se på. Der er et klart behov for en bekendtgørelse for hold af kaniner, så der ikke kan være tvivl om, hvad der gælder på området.
Samtidig med de 36 kaniner blev også to undulater, der boede i et bur dækket med husholdningsfilm, overdraget til Dyreværnet. De er nu interneret hos Krybdyrinternatet, mens de venter på at komme ud til et nyt, godt hjem.
Nøgleord
Kontakter
Tina J. HindsboKommunikationschefDyreværnet
Tlf:50603550tina@dyrevaernet.dkBilleder



Links
Dyreværnet blev stiftet i 1898 og er en af verdens ældste dyreværnsorganisationer
Vores formål er at fremme dyrevelfærd i Danmark samt vinde og udbrede forståelse for dyrebeskyttelsens hovedopgaver, herunder at stoppe dyrplageri og aflivning af sunde og raske dyr.
Vi mener, at alle kæledyr i Danmark fortjener gode vilkår og et godt hjem, og det arbejder vi aktivt for ved at holde os tæt på såvel de lovgivende som udøvende magter – og gennem vores mange aktiviteter:
Hver dag modtager Dyreværnet op mod 10 anmeldelser om misrøgtede dyr. Dem tager vi alvorligt, og vi redder ca. 500 dyr om året i hele Danmark. Herudover tager vi imod et stort antal dyr fra familier, som ikke længere kan tage sig af deres kæledyr. Endelig har vi mobile dyrlægeklinikker, der kører rundt i hele Danmark og tilbyder hjælp til socialt udsatte og deres dyr, der hvor de er.
Fra vores internater i Rødovre og Kolding formidler vi årligt ca. 1.500 hunde, katte, kaniner, gnavere og andre smådyr til nye, kærlige hjem.
I 2025 har Dyreværnet samarbejder med Københavns Politi samt Københavns Vestegns og Nordsjællands Politikredse, som kan indlevere herreløse dyr og notitsdyr til vores akutafdeling døgnet rundt.
Dyreværnet beskæftiger ca. 50 medarbejdere i udryknings- og internattjeneste samt administration. Hertil kommer et korps på over 100 frivillige, som hver dag hjælper med at passe og pleje vores mange internatdyr – og går til hånde efter behov.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
12 katte og én kanin hentet på Lolland i ulykkelig sag15.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For nylig hentede vi ni killinger, tre voksne katte og en enkelt kanin på Lolland. Dyrene blev alle frivilligt overdraget i forbindelse med ulykkelige familieomstændigheder.
Har hunden mistet sin popularitet?4.6.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kigger man på registreringstallene fra Dansk Hunderegister er der noget, der tyder på, at appetitten på at anskaffe sig en familiehund er dalet relativt kraftigt. I Dyreværnet oplever vi også et faldende antal hunde.
Bliver det også godt for kaninerne?3.6.2026 09:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Stort tillykke til det nye ministerhold og ikke mindst minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen med udnævnelsen i dag. Som aktiv part i den tidligere regerings dyrevelfærdsaftale, ”Sammen om dyrene,” har vi store forventninger til det fortsatte samarbejde – og nu er det kaninernes tur.
Første politianmeldelse på baggrund af bekendtgørelsen om sund avl for hunde30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet har netop indgivet politianmeldelse for overtrædelse af bekendtgørelsen om sund avl for hunde. Det er første gang, og vi er meget tilfredse med, at der nu er lovhjemmel for politianmeldelse af en tragisk sag om en døv-blind tæve, der aldrig skulle have været brugt til avl.
Ny kattemodtagelse står nu klar i Rødovre27.4.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Den nye kattemodtagelse, som kunne indkøbes sidste år, takket være en donation på kr. 250.000 fra Skibsreder Per Henriksens Fond, er nu færdigindrettet og åben for modtagelse af de første katte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum