TUI Danmark A/S

Her finder danskerne de bedste rejsetilbud i vinteren og foråret

Del

Ny kortlægning fra TUI viser store prisforskelle mellem vinterens afrejsesuger

Her finder danskerne de bedste rejsetilbud i vinteren og foråret

Ny kortlægning fra TUI viser store prisforskelle mellem vinterens afrejsesuger

En ny opgørelse fra TUI viser, at der kan være markante besparelser at hente for danskere, der har fleksibilitet til at vælge afrejsuge i vinteren og det tidlige forår. Kortlægningen sammenligner gennemsnitspriser for charterrejser på tværs af afrejsesuger – og forskellene er tydelige.

De mest fordelagtige uger ligger i starten af vinteren. Her skiller uge 48, 49 og 50 sig ud som perioder, hvor danskerne har allerstørst chance for at finde et godt rejsetilbud. Samtidig viser opgørelsen, at der også kan være penge at spare senere på sæsonen, særligt i uge 11 og 12, hvor prisniveauet igen falder i forhold til de øvrige forårsuger.

“Prisforskellene mellem ugerne er større, end mange tror. Når kalenderen nærmer sig jul og nytår, stiger efterspørgslen, og det sender priserne op. Men rejser man allerede i slutningen af november eller de første uger af december, kan man få rigtig meget ferie for pengene. Det gælder også for nogle af afrejsesugerne i marts,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.

Sådan finder man de bedste priser i juleferien og vinterferien

Selv om de største besparelser typisk findes uden for skolernes ferier, er der stadig måder at rejse billigere i højsæsonen – også hvis man absolut vil afsted i juleferien eller vinterferien. Efterspørgslen er som regel meget høj i disse uger, og det presser priserne op. Derfor kan det være en fordel at gå udenom de mest populære rejsemål og i stedet se mod destinationer, der ikke topper de danske søgelister.

Man kan også gøre ferien mere budgetvenlig ved at gå en smule på kompromis med hotel og transport. Et hotel med færre stjerner, et mindre kendt område eller en flyafgang på en hverdag frem for i weekenden kan ofte sænke den samlede pris.

Egypten og Marokko hitter blandt danskerne

To destinationer skiller sig særligt ud denne vinter: Egypten og Marokko. Begge lande oplever stigende popularitet hos danske rejsende, og det er ikke tilfældigt. De byder på sol og varme i vintermånederne – og er samtidig kendetegnet ved at give ekstra god værdi for pengene, uanset om man søger all inclusive, kultur, strandliv eller aktiv ferie.

“Vi ser i år en stigende interesse for både Egypten og Marokko. Danskerne søger rejsemål, hvor klimaet er stabilt, oplevelserne er mange, og hvor feriebudgettet rækker langt. Det er to destinationer, hvor man ofte får mere for pengene end på mange klassiske vinterdestinationer,” siger Mikkel Hansen.

Black Friday nærmer sig

Den absolut største salgsdag, Black Friday, er lige på trapperne, og dagen har de seneste år udviklet sig til et tidspunkt, hvor mange rejseselskaber registrerer en markant stigning i interessen. TUI forventer også i år høj aktivitet på dagen, som traditionelt markerer et af årets mest travle tidspunkter for feriebestillinger.

I løbet af november har selskabet gennemført kampagnen Super November, der har fungeret som en nedtælling til Black Friday med løbende tilbud og fokus på de ugentlige prisudsving frem mod den store salgsdag.

Kontakter

Om TUI

TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen Rejsearrangører i Danmark (RID) og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye