Patienter med slidgigt i knæet får hurtigere hjælp
26.11.2025 14:02:15 CET | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Ny ordning, hvor patienter med slidgigt i knæene bliver vurderet af enten fysioterapeuter eller ortopædkirurger ud fra, hvad der skønnes mest relevant, giver hurtigere udredning og hjælp til patienterne.

En ny model for udredning af patienter med slidgigt i knæene har skabt markante resultater på hospitalerne i Region Midtjylland. Den såkaldte to-sporsmodel, som nu er indført på samtlige ortopædkirurgiske afdelinger i regionen, har medført en stigning på 64 % i antallet af patienter, der bliver udredt inden for 30 dage.
Modellen, der opdeler patienterne i relevante forløb ud fra henvisningen, har været i drift i mindst seks måneder på alle afdelinger. Patienter med behov for operation ses af en ortopædkirurg, mens øvrige patienter vurderes af specialuddannede fysioterapeuter med fokus på træning, smertelindring og ikke-kirurgiske behandlinger.
– Det er et godt eksempel på, hvordan vi kan skabe bedre patientforløb ved at organisere os klogere. Når fysioterapeuter tager en del af udredningen, frigiver det lægernes tid til de mest komplekse tilfælde, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S), som sammen med det øvrige regionsråd netop har drøftet de første resultater af modellen.
Flere kan udredes af fysioterapeuter
Initiativet har ikke alene reduceret ventetiden, men også skabt større ensartethed i patienttilbuddet på tværs af regionens hospitaler.
Før modellen blev bredt ud, var forventningen, at cirka 20 % af patienterne kunne udredes af fysioterapeuter. De foreløbige resultater viser, at det reelle tal er omkring 25 %.
– Det er meget positivt, at vi nu ser konkrete gevinster ved den sundhedsfaglige transformation, hvor vi bringer flere fagligheder i spil til gavn for patienterne. Det er et stærkt redskab, som vi kan udbrede til flere områder inden for ortopædkirurgien, siger Purnima Erichsen (K), formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland.
Kan danne skole andre steder
Modellen blev oprindeligt udviklet med afsæt i erfaringer fra Regionshospitalet Silkeborg og senere formaliseret og tilpasset til brug i hele regionen. Ud over effektmåling på ventetid følges modellen også med patientrapporterede oplysninger om smerter, funktion og tilfredshed.
Region Midtjylland forventer at anvende erfaringerne fra to-sporsmodellen i det videre arbejde med strukturel transformation af ortopædkirurgien.
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region Midtjylland
Formand for Danske Regioner
Purnima Erichsen (K)
Formand for Hospitalsudvalget og medlem af Udvalg for lighed i sundhed
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerFølg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Koncerndirektør Anders Kjærulff går på pension20.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en mangeårig karriere i den offentlige sektor går koncerndirektør Anders Kjærulff nu på pension fra Region Midtjylland.
Fursund Lægehus får én fast læge19.2.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. april 2026 og de følgende fire år overtager KJBS ApS driften af Fursund Lægehus, efter at opgaven har været i udbud.
PRESSEINVITATION: Tag med regionsrådet på rundvisning i Hospitalsenhed Midt10.2.2026 09:00:00 CET | Presseinvitation
Regionsrådet for Region Midtjylland holder mandag den 16. februar 2026 temadag på i Vestdansk Center for Rygmarvsskade og på Regionshospitalet Viborg. Pressen er velkommen ved formiddagens program.
Sådan vil Region Midtjylland sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen28.1.2026 15:26:24 CET | Pressemeddelelse
Akutsygepleje døgnet rundt og sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner er blandt de prioriteter, regionsrådet har sat for sundhedsreformens næste skridt. Nu skal aftalerne på plads om opgaveoverdragelse fra kommuner til region.
Største indsats for tryghed i hverdagen i Region Midtjylland27.1.2026 12:02:00 CET | Pressemeddelelse
Alle 35.000 medarbejdere i Region Midtjylland bliver en del af en ny og omfattende indsats for at styrke trygheden i hverdagen. Det er første gang, der gennemføres en samlet, fælles indsats på tværs af hele organisationen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum