Liebhaveri i Aalborg er i høj kurs
25.11.2025 10:08:22 CET | Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Aalborg er i markant bevægelse. Udbuddet falder, efterspørgslen stiger, og de mest gennemførte og velbeliggende boliger får øjeblikkelig opmærksomhed.

I 2. kvartal 2025 kostede en villa på 130 kvm i Aalborg Kommune i gennemsnit 2.077.920 kr. Det viser, at kommunen fortsat ligger under landsgennemsnittet, men i &LIVING oplever man også en udvikling i den anden ende af prisspektret.
Mark Andersen er indehaver af &LIVING Aalborg. Han åbnede sin forretning i Aalborg sidste år i oktober 2024. Siden da har priserne udviklet sig i opadgående retning. Det kan man bl.a. se ved, at Mark Andersen lige nu har to boliger til salg med prisskilte på over 15 mio. kr. Usædvanligt i Aalborg, men interessen er alligevel bemærkelsesværdig.
»Det siger noget om, hvor Aalborg er på vej hen. Udbuddet i den prisklasse er begrænset, men efterspørgslen er der, så snart boligerne bliver sat til salg. Køberne ved præcis, hvad de går efter. De jagter ikke flest mulige kvadratmeter – de går efter den helt rigtige bolig,« siger Mark Andersen.
»Når de helt rigtige boliger rammer markedet, står køberne der med det samme. Det er sjældent prisen, der bliver afgørende – det er helheden: beliggenhed, arkitektur og kvalitet. Når det spiller sammen, så rykker folk,« fortæller han.
De to villaer til over 15 mio. kr. ligger begge i Hasseris, men ellers er de vidt forskellige. Den ene er opført i 1915 og er totalrenoveret, så den i dag fremstår som en af Hasseris smukkeste villaer. Den anden er opført i 1950’erne og består af to selvstændige matrikler.
Fælles for dem er, at de er nænsomt vedligeholdt, moderniseret med omtanke og har en tydelig arkitektonisk identitet.
»Køberne af den slags huse går målrettet efter udtryk, æstetik og atmosfære. Det kan være en håndbygget trappe, et særligt lysindfald i køkkenet, en stor grund eller eksklusive materialer og historie. De detaljer vægter enormt højt – og derfor skræmmer prisniveauet heller ikke. Det er ikke bare mursten, det er livsstil,« forklarer han.
Aalborgs tilflytning, nye arbejdspladser og stærke kulturelle udvikling har forandret boligmarkedet markant de senere år. Liebhaverboliger er ikke længere en niche, men en voksende del af et marked, der er i bevægelse.
»Når der sker noget og markedet udvikler sig, så mærker vi det med det samme. Vi kan se det på tallene, på liggetider, prisjusteringer – og så samler vi også meget viden op, når vi taler med og lytter til købere og sælgere. Jeg er overbevist om, at Aalborg er på vej et sted hen, hvor der er flere købere til de lidt dyrere og mere luksuriøse boliger,« siger Mark Andersen.
Vil du se de to boliger fra artiklen?
Klik på linkene nedenfor - så bliver du sendt videre til boligpræsentationerne.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SchiermacherKommunikationskonsulentEjendomsmæglerfirmaet &LIVING (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 51 23 84 32Billeder



Om Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Æstetisk sans og kvalitet er nogle af nøgleordene, når man skal beskrive Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING.
Med sine i alt 16 forretninger fordelt over både Sjælland, Fyn og Jylland, er &LIVING solidt til stede i hele landet med boliger beliggende såvel helt inde i kernen af de store byer som i mere landlig idyl med åbne vidder.
Visionen er at formidle unikke hjem, der emmer af historier og smukke detaljer. Derfor passer herskabsvillaen ud til Vejle Fjord eller Øresund lige så fint ind hos &LIVING som den unikke toværelsers på Østerbro.
&LIVING er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Nu kommer de endelige 2024-vurderinger: Her er de kontante fakta13.1.2026 10:27:24 CET | Pressemeddelelse
De første endelige ejendomsvurderinger for 2024 er nu sendt ud til boligejere over hele landet. Vurderingerne bygger på de endelige 2022-vurderinger og er fremskrevet, så de afspejler prisudviklingen på boligmarkedet fra 2022 til 2024.
Sneen falder: Nu skal du ud med skovlen5.1.2026 11:49:52 CET | Pressemeddelelse
Vinteren har lagt sig tungt over landet. Sneploven og saltbilen gør deres arbejde på vejene. Men fortovet foran din bolig? Det er dit ansvar.
Det skal du vide hvis du er forelsket i et fredet hus29.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Der findes boliger, som mere end noget andet bærer tiden med sig. Huse, hvor proportioner, materialer og detaljer er tænkt med omhu – ofte af arkitekter og håndværkere, der så boligen som et værk og ikke bare et sted at bo. Fra klassiske byhuse og herskabelige villaer til enkle, funktionelle bygninger med rødder i dansk arkitekturtradition.
Mere end en million boligejere får opdateret forskudsopgørelse19.12.2025 15:58:25 CET | Pressemeddelelse
En stor gruppe boligejere har i øjeblikket fået vist et for højt indefrysningsbeløb på deres forskudsopgørelse for 2026. Det skyldes en beregningsfejl i systemet bag forskudsopgørelsen, oplyser Vurderingsstyrelsen.
Sådan undgår du fejl i boligskatten18.12.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Boligskat fylder meget hos mange boligejere. Og igen i 2026 bliver boligskatten beregnet på baggrund af foreløbige vurderinger. Det gør det ikke altid let at gennemskue, hvad du faktisk skal betale. Derfor er Boligskatteberegneren opdateret, så du nemt kan få et estimat af din boligskat i 2026 – uden ubehagelige overraskelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum