Over 27.000 har krævet handling i Gaza – i dag overleveres deres beskeder til statsministeren
25.11.2025 06:00:00 CET | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse
Mange tusinde danskere har krævet handling i Gaza fra den danske regering. Oxfam Danmark har samlet opråbene fra befolkningen i en bog, der i dag bliver overleveret til statsminister Mette Frederiksen. Presset på Israel er fortsat nødvendigt, mener Oxfam.

Flere end 27.000 har siden maj skrevet under på, at de ikke vil være medskyldige i Israels fremfærd i Gaza. De har efterlyst handling fra den danske regering, og flere end 7.000 har sendt personlige beskeder med opråb til regeringen.
Oxfam Danmark har samlet beskederne i en bog, hvor forfatter Carsten Jensen har skrevet forordet, og i dag klokken ni bliver den overleveret til statsminister Mette Frederiksen.
”Bogen er et vidnesbyrd om den modløshed og afmagt mange tusinde danskere har følt over Israels ageren i Gaza og regeringens manglende handling. På trods af den skrøbelige våbenhvileaftale i Gaza er der stadig et stort behov for regeringens pres på Israel,” siger Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Danmark.
”Angrebene i Gaza fortsætter, vores nødhjælp bliver stadig blokeret og samtidig udvides bosættelserne på Vestbredden og bosættervolden eskalerer. Folkedrabet fortsætter, og det har regeringen pligt til at gøre, hvad den kan for at forhindre,” siger Lars Koch.
Siden våbenhvileaftalen trådte i kraft den 10. oktober burde der ifølge aftalen være kommet 600 lastbiler med nødhjælp ind om dagen, men tal fra FN viser, at vi stadig er meget langt fra den virkelighed. Det burde få alarmklokkerne til at ringe i verdenssamfundet, mener Oxfam.
”Mange tror måske, at der er fred nu, men det er desværre langt fra virkeligheden. Vores kollegaer i Gaza fortæller fortsat om børn, der går sultne i seng og familier, der ikke har adgang til vand og medicin. Det kan vi ikke acceptere,” siger Lars Koch.
Oxfam Danmark opfordrer fortsat den danske regering til at arbejde for at sætte en stopper for handelsdelen af associeringsaftalen med Israel, så længe Israel ikke overholder international ret i Palæstina. Aftalen bygger på respekt for menneskerettigheder – et krav som Israel fortsat tilsidesætter. Oxfam opfordrer også regeringen til at stoppe våbeneksporten til Israel og bremse handel med de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden.
Nøgleord
Kontakter
Amanda HolmenPresseansvarlig, Oxfam Danmark
Tlf:28198122aho@oxfam.dkFølg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Millionærer i opråb: De superrige køber sig til politisk indflydelse21.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Knap 400 dollar-millionærer har underskrevet et åbent brev til verdens ledere og kræver, at de tager ekstrem ulighed alvorligt og beskatter de superrige.
Milliardærernes formuer er i 2025 steget til det højeste niveau nogensinde19.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det har været et rekordår for verdens dollar-milliardærer, hvis formuer er steget med 2.500 milliarder dollar i 2025. Det viser en ny rapport fra organisationen Oxfam, der samtidig advarer om, at udviklingen fører til politisk farlig ulighed.
På ti dage har den rigeste ene procent af verdens befolkning brændt deres CO2-andel for 2026 af10.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Få dage inde i 2026 har de allerrigeste opbrugt deres andel af det samlede CO2-budget. Det kalder på politisk handling, mener Oxfam.
Oxfam fordømmer krænkelsen af international lov i Venezuela og frygter alvorlige humanitære konsekvenser5.1.2026 13:07:13 CET | Pressemeddelelse
Udviklingen i Venezuela kan få store konsekvenser for civilbefolkningen, advarer Oxfam, der har en række partnere og ansatte i landet.
Oxfam om nyt klimamål: Vi går glip af en oplagt mulighed for at blive et ægte grønt foregangsland18.12.2025 10:13:24 CET | Pressemeddelelse
Oxfam Danmark er skuffede over det klimamål, som regeringen netop har præsenteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum