Guldborgsund Kommune og LEGO Fonden samarbejder om nationalt udviklingsforløb
Guldborgsund Kommune er udvalgt til at deltage i nationalt udviklingsprogram. Det fireårige program har til formål at styrke kvaliteten i danske dagtilbud med særligt fokus på faglig evalueringskultur, stærke børnefællesskaber og legen som udviklingsarena. Programmet er finansieret af LEGO Fonden og gennemføres i samarbejde mellem KL, Professionshøjskolerne og Komponent.

Kvaliteten i flere dagtilbud i Guldborgsund Kommune skal styrkes yderligere.
Guldborgsund Kommune har søgt om og er for nylig udvalgt til at deltage i det nationale udviklingsprogram ”Alle Børns Dagtilbud – pædagogisk kvalitet i børnehøjde”, der er finansieret af LEGO Fonden.
LEGO Fonden har doneret 100 millioner kr. til lokal kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere i dagtilbud.
KL, Professionshøjskolerne og Komponent har udvalgt 17 kommuner blandt 38 ansøgere. Alle 98 kommuner har haft mulighed for at søge om at deltage.
Med programmet får Guldborgsund Kommune mulighed for at indgå i et omfattende og praksisnært udviklingsforløb, hvor pædagogiske medarbejdere, dagtilbudsledere og forvaltningen arbejder tæt sammen om at udvikle dagtilbuddenes læringsmiljøer.
Målet er at skabe en styrket kultur for pædagogisk refleksion. Programmet understøtter både ledere og medarbejdere med ny viden om relationer, leg og faglig ledelse. Samtidig sikres, at alle børn – også børn i udsatte positioner – får mulighed for at deltage i inkluderende lege- og læringsmiljøer.
Martin Lohse, formand for Børn og Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune, udtaler:
"Vi er stolte over, at Guldborgsund Kommune får mulighed for at deltage i dette ambitiøse program. Det er en unik chance for at styrke kvaliteten i vores dagtilbud yderligere og sikre, at alle børn får de bedste rammer for leg, læring, dannelse og fællesskab."
Nationalt samarbejde og lokal forankring
Som deltager får Guldborgsund Kommune adgang til erfaringer og materialer fra tidligere udviklingsprojekter omkring Playful Learning, der har vist positive resultater. Kommunen vil løbende kunne hente inspiration gennem sparring med tilknyttede konsulenter og netværk med andre kommuner.
Den samlede indsats bygger på den nyeste viden om, hvad der skaber høj kvalitet i dagtilbud. For at sikre en stærk lokal forankring etablerer Guldborgsund Kommune en styregruppe, der skal binde de strategiske målsætninger sammen med den daglige pædagogiske praksis.
Klaus Kronow, centerchef for Børn & Læring i Guldborgsund Kommune, siger:
"Det er blevet modtaget med stor begejstring i dagtilbudsledergruppen, og vi ser frem til at være en del af forløbet. Der er en tydelig motivation blandt lederne for at arbejde med kvalitet i børnehøjde, og vi oplever en stærk vilje til at omsætte programmets indsatser til den pædagogiske praksis."
Christina Petersen, leder af dagtilbudsområdet i Guldborgsund Kommune, supplerer:
"Leg er et fælles fokusområde for dagtilbuddene i Guldborgsund Kommune og en del af det pædagogiske grundlag, som vi står på. Derfor er det her forløb både relevant og passer ind i det, vi allerede er optaget af. Vi ser frem til at være med til at udvikle den pædagogiske praksis tæt på – sammen med de pædagogiske medarbejdere og lederne – så vi sammen kan skabe endnu bedre kvalitet for børns trivsel, læring og fællesskab."
Kick-off i København
Programmet indledes med et fælles kick-off i København den 10. december 2025, hvor de 17 udvalgte kommuner samles for at starte det fælles udviklingsarbejde.
I løbet af de kommende uger bliver det afklaret hvor mange af Guldborgsund Kommunes dagtilbud, der skal være med i projektet.
For yderligere information:
Martin Lohse, formand for Børn og Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune: 25 18 18 13
Klaus Kronow, centerchef for Børn & Læring i Guldborgsund Kommune: 25 18 22 01
Christina Petersen, leder af dagtilbudsområdet i Guldborgsund Kommune: 25 18 01 97
Emil Andersen, presse- og kommunikationskonsulent i Guldborgsund Kommune: 25 18 01 73
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Her er konstitueringsaftalen for Guldborgsund19.11.2025 10:13:16 CET | Pressemeddelelse
Otte partier har konstitueret sig i Guldborgsund Kommune, og dermed er udvalgsstrukturen på plads.
Guldborgsund Kommune og Dølle har indgået partnerskabsaftale på klimaområdet13.11.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Et klimapartnerskab mellem Guldborgsund Kommune og foreningen Dølle skal blandt andet sikre, at den populære festival har det lavest mulige klimaaftryk og samtidig inspirere gæsterne til mere bæredygtige valg.
Følg valget fra første parket: Kom til valgcafé på rådhuset13.11.2025 08:19:40 CET | Pressemeddelelse
På valgaftenen tirsdag den 18. november afholder Guldborgsund Kommune valgcafé på rådhuset i Nykøbing F. Valgcafeen er åben for alle, der har lyst til at følge valget, resultaterne og de politiske forhandlinger på tætteste hold.
Første spadestik til ny brandstation i Stubbekøbing12.11.2025 08:57:20 CET | Presseinvitation
Guldborgsund Kommune og Lolland-Falster Brandvæsen inviterer pressen til første spadestik på ny brandstation. Byggeriet bliver modelbyggeri for fremtidens bæredygtige kommunale byggeri.
Datacenter på vej til Business Park Falster6.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har indgået en historisk aftale om salg af erhvervsjord. Aftalen kan udløse en investering på op til 20 mia. kr. og skabe hundredvis af arbejdspladser på Nordfalster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum