
Presseinvitation: Tim Gould besøger Industriens Hus og præsenterer World Energy Outlook 2025
Tim Gould, Chief Energy Economist i IEA besøger onsdag 26. november Industriens Hus til et gå-hjem-møde for nøgleaktører i energibranchen, hvor han præsenterer dette års World Energy Outlook. Pressen er inviteret.
Selvom energisikkerhed er et af de vigtigste politiske emner lige nu, er der mindre momentum end nogensinde før bag nationale og internationale bestræbelser på at reducere emissioner samt optimere vores brug af energi.
Derfor bliver de globale temperaturer ved med at stige. 2024 var det varmeste år nogensinde og det første, hvor de globale temperaturer oversteg 1,5 grader celsius over det førindustrielle niveau.
Gå-hjem-mødet for World Energy Outlook 2025 har igen i år Tim Gould, Chief Energy Economist i International Energy Acency, som hovedtaler. Han præsenterer globale tendenser inden for energi og klima. Efterfølgende vil der være to paneler bestående af ledende energieksperter, der vil give deres perspektiver på emner af presserende og strategisk betydning for energibranchen.
Hele gå-hjem-mødet er åbent for pressen, og det vil desuden være muligt at få interviews med talerne på scenen. Vær opmærksom på, at hele mødet foregår på engelsk.
Gå-hjem-mødet finder sted onsdag den 26. november kl. 16.00 – 18.00 hos Dansk Industri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Læs hele programmet og find mere information her.
Kontakter
Pressetilmelding skal ske på mail til presserådgiver Ben Ron på BENR@DI.DK
Følg pressemeddelelser fra DI Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Energi
Energipolitisk konference 2025: Vejen til et stærkere Europa20.10.2025 12:20:27 CEST | Pressemeddelelse
Den geopolitiske situation stiller helt nye krav til vores energisystemer. Forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og elektrificering er lige nu nøgleord i den grønne omstilling, og med et dansk EU-formandskab er tiden inde til at gøre noget og skabe et stærkere Europa. Dét, vil blandt andet blive belyst og diskuteret ved Energipolitisk konference den 22. oktober. Pressen er inviteret til at dække hele konferencen.
Electrification Day 2025 – Grøn strøm til industrien28.5.2025 11:50:49 CEST | Pressemeddelelse
Elektrificering er nøglen til at styrke industriens konkurrenceevne og mindske afhængigheden af import af fossile energikilder. Mange virksomheder investerer allerede i elektrificering af deres produktion, logistik og daglige drift – hvorfor og hvordan vil blive belyst og diskuteret ved Electrification Day 2025 den 2. juni. Pressen er inviteret til at dække det hele.
DI Energis årsdag 2025: Energi, sikkerhed, konkurrenceevne – hvordan håndterer vi udfordringerne?28.4.2025 11:51:24 CEST | Pressemeddelelse
Vores energisystemer ser netop nu ind i en helt ny geopolitisk virkelighed, hvor forsyningssikkerhed og konkurrenceevne er nøgleord for en verden og energisektor i forandring. Et nyt geopolitisk scenarie for energisektoren vil blive belyst og diskuteret i et dansk og internationalt perspektiv ved DI Energis årsdag den 30. april. Pressen er inviteret til at dække det hele.
DI Energis bestyrelse får 11 nye medlemmer25.4.2019 15:49:13 CEST | Pressemeddelelse
Brancheorganisationen DI Energi udvider sin bestyrelse med fem pladser. Det sker for at styrke samarbejdet mellem virksomhederne i energibranchen. På dagens generalforsamling i DI Energi er 11 nye medlemmer indtrådt i bestyrelsen.