August Høyen annoncerer sin største koncert til dato d. 28. november 2026 i K.B. Hallen
August Høyen brød igennem lydmuren i 2023 med debut-ep’en Det Hele Handler Om Dig. Siden fulgte P3’s Uundgåelige, et debutalbum, optrædener på Roskilde Festival, Heartland, NorthSide m.fl. samt en række udsolgte koncerter i Store VEGA og senest Det Kongelige Teater. I efteråret 2026 vender han tilbage til hovedstaden, når han d. 28. november 2026 giver sin til dato største koncert i legendariske K.B. Hallen – et sted der har stor betydning for Høyen.

K.B. er mere end en fodboldklub og K.B. Hallen er mere end en multiarena. K.B. er et sted der har spillet en central rolle i at definere hvem August Høyen er som person. Et sted der er præget af et stærkt fællesskab, funderet i foreningslivet omkring K.B.’s idrætsfaciliteter, og et sted hvor der er plads til forskelligheder. Høyen selv er kommet der i størstedelen af sit liv – først for at besøge sin mor der arbejdede på fritidshjemmet Multi Idræt, og sidenhen i kraft af sit mangeårige arbejde som pædagogmedhjælper på selvsamme sted. Derfor er det også med en særlig stolthed, at Høyen i dag annoncerer sin til dato største koncert, når han d. 28. november 2026 indtager netop K.B. Hallen. Om koncerten siger Høyen:
”K.B. er én af de vigtigste steder i mit liv. Et sted der har grebet og rummet mig, når jeg havde svært ved at navigere i livet. Et sted hvor jeg kunne være mig selv og blev accepteret for den jeg er. Det er jeg evigt taknemmelig for. Og derfor glæder jeg mig også helt vanvittigt til at mit band og jeg skal spille i netop i K.B. Hallen.”
August Høyens musikalske løbebane begyndte, da han startede til trommer som dreng – for børnene i hans familie skulle lære at spille. Samtidig med at han udforskede rytmerne, sad han på sit drengeværelse og lyttede til Stevie Wonder og øvede sig i at synge. Time efter time. Mens vennerne blev bedre til vristspark pa fodboldbanen, blev han bedre til at udtrykke sig gennem sang. Og det skulle han få brug for. For i 2021 brugte August Høyen en del tid hjemme, hvor han befandt sig et mørkt sted og ledte efter en vej ud. Det var der, hans far forærede ham en guitar. Hans evner på det seksstrengede instrument begrænserede sig til to akkorder, men han begyndte at klimpre og lege med små sange. Han tog afsæt i den countrymusik, han var blevet dybt fascineret af. Modet til helt roligt og uden omsvøb bare at skære ind til en sandhed. Fra for længst afdøde legender som Mississippi John Hurt til cool vibrerende nutidsnavne som Alison Krauss. Han tog de traditioner for ukrukket ærlighed og smeltede dem instinktivt sammen med sine og soulfornemmelser, og da sangen "Forsvinder" tog form, fandt han en retning. Denne retning krystalliserede sig sidenhen med debut-EP’en Det Hele Handler Om Dig fra 2023 som gav Høyen et regulært gennembrud på den danske musikscene.
I august 2024 udkom så endelig debutalbummet August. Her udkrystalliserer August Høyen atter en gang sin evne til at skrive umiddelbare sange, som næsten umærkeligt sniger sig under huden. Mens han i dagevis med tankemylder kan forberede, hvad han vil sige til en person for alligevel at ende med at gylpe det hele op som en hårbold, når ordene skal ud, udtrykker han sig enkelt og glasklart i sine sange. Hvilket var drømmen. Høyen tog afsæt i countrymusikkens mod til at skære ind til benet og smeltede den sammen med hans egne fornemmelser for soul.
Som på hans foregående sange udgør han den musikalske kerne sammen med T&O og Laurits Smedegaard Andersen. De har nået en symbiotisk forståelse af hinanden, samtidig med at de har forsøgt at ekspandere den lyd, de naglede på de første mange singler. I stedet for at programmere sig frem har de trukket på et netværk af stærke instrumentalister, som har givet udtrykket mere luft og dybde.
Høyen har tidligere i år udgivet singlerne "Verona" og "Gav Det Et Skud", hvoraf sidstnævnte blev spillet flittigt i radioen. På livefronten har August Høyen senest spillet en bragende udsolgt koncert på Det Kongelige Teaters legendariske Gamle Scene. Nu venter næste kapitel, når han d. 28. november 2026 indtager K.B. Hallen.
Det officielle billetsalg starter tirsdag den 25. november kl. 10 via dtdconcerts.dk og billetlugen.dk
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Dermot Kennedy vender tilbage til Danmark20.11.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den irske singer-songwriter bag kæmpehits som ”Power Over Me” og ”Paradise” gæster Falkonersalen i København mandag den 11. maj 2026.
Thomas Helmig giver kæmpekoncert i Aalborg31.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg får besøg af en af landets største musiklegender, når Thomas Helmig giver sit største headliner-show i 2026 på Trekanten – med special guest Jonah Blacksmith og support fra Ella Augusta.
SCARLET PLEASURE ANNONCERER DERES STØRSTE KONCERT TIL DATO – I ROYAL ARENA 202631.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den københavnske poptrio Scarlet Pleasure er klar til at tage endnu et markant skridt i deres imponerende karriere. Den 3. oktober 2026 spiller bandet deres hidtil største – og eneste – koncert næste år, når de indtager Royal Arena i København.
Tinlicker vender tilbage til København – nu som trio24.10.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det hollandske elektroniske powerhouse vender tilbage til Danmark, og besøger spillestedet Poolen den 26. marts 2026.
Efter stor efterspørgsel: Zar Paulo annoncerer ekstrakoncert i Aarhus17.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På under én måned blev Zar Paulos koncert i Aarhus Congress Center den 10. april 2026 udsolgt. Nu glæder det aarhusianske band deres mange fans med en ekstrakoncert samme sted den 11. april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum