Natbusser klar til julens fester
24.11.2025 07:00:00 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse
Midttrafik indsætter særlige julenatbusser fra fredag den 28. november og alle weekender frem til og med nytårsaften. Nye kunder kan med fordel downloade Rejsekort-appen, så de er klar til hjemturen efter julens fester.

Når bilen er no-go, står Midttrafiks natbusser klar til at køre kunderne sikkert hjem hver fredag og lørdag i weekenderne fra fredag den 28. november til 31. december. Står den på julearrangement i weekenden, er det en god idé at forberede sig på hjemturen allerede nu.
Hvor og hvornår kører natbusserne?
På midttrafik.dk/natbus kan du få et overblik over, hvor der kører natbusser og hvornår.
Du kan også fremsøge din rejse i Rejseplanen med den dato, du skal til fest.
I Aarhus kører natbusserne året rundt og vil køre som de plejer i juletiden.
Hvad koster det?
Prisen for at køre med natbus er den samme som om dagen. Det er dog muligt at få 20 procent rabat, hvis man bruger Rejsekort-appen eller det fysiske Rejsekort. Rabatten gælder ved kørsel om aftenen eller i weekenden.
Midttrafik anbefaler, at nye kunder downloader Rejsekort-appen, inden de tager afsted til julens fester. Så har de altid en billet ved hånden, uanset om de skal med natbus, almindelig bus eller Letbanen.
Billetmuligheder, når du skal med en natbus – eller almindelig bus/letbane:
- Køb en enkeltbillet i Rejsebilletappen
- Check ind og ud med Rejsekort-appen
- Check ind og ud med det fysiske Rejsekort
- Brug Ungdomskort eller pendlerkort (der skal IKKE tilkøbes ekstra billet)
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Billeder

Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Turen til Djurs Sommerland starter i bussen26.3.2026 12:14:59 CET | Pressemeddelelse
Fra 30. marts kan du købe en Djurs Sommerland Kombibillet, der både giver adgang til bus og letbane tur/retur i hele Region Midtjylland og indgang til Djurs Sommerland for 330 kr. Den billige pris skyldes et billetsamarbejde mellem Midttrafik og Djurs Sommerland.
Basiskortet er klar til dem, der ikke bruger app17.2.2026 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at bestille et Basiskort og rejse på et fysisk kort, når man skal med bus eller tog i Midttrafiks område. Letbanekunder kan rejse med Basiskort i løbet af foråret. Basiskortet er et fysisk alternativ til Rejsekort-appen, der erstatter det fysiske Rejsekort.
Kunder skal bruge Rejseplanen og Midttrafik live6.2.2026 08:00:10 CET | Nyhed
Midttrafiks hjemmeside er nede på grund af tekniske problemer. Vi henviser kunderne til at orientere sig om busafgange på Rejseplanen eller Midttrafik live.
Danmarks første BikePod er landet i Holstebro4.2.2026 12:55:55 CET | Pressemeddelelse
Frem til august 2026 kan bus- og togpendlere parkere deres cykler trygt og sikkert i Midttrafiks BikePod på Holstebro Station. Sammen med Midttrafik tester Holstebro Kommune om gode parkeringsfaciliteter kan gøre det mere attraktivt at kombinere cykel og kollektiv trafik som et alternativ til bilen.
Midttrafik får ny bestyrelse med Claus Leick i spidsen26.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag 23. januar kom der navne på de 9 personer, der indtager bestyrelsesposterne hos Midttrafik de næste fire år. Claus Leick er valgt som formand, mens Steen Vindum og Jakob Fuglsang Andersen tager posten som henholdsvis 1. og 2. næstformand. Midttrafik administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland og transporterer årligt cirka 57 mio. passagerer med bus, tog, letbane og flextrafik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum