MØDERÆKKE OM GRØN TREPART

Del

Åbne møder om grønne treparter, EU's landbrugspolitik og fremtidens jordbrug. Hvad skal der til, for at Grøn Trepart kan lykkes? 

Birgitte Borch Publiceres med kreditering

Grøn Trepart fremstilles af regeringen og de deltagende organisationer som løsningen på landbrugets problemer med hensyn til klimabelastning, forurening, biodiversitet med mere. Men holder det nu også stik? Hvad sker der egentlig med de 10 % af landets areal, der skal ”udtages”? Og hvad med de resterende 52%? Hvordan kan man planlægge at producere 10 mio. flere svin og samtidig erklære sig på rette vej? Går det overhovedet fremad med det økologiske landbrug? Hvordan kan treparterne kaldes demokratiske, når kun to organisationer får plads her, og alle øvrige holdes udenfor? Hvordan vil man stoppe jordprisernes himmelflugt og milliardærernes jordopkøb? Hvad skal der blive af alle de unge mennesker, der gerne vil landbrug på nye økologiske og regenerative måder, men som ikke kan få jord at dyrke? Og hvad er ”naturnært landbrug”, som mange nu ser som alternativet til industriel rovdrift på jord, husdyr, natur og mennesker?

Det er nogle af de spørgsmål, som de tre grønne organisationer, Praktisk Økologi, Øko-net og Frie Bønder - Levende Land har sat sig for at belyse igennem den fælles kampagne

Grønt Lys - Et liv med naturen

Grønt Lys er et græsrodsinitiativ med henblik på at finde en realistisk vej til at løse det brede spekter af problemer, som Den grønne Trepart og EU prøver kræfter med. Denne realistiske vej kalder vi naturnært landbrug. Se meget mere om kampagnen på www.bu.dk

Næste skridt i kampagnen består i offentlige møder på d. 01-12 kl. 15.00 og 18.00 ved Svendborg om landbrugs- og naturpolitik. Programmet består denne gang i et dobbelt-event, med et mellemspil:

15.00: Mark- og naturvandring ved Ollerup/Egense/Hvidkilde Sø.
Vi mødes ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup (på parkeringspladsen). 
Der vil på turen være oplæg fra bl.a. Bjarne Sigvardt Hansen, en af landets førende kapaciteter mht. økologisk jordbrug, der vil forklare om landskabet, naturen og jordbruget ved Hvidkilde Sø, samt de muligheder der åbner sig her i kraft af den aktuelle landbrugs- og naturpolitik, og Simon Høegmark, fra Egense – landskendt forfatter og naturspecialist.
16.30 byder Gymnastikhøjskolen i Ollerup os velkommen indenfor. Vi samler op på de nye erfaringer og nyder et let traktement med økologiske sandwicher fra højskolens køkken.
18.00 starter aftenmødet, hvor vi fremlægger hovedpunkterne i Grønt Lys og drøfter dem i sammenhæng med de igangværende forhandlinger om EU's landbrugspolitik og status for treparten lokalt og nationalt. Mødets resultater tager vi med i den videre proces, der rækker ind i det nye år og frem mod det kommende folketingsvalg.
Adresse: Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Svendborgvej 3, Ollerup, 5762 Vester Skerninge

Det er muligt at deltage i blot en del af dagens arrangementer. Tilmelding er nødvendig til traktementet (senest torsdag kl. 20.00) og til mødet om aftenen (senest mandag kl. 14.00) på:
https://praktiskoekologi.nemtilmeld.dk/45/
 

Projektet er støttet af Dansk Folkeoplysnings Samråds Udviklingspulje til Folkeoplysning og er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Kontakter

Vedhæftede filer

Links

Følg pressemeddelelser fra Frie Bønder - Levende Land, Landsforeningen Praktisk Økologi og Folkeoplysningsnetværket Øko-Net

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frie Bønder - Levende Land, Landsforeningen Praktisk Økologi og Folkeoplysningsnetværket Øko-Net

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye