Trecifret millioninvestering til erhvervsfyrtårne forstærker danske styrkepositioner
21.11.2025 10:43:57 CET | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står bag en ny markant investering i at udvikle udvalgte erhvervspotentialer til nye markedsmæssige styrkepositioner, der styrker danske SMV’ers produktivitet. Indsatsen er målrettet innovation, testfaciliteter og kvalificeret arbejdskraft.

258 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal være med til at fremme udviklingen af nye teknologier og løsninger på store samfundsudfordringer. Det sker igennem erhvervsfyrtårnene.
Indsatsen leveres af Virksomhedsudvikling Danmark, hvor konsortier af offentlige og private aktører arbejder efter en fælles strategisk retning. Hermed får virksomhederne nye muligheder målrettet innovation, test og demonstration samt kompetenceudvikling.
Effekten skal skabes i tæt samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner og klyngeorganisationer, forklarer Christian Motzfeldt, forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
”Det er en topprioritet for os at bidrage til at udvikle danske styrkepositioner med udgangspunkt i klare markedsmæssige potentialer. Derfor har erhvervsfyrtårne en central rolle i vores arbejde. Den internationale konkurrence er benhård, og det stiller krav til, at vi kan kombinere og fokusere offentlige og private kræfter, så de arbejder sammen om at forløse mulighederne på markedet. Det er afgørende for danske virksomheders konkurrencekraft, at vi stiller skarpt på de områder, hvor vi for alvor kan udvikle fordele på markedet.”
Evnen til at aktivere private kræfter er essentiel for indsatsen, der udløser mere end 100 mio. kr. yderligere private investeringer. Denne gearing er afgørende for at skabe effekt i stor skala og forankre indsatsen i erhvervslivets behov på lang sigt.
Fra erhvervspotentialer til nationale styrkepositioner
Erhvervsfyrtårnene udspringer af lokale og regionale erhvervspotentialer og har i en årrække arbejdet målrettet for at løfte nationale styrkepositioner med et højt ambitionsniveau.
Bestyrelsen har vægtet højt, at projekterne skaber konkrete resultater for SMV’erne og står på skuldrene af en klar og langtidsholdbar strategi og eksekveringsplan, fortæller Per Michael Johansen, medlem af bestyrelsen og rektor på Aalborg Universitet:
”Danske virksomheder er benhårde inden for blandt andet biosolutions, life science og robotter, så de områder sørger vi for at forsvare og styrke, men også inden for vandteknologi såvel som byggeri og megainfrastruktur har vi klare styrker. Her handler det i høj grad om at kunne udnytte succesfuld dansk forskning, og derfor har vi lagt vægt på koblingen mellem især SMV’er og videninstitutioner. På den måde satser vi netop på de projekter, der har det største udviklingspotentiale og de bedste forudsætninger for at markere Danmark på det internationale landkort. Det er vigtigt for at vinde fremtidens vækst og jobs.”
Forventede resultater:
- 109 mio. kr. i private investeringer
- 70 virksomheder udvikler koncepter til nye produkter eller løsninger
- 20 virksomheder indfører konkret innovation
- 1.900 deltagere er i relevant uddannelse for styrkepositionerne
Fakta om erhvervsfyrtårnene:
- Videreudviklingen af erhvervsfyrtårnene sker med afsæt i de indgåede partnerskabsaftaler, som er aftalt i partnerskaber bestående af konsortiet, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, erhvervshusenes bestyrelser i hver landsdel, Erhvervsministeriet og en række øvrige ministerier.
- Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har tre gange investeret i erhvervsfyrtårnene:
- I 2022: 595 mio. kr. REACT-EU-midler
- I 2023: 314 mio. kr., hvor 161 mio. kr. er fra EU’s Regionalfond, 32 mio. kr. er fra EU’s Socialfond Plus, og 121 mio. kr. fra Finansloven 2023.
- Nu investeres yderligere 258 mio. kr. hvor 148 mio. kr. er fra EU’s Regionalfond, 32 mio. kr. er fra EU’s Socialfond Plus og 78 mio. kr. fra Finansloven 2025 og 2026.
- Indsatsen omfatter tre hovedelementer:
Innovation: De deltagende SMV’er vil gennem projektet enten udvikle koncepter til nye løsninger eller indføre konkret innovation i deres virksomhed.
Test og demonstration: Etablering eller udvidelse af test- og demonstrationsfaciliteter, så SMV’er kan nemmere opskalere og kommercialisere løsninger.
Kompetencer: Med de nye teknologier og løsninger skabes også et behov for kvalificeret arbejdskraft, og der investeres derfor i uddannelsesindsatser.
| Erhvervsfyrtårn | Tilsagn, mio. kr. |
| Biosolutions (Sjælland) | 63,6 |
| Bæredygtigt byggeri og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen (Sjælland) | 43,9 |
| Life science og offentlig-private samarbejder (Hovedstaden) | 41,8 |
| Udvikling af fremtidens industri og næste generation robotter (Fyn) | 41,2 |
| Vandteknologi (Midtjylland) | 41,2 |
| Fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 (CCUS) (Nordjylland) | 18,7 |
| Udvikling, test og demonstration af grøn energi (Bornholm) | 8,2 |
Kontakter
Vil du vide mere om fonden, indsatsen eller tidligere projekter?Line Kjær Nikolajsen
Tlf:35291414linnik@erst.dkNatascha Kalika ØstergaardPresse og kommunikation
Tlf:35291709natoes@erst.dkOm Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Flere ukrainske iværksættere skal kunne starte og drive virksomhed i hele Danmark17.2.2026 15:11:12 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse hjælper ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked med at få iværksætterkompetencer. Knap 3 mio. kr. investeres som en del af Virksomhedsudvikling Danmark, så 900 ukrainske flygtninge får bedre iværksætterkompetencer og kan starte egen virksomhed i Danmark eller senere hjemme i Ukraine.
Velfærdsteknologiske SMV’er får bedre muligheder for at skalere8.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Velfærdsteknologi kan være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, der præger velfærdsområdet, men det kræver skalering af den teknologi, der findes. Det skal en ny investering på 29 mio. kr. gennem Virksomhedsudvikling Danmark hjælpe på vej – og der er nu åbent for at søge om pengene.
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum