Aarhus Havn

Aarhus Havn forventer rekordmange krydstogtskibe i 2026

Del

73 krydstogtskibe forventes at besøge Aarhus i 2026 med op mod 257.000 gæster og besætningsmedlemmer ombord. Det er ny rekord. For første gang nogensinde får Aarhus også besøg af krydstogtgæster i alle årets 12 måneder.

Krydstogtskibet Mein Schiff 1 anløber Aarhus Havn
Aarhus Havn oplever en stigende interesse for Aarhus som krydstogtdestination. I 2026 forventes 73 krydstogtskibe at anløbe havnen i Smilets By.

Inden årets rekordsæson for krydstogt i Aarhus er omme, står det allerede klart, at 2026 igen vil byde på rekordmange krydstogtskibe til Smilets By.

Hele 73 krydstogtskibe planlægger at lægge til kaj i Aarhus i 2026 mod de 61 krydstogtskibe, der besøger Aarhus i år. 

Det betyder, at der forventes at komme op mod 257.000 gæster og besætningsmedlemmer, som ofte går i land for at tage ud at spise, shoppe eller opleve Aarhus og hele den østjyske region. 

- Vi oplever en stigende interesse for Aarhus som krydstogtdestination. Det er et vigtigt forretningsområde for os, som vi arbejder målrettet med, og derfor glæder jeg mig over, at vi i 2026 kan tage imod endnu flere krydstogtskibe og gæster. Det er godt for erhvervslivet i Aarhus og hele regionen, siger Aarhus Havns CEO Thomas Haber Borch.  

For første gang nogensinde kommer der som minimum ét krydstogtskib til Aarhus i alle årets 12 måneder. 

Flere krydstogtskibe på landstrøm

Aarhus Havn forventer, at op mod 85 procent af skibene, der anløber krydstogtkajen i 2026, benytter havnens landstrømsanlæg.

- Der er en stor velvilje blandt rederierne til at bruge landstrøm, når det er muligt, og det kan vi også se i tallene, hvor flere og flere kobler sig på strømmen. Når skibene slukker deres dieselgeneratorer og i stedet forsyner sig med strøm, reducerer vi partikelforureningen og fjerner støjen fra motorerne til gavn for både aarhusianerne og gæsterne, siger Thomas Haber Borch.

Aarhus Havn indførte i 2024 en grøn afgift, som gør det dyrere for krydstogtskibene at fravælge landstrømmen. Det betyder en ekstra afgift på op til 80.000 kroner til de skibe, der anløber krydstogtkajen og ikke kobler sig på landstrøm.

Aarhus er for de 73 krydstogtskibe primært en destination på ruter, der sejler i Baltikum, længere op i Nordeuropa og helt op til Færøerne, Island og Grønland.  

Årlige antal krydstogtanløb i Aarhus  

Årstal

Krydstogtanløb

2016

31 anløb

2017

36 anløb

2018

42 anløb

2019

32 anløb

2020

0 anløb (Covid-19-pandemien)

2021

1 anløb (Covid-19-pandemien)

2022

64 anløb

2023

66 anløb

2024

61 anløb

2025

61 anløb

2026

73 anløb (forventet)

Kontakter

Billeder

Krydstogtskibet Mein Schiff 1 anløber Aarhus Havn
Aarhus Havn oplever en stigende interesse for Aarhus som krydstogtdestination. I 2026 forventes 73 krydstogtskibe at anløbe havnen i Smilets By.
Download
Download
Download
Download

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye