Region sætter rammen for næste års gymnasieoptag – endelig beslutning sker til foråret
Region Midtjylland har godkendt en foreløbig fordeling af pladser på de gymnasiale uddannelser i regionen for skoleåret 2026–2027. Det er første gang, regionen selv står for opgaven, som tidligere blev varetaget af Børne- og Undervisningsministeriet.

Fra i år er det regionerne, der har ansvaret for at fastsætte gymnasiernes kapacitet, og dermed får Region Midtjylland større indflydelse på, hvordan pladserne fordeles.
- Med den nye model får vi som region en unik mulighed for at tilpasse kapaciteten efter de specifikke behov, vi ser i de forskellige dele af regionen. Vi tilstræber det frie valg, men samtidig giver det os bedre muligheder for at sikre uddannelsespladser tættere på elevernes bopæl og understøtte gymnasier i områder med lavere ansøgertal, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Den foreløbige fordeling af elevpladser bygger på gymnasiernes egne indmeldinger og den samlede ramme fastsat af ministeriet. Regionen har lagt vægt på tre hensyn: At give de unge mulighed for at vælge deres foretrukne gymnasium, at understøtte mindre skoler i tyndt befolkede områder og at sikre et rimeligt forhold mellem ansøgere og udbudte pladser i de større byer.
Plads til både frie valg og lokale hensyn
Det betyder blandt andet, at mindre gymnasier som Bjerringbro, Grenaa og Lemvig får mulighed for at optage alle lokale ansøgere, mens optaget i Aarhus stort set fastholdes på samme niveau som i dag. På hf-området prioriteres skoler med stigende søgning og nye særlige forløb – blandt andet internationale linjer og initiativer målrettet unge, der har haft svært ved at trives i skolen.
-Det handler nu om at følge udviklingen tæt og justere, hvis søgningen ændrer sig. Vi skal sikre, at gymnasierne i hele regionen også fremover har et solidt elevgrundlag og gode rammer for undervisningen. Vi ved, at særligt på HF-området er der mange elever, der søger efter ansøgningsfristen, men her har vi som region mulighed for at hæve kapaciteten, så der vil være plads til alle HF-ansøgere siger Bent B. Graversen (V), formand for Udvalget for Regional Udvikling.
Den endelige fordeling af pladser sker til foråret 2026, når ansøgertallene er kendt.
Sådan ser indstillingen ud for gymnasiekapaciteten 2026/27
STX
De mindre gymnasier som Bjerringbro Gymnasium, Grenaa Gymnasium og Lemvig Gymnasium får mulighed for at optage alle forventede ansøgere.
I Aarhus foreslås det at holde kapaciteten stort set uændret. Aarhus Statsgymnasiums ønske om at blive hævet med én klasse imødekommes for at give plads til lokale ansøgere, mens Aarhus Gymnasium, Tilst, sættes ned med én klasse på grund af uudnyttet kapacitet.
HF
Det er ikke muligt at imødekomme alle ønsker på grund af en begrænset kapacitetsramme.
Der gives prioritet til mindre gymnasier med stigende elevtal, herunder Ikast-Brande Gymnasium og Vestjysk Gymnasium Tarm.
Særlige hf-forløb i Aarhus prioriteres også: Aarhus Gymnasium, Tilst, har oprettet en international hf-linje, og Århus Akademi planlægger et nyt hf-forløb med fokus på skolevægring.
HHX
Der lægges vægt på at sikre rimelig adgang for ansøgere til deres nærmeste hhx-gymnasium.
Kapacitetsfastsættelsen tager udgangspunkt i princippet om det frie valg samt gymnasiernes fysiske rammer og pladsforhold.
HTX
Kapaciteten holdes stort set uændret i forhold til tidligere år. Dog foreslås en forhøjelse med én klasse på College360 i Silkeborg og på Aarhus Gymnasium, Aarhus C.
Formålet er at skabe plads til lokale elever uden at opbygge overflødig kapacitet. Hvis ansøgertallet stiger til marts, anbefales det at hæve kapaciteten yderligere for at sikre plads til alle ansøgere.
Pre-IB
Alle gymnasiernes ønsker imødekommes fuldt ud.
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region Midtjylland
Formand for Danske Regioner
Bent B. Graversen (V)Formand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Lighed i Sundhed
Tlf:2020 3059bent.graversen@rr.rm.dklink.rm.dk/BentBGraversenHenrik LodbergKontorchefRegional Udvikling, Region Midtjylland
Kultur og Uddannelse
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Tæt samarbejde i Lægevagtens Natberedskab sikrer patienterne tryg og målrettet hjælp27.11.2025 07:21:00 CET | Pressemeddelelse
Status på de to første års drift viser, at regionen sikrer borgerne tryg og hurtig lægehjælp om natten
Region Midtjylland sætter ind mod lange ventetider hos speciallæger27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgere med gigtsygdomme, hudsygdomme, neurologiske lidelser, hjerte-, lunge- og kredsløbssygdomme skal vente kortere tid på udredning og behandling hos privatpraktiserende speciallæger.
Alle 31 regionsrådsmedlemmer bakker nu op om konstitueringsaftalen i Region Midtjylland26.11.2025 15:42:57 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet, Enhedslisten og Psykiatri-Listen har i dag meddelt deres tilslutning til konstitueringsaftalen i Region Midtjylland. Dermed står samtlige 31 regionsrådsmedlemmer bag aftalen for den kommende valgperiode.
Flere sengepladser på vej i voksenpsykiatrien26.11.2025 14:26:52 CET | Pressemeddelelse
Op mod 48 nye sengepladser skal øge tilgængeligheden i voksenpsykiatrien i Region Midtjylland.
Patienter med slidgigt i knæet får hurtigere hjælp26.11.2025 14:02:15 CET | Pressemeddelelse
Ny ordning, hvor patienter med slidgigt i knæene bliver vurderet af enten fysioterapeuter eller ortopædkirurger ud fra, hvad der skønnes mest relevant, giver hurtigere udredning og hjælp til patienterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

