Lif mener: Uforsvarligt at tillade køb af medicin fra lande uden for EU
Regeringens forslag om at lovliggøre, at privatpersoner kan købe medicin fra lande uden for EU, sker på bekostning af patientsikkerheden, mener Lif.

Forestil dig, at du i fremtiden lovligt kan bestille medicin fra kinesiske hjemmesider. Det kan meget snart blive virkelighed. For regeringen vil gøre det lovligt for danske patienter at købe medicin direkte fra lande uden for EU. Det fremgår af et udkast til en ny bekendtgørelse fra Lægemiddelstyrelsen, som Lif netop har indsendt et høringssvar til.
Ændringen af reglerne sker som led i en spareplan, hvor regeringen har afskaffet Lægemiddelstyrelsens kontrol med privatpersoners indførsel af medicin fra udlandet, og nu lægger op til at fjerne de regler, der i dag forbyder køb af medicin fra lande uden for EU.
“Det er meget bekymrende, at besparelser sker på bekostning af borgernes sikkerhed, når det bliver lovligt for privatpersoner at indføre lægemidler fra lande uden for EU. Det vil betyde, at flere risikerer at købe forfalskede lægemidler med risiko for deres helbred, også selv om man er i god tro. Borgerne har ingen garanti for, at medicin købt fra tredjelande har det påståede indhold, er korrekt doseret eller er fri for skadelige stoffer. Det er netop den risiko, der gør, at politikerne i EU har pålagt lægemiddelindustrien at finansiere et kontrolsystem, så vi i dag kan verificere ægtheden af hver eneste lægemiddelpakning,” siger Henrik Vestergaard, fungerende koncernchef i Lif.
Han mener, at man med ophævelse af forbuddet sender et helt forkert signal og lægger et urimeligt ansvar over på borgerne.
“Det er umuligt for almindelige forbrugere selv at agere kontrolmyndighed i en verden med professionelle, kyniske aktører, der sælger forfalsket medicin, som ligner originalprodukter i indpakningen, men kan indeholde hvad som helst. Forfalskninger, der i bedste fald er virkningsløse, men som i værste fald kan være livsfarlige,” siger Henrik Vestergaard.
Han vurderer samtidig, at det kan medføre omkostninger som følge af fejlmedicinering, som langt overstiger de administrative besparelser.
Der er andre måder at spare på
I sit høringssvar har Lif lagt vægt på, at der er andre måder, regeringen kunne komme besparelserne i møde på:
“I stedet for en lovliggørelse kunne man jo overveje andre løsninger, for eksempel at reducere Lægemiddelstyrelsens sagsbehandling ved blot at lade toldmyndighederne eller Lægemiddelstyrelsen returnere borgernes forsendelser til afsenderen, hvis de indeholder ulovlige lægemidler fra lande uden for EU. Herved imødekommes hensynet til borgernes sikkerhed og tilliden til lægemidler,” siger Henrik Vestergaard.
Lif står langt fra alene med kritikken af forslaget og var allerede sidste år ude med en lignende kritik sammen med Lægeforeningen, Danmarks Apotekerforening, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Medicoindustrien, Pharmadanmark og FOA.
Henrik Vestergaard håber, at regeringen vil tage bekymringen og høringssvarene til sig.
”Jeg tror på ingen måde, at myndighederne ikke selv kan se risikoen for, at de besluttede besparelser kan undergrave patientsikkerheden, men mens de vil tage chancen for, at patientsikkerheden ikke skades, så er vi en del aktører, som desværre forventer, at det kommer til at ske, når reglerne i denne bekendtgørelse bliver indført. Så jeg håber virkelig, de tager kritikken til sig og genovervejer, forslaget,” siger Henrik Vestergaard.
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkTyge Arnold Canto LarsenChefkonsulent i Lif, Lægemiddelindustriforeningen
Tlf:26 35 81 33tal@lif.dkLinks
Om Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Nej til 86 procent af nye lægemidler i sidste kvartal 20256.1.2026 11:42:14 CET | Pressemeddelelse
På årets sidste tre møder i 2025 afviste Medicinrådet 12 ud af 14 nye lægemidler som standardbehandling, og det er ifølge Lif en meget trist statistik at starte det nye år med.
Lif: Ros til dansk EU-formandskab for at lande svære forhandlinger11.12.2025 08:40:36 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale om EU’s lægemiddelpakke er markant bedre end det oprindelige forslag, og ifølge Lif er der grund til at rose den danske regerings store indsats for at begrænse forringelserne af industriens rammevilkår og Europas konkurrenceevne.
Vaccinerevolutionen er i gang: Er vi klar?8.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er lige nu næsten 300 nye vacciner under udvikling på verdensplan, og næste generation af vacciner kan få afgørende betydning for vores fremtid, hvis vi er klar til at gribe mulighederne, lyder det fra Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
Lif til regeringen: Husk at spillereglerne er ændret for medicinalindustrien4.12.2025 14:30:56 CET | Pressemeddelelse
Regeringens økonomiske redegørelse tegner et positivt billede af dansk økonomi de kommende år, men det er vigtigt ikke at undervurdere de udfordringer, som medicinalindustrien står overfor lige nu, lyder opfordringen fra Lif.
Thomas Senderovitz bliver ny koncernchef i Lif2.12.2025 09:14:01 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Lægemiddelindustriforeningen, Lif, har udnævnt Thomas Senderovitz som ny koncernchef. Han tiltræder stillingen den 12. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum