Lif mener: Uforsvarligt at tillade køb af medicin fra lande uden for EU
21.11.2025 08:00:00 CET | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at lovliggøre, at privatpersoner kan købe medicin fra lande uden for EU, sker på bekostning af patientsikkerheden, mener Lif.

Forestil dig, at du i fremtiden lovligt kan bestille medicin fra kinesiske hjemmesider. Det kan meget snart blive virkelighed. For regeringen vil gøre det lovligt for danske patienter at købe medicin direkte fra lande uden for EU. Det fremgår af et udkast til en ny bekendtgørelse fra Lægemiddelstyrelsen, som Lif netop har indsendt et høringssvar til.
Ændringen af reglerne sker som led i en spareplan, hvor regeringen har afskaffet Lægemiddelstyrelsens kontrol med privatpersoners indførsel af medicin fra udlandet, og nu lægger op til at fjerne de regler, der i dag forbyder køb af medicin fra lande uden for EU.
“Det er meget bekymrende, at besparelser sker på bekostning af borgernes sikkerhed, når det bliver lovligt for privatpersoner at indføre lægemidler fra lande uden for EU. Det vil betyde, at flere risikerer at købe forfalskede lægemidler med risiko for deres helbred, også selv om man er i god tro. Borgerne har ingen garanti for, at medicin købt fra tredjelande har det påståede indhold, er korrekt doseret eller er fri for skadelige stoffer. Det er netop den risiko, der gør, at politikerne i EU har pålagt lægemiddelindustrien at finansiere et kontrolsystem, så vi i dag kan verificere ægtheden af hver eneste lægemiddelpakning,” siger Henrik Vestergaard, fungerende koncernchef i Lif.
Han mener, at man med ophævelse af forbuddet sender et helt forkert signal og lægger et urimeligt ansvar over på borgerne.
“Det er umuligt for almindelige forbrugere selv at agere kontrolmyndighed i en verden med professionelle, kyniske aktører, der sælger forfalsket medicin, som ligner originalprodukter i indpakningen, men kan indeholde hvad som helst. Forfalskninger, der i bedste fald er virkningsløse, men som i værste fald kan være livsfarlige,” siger Henrik Vestergaard.
Han vurderer samtidig, at det kan medføre omkostninger som følge af fejlmedicinering, som langt overstiger de administrative besparelser.
Der er andre måder at spare på
I sit høringssvar har Lif lagt vægt på, at der er andre måder, regeringen kunne komme besparelserne i møde på:
“I stedet for en lovliggørelse kunne man jo overveje andre løsninger, for eksempel at reducere Lægemiddelstyrelsens sagsbehandling ved blot at lade toldmyndighederne eller Lægemiddelstyrelsen returnere borgernes forsendelser til afsenderen, hvis de indeholder ulovlige lægemidler fra lande uden for EU. Herved imødekommes hensynet til borgernes sikkerhed og tilliden til lægemidler,” siger Henrik Vestergaard.
Lif står langt fra alene med kritikken af forslaget og var allerede sidste år ude med en lignende kritik sammen med Lægeforeningen, Danmarks Apotekerforening, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Medicoindustrien, Pharmadanmark og FOA.
Henrik Vestergaard håber, at regeringen vil tage bekymringen og høringssvarene til sig.
”Jeg tror på ingen måde, at myndighederne ikke selv kan se risikoen for, at de besluttede besparelser kan undergrave patientsikkerheden, men mens de vil tage chancen for, at patientsikkerheden ikke skades, så er vi en del aktører, som desværre forventer, at det kommer til at ske, når reglerne i denne bekendtgørelse bliver indført. Så jeg håber virkelig, de tager kritikken til sig og genovervejer, forslaget,” siger Henrik Vestergaard.
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkTyge Arnold Canto LarsenChefkonsulent i Lif, Lægemiddelindustriforeningen
Tlf:26 35 81 33tal@lif.dkLinks
Om Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lægemiddelindustrien: Investeringer i life science udgør grundlaget for fremtidens økonomiske råderum24.2.2026 10:19:08 CET | Pressemeddelelse
Regeringens 2035-plan viser markante udgiftsposter til forsvar, grøn omstilling, velfærd og beredskab, men skal Danmark også have noget at leve godt af i fremtiden, kræver det investeringer i vores styrkeposition indenfor life science, der løfter dansk økonomi, mener Lægemiddelindustriforeningen.
Lægemiddelindustrien trak væksten i 2025 – men mørke skyer truer forude20.2.2026 08:31:09 CET | Pressemeddelelse
Lægemiddelindustrien satte et væsentligt aftryk på BNP-væksten i 2025, men mistede pusten mod slutningen af året. 2025 blev dermed samlet set et flot vækstår – men væksten er aftagende.
Udgifterne til apoteksmedicin faldt sidste år10.2.2026 07:56:38 CET | Pressemeddelelse
Regionernes udgifter til medicintilskud faldt i 2025, selvom danskerne bruger mere medicin, viser nye tal. Danmark investerer ikke nok i nye behandlinger, mener man i Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
Næsten hver femte eksportkrone kommer fra lægemidler9.2.2026 08:20:48 CET | Pressemeddelelse
Eksporten af lægemidler udgjorde næsten en femtedel af Danmarks samlede vareeksport i 2025, viser de nyeste eksporttal fra Danmarks Statistik. En stor kontrast til den situation, vi står i lige nu, lyder det fra Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
Regeringen nedsætter taskforce: Skal se på konsekvenserne af Trumps ’Most Favored Nation’-princip27.1.2026 10:37:36 CET | Pressemeddelelse
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har besluttet at nedsætte en taskforce, der skal drøfte de udfordringer, som Trump-administrationens ’Most Favored Nation’-princip skaber for Lægemiddelindustrien. Et kærkomment tiltag, lyder det fra Lif.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum