Gode råd til vinterkørsel og prepping af bilen
20.11.2025 14:54:56 CET | Falck | Pressemeddelelse
Vinteren byder på indendørsaktiviteter, julehygge og januarudsalg. Men det er også sæson for mørke og vinterglatte veje. Kombinationen af lav sigtbarhed sammen med sne, is eller sjap på vejene giver behov for forberedelse og opmærksomhed, når man bevæger sig ud i trafikken.

Med novembervejret og de første frostgraders ankomst stiger antallet af danskere, der har brug for vejhjælp. Dette skyldes ofte svære vejforhold, uopmærksomhed eller at bilister ikke er tilstrækkeligt forberedt på de udfordrende køreforhold, som vinteren medfører. Falck opfordrer derfor bilisterne til øget agtpågivenhed, at sikre bilens udstyr og at "preppe" bilen grundigt, så man er godt forberedt på ubehagelige overraskelser og farlige situationer på vejene.
"Vinteren stiller særlige krav til bilisterne. Vi ser desværre hvert år, hvordan manglende forberedelse fører til unødige uheld og strandinger. Det handler ikke kun om at køre forsigtigt, men også om at have bilen klargjort med de rette dæk og det nødvendige nødudstyr. En god forberedelse er den bedste forsikring mod vinterens udfordringer og afgørende for både din egen og andres sikkerhed på vejene," siger assistancechef i Falck, Henrik Rytter.
Falck Vejhjælp guider her til, hvordan man bedst forbereder sig på koldere vejr og sikrer en tryggere kørsel.
Inden du kører:
- Vinterdæk: Siden 1. juli 2025 er det tydeliggjort i færdselsloven, at bilister er ansvarlige for at køre på dæk, der egner sig til føret. Skift til vinterdæk, når temperaturen falder til omkring 7 grader. Mønsterdybden skal være mindst 1,6 mm, Falck anbefaler 3 mm.
- Vintertjek af bilen: Tjek bremser, styretøj, lygter og andre vigtige funktioner. Sørg for at få tjekket batteriet, frostsikre kølervæsken, smøre dørlåse og gummilister.
- Forstå bilens lygter: Sæt dig ind i reglerne for nærlys, fjernlys, tågelygter og korrekt brug af baglyset. Det er afgørende, at du kan se tydeligt, og at andre kan se dig.
- Fjern is og sne fra bilen: Sørg for at fjerne sne fra tag og kølerhjelm samt is og sne fra ruder og lygter, inden du kører.
Under kørslen:
- Fuld udsyn: Sørg for god luftgennemstrømning i kabinen for at undgå duggede ruder.
- Sænk farten og hold afstand: Dette er de vigtigste råd i glatføre, da bremselængden er længere, og sigtbarheden ofte er nedsat. Brug blinklys i god tid.
- Kør efter forholdene og vær opmærksom: Tag hensyn til andre trafikanter og vær ekstra opmærksom på glatføre ved lavninger, skove, broer og vådområder.
Hvis bilen skrider:
- Træd på koblingen og løft foden fra speederen.
- Ret op og styr bilen ligeud.
- Brems i korte øjeblikke (1-2 sekunder), slip bremsen og styr ind på kursen. Gentag om nødvendigt.
- Styr med bløde, rolige bevægelser.
Prepping af bilen:
- Pak bilen med udstyr, du kan få brug for, hvis uheldet er ude, du får motorstop, eller strander i en snestorm. Dette inkluderer essentielle ting som:
- Tæpper, varmt fodtøj og overtøj
- Opladet mobiltelefon og eventuelt en powerbank
- Vand og lidt mad
- Startkabler
- En skovl, lommelygte, førstehjælpskasse, advarselstrekant
Kontakter
Alice Klitholm DuchPressechef
Tlf:+45 70 22 03 07comms@falck.comOm Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Nyt Sundhedsbarometer: Singlekvinder og mødre til småbørn er i størst mistrivsel, mens AI er blevet ny samtalepartner10.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Falcks nye Sundhedsbarometer viser, at singlekvinder i 30'erne og mødre til småbørn er dem, der er i størst risiko for stress og depression. Og når danskerne har brug for at tale om det svære, rådfører hver femte sig med AI. Blandt unge er det hver anden, der bruger AI som mental samtalepartner.
Invitation: Morgenmøde om mental trivsel og præsentation af Falcks Sundhedsbarometer 202614.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Op til World Mental Health Day inviterer Falck den 9. okt. til et åbent morgenmøde, hvor vi præsenterer de nyeste indsigter fra vores årlige spørgeskemaundersøgelse, Falcks Sundhedsbarometer 2026, der belyser danskernes mentale trivsel i en tid præget af forandringer, AI og øget usikkerhed om fremtidens jobmarked.
Falck og Control Risks indgår partnerskab om global rejsesikkerhed29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med øget geopolitisk konflikt, klimarelaterede hændelser og ustabile sikkerhedssituationer er det blevet stadig mere komplekst og uforudsigeligt at sikre medarbejdernes sikkerhed. Med et nyt partnerskab mellem Falck og Control Risks får virksomheder og myndigheder med international aktivitet nu adgang til en ny samlet løsning for global rejsesikkerhed.
Flåtbid, dehydrering og turistmave: Det spørger danskerne lægen om i sommerferien – og sådan undgår du det23.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart pakker danskerne badehåndklæderne og sætter kursen mod stranden, poolen eller den næste flyafgang. Sommeren er over os – og det er de velkendte sommersygdomme også. På baggrund af tusindvis af henvendelser fra danskere i ind- og udland deler Falck, hvad du skal holde øje med – og hvad du gør, hvis det alligevel går galt.
Falck indgår partnerskab med Equinor om at levere medicinsk beredskab til havvindmølleparker i Østersøen22.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den globale sundhedsvirksomhed har indgået et nyt partnerskab med Baltyk 2 og 3, et joint venture ejet af Equinor og Polenergia. Partnerskabet omfatter levering af medicinsk beredskab under opførelsen af havvindmølleparkerne Baltyk 2 og Baltyk 3 i Polens maritime vindenergiområde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum