Mærk julestemningen i hjertet af Næstved, når Grønnegades Kaserne forvandler sig til et sandt juleeventyr
Grønnegades Kaserne Kulturcenter holder igen i år en gratis juleweekend for hele familien. Kom med og oplev et hav af forskellige juleaktiviteter den 6. og 7. december. Fyld maverne med varme julegodter og nyd juletiden med hele familien.

Igen i år forvandles den gamle kaserne i Grønnegade sig til et sandt juleeventyr. De gamle bygninger danner rammen om et magisk univers, hvor duften af brændte mandler og gløgg blander sig med lyden af julemusik og funklende julelys.
- Jul i Grønnegade er efterhånden blevet en vigtig tradition for mange familier og for os på Grønnegades Kaserne. Jeg er derfor meget glad og stolt over, at jeg har fået lov til at gå forrest i forbindelse med planlægningen af den her hyggelige weekend i december, siger Grønnegades Kaserne Kulturcenters eventkoordinatorelev Kia Gad Rasmussen og fortsætter:
- Jeg ville da klart anbefale alle at kigge forbi! Der er jo som altid planlagt en masse aktiviteter og oplevelser man ikke vil gå glip af.
Juleweekenden bliver allerede skudt i gang fredag den 5. december i Ny Ridehus. Her kan man nemlig se et ukrainsk ballethold optræde med nøddeknækkeren. Både lørdag og søndag kan børnene derudover opleve teaterstykket Petruskas Julehjerte i teatersalen. Alle forestillinger kræver billetter, som kan købes online på kulturcentrets hjemmeside.
Aktiviteter for børn og barnlige sjæle
Hvis du har et stort juleønske i år, kan du fortælle det til julemanden personligt, så han kan notere det i sin store bog. Det kræver selvfølgelig at du har været artig i år – ellers går ønsket jo ikke i opfyldelse. Julemanden vil udover at lytte til juleønsker også fortælle julehistorier, og sammen med børnekoret fra Næstved Musikskole synge og danse rundt om juletræet.
For første gang vil der i år være en juleworkshop i Officersmessen, som er lavet af Anne Vestergaard Olsen, bedre kendt på Instagram som @80erbarn. Her kan børnene komme helt tæt på julemandens arbejde. Julemanden har nemlig ekstra travlt i år, og har derfor brug for hjælpende hænder på sit værksted, hvor der både skal laves og indpakkes gaver.
- Selvom det er vigtigt at fastholde de ældre traditioner, som folk elsker, har jeg haft et stort ønske om at udvide Jul i Grønnegade. Jeg har derfor planlagt, at der i år tilføjes en helt ny aktivitet, som forhåbentligt gør det hele endnu hyggeligere, især for børnene, fortæller Kia Gad Rasmussen om ideen bag workshoppen.
Udover et møde med julemanden og et besøg på hans værksted, kan man deltage i nisseskattejagten, hvor der selvfølgelig vil være en sød præmie, til dem som kan finde det hemmelige kodeord. Der vil ligeledes være mulighed for at svinge sig op på ponyryggen og ride en rundtur på Lave Ridebane.
Julemarked for hele familien
Hele kasernen summer af julehygge, når du bevæger dig rundt til de øvrige arrangementer og for eksempel går på opdagelse i KuBAs flotte kunstudstilling i Sygestalden eller julemarkedet i Gl. Ridehus. Her finder du alt fra unikke håndlavede godter, juledekorationer og selvfølgelig inspiration til årets julegaver.
På Lave Ridebane kan du udover ponytræk også finde det perfekte juletræ til stuen, forkæle den søde tand med brændte mandler, stige ombord i hestevogn eller Polarexpressen og nyde en hyggelig tur gennem Næstved centrum.
Når kinderne er blevet røde af kulden, venter der varme og hygge i Musikstalden, hvor du kan købe en kop kaffe, kakao eller gløgg – selvfølgelig med lune æbleskiver til. Måske det også er her julemanden gemmer sig.
Julens hjerte banker i Grønnegade
Jul i Grønnegade er en weekend fyldt med oplevelser, samvær og nærvær. Her handler det om at finde roen midt i december-travlheden og nyde øjeblikket sammen.
Udover forestillingerne, som kræver billet, er det gratis at deltage – så tag hele familien og alle dine venner under armen, og kom forbi Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 6. og 7. december og oplev et sandt juleeventyr.
Du kan selvfølgelig læse meget mere om Jul i Grønnegade og se hele programmet på hjemmesiden: www.juligroennegade.com
Kontakter
John NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkChristian EhlersMarkedsføring, billetsalg og web. Stedfortræder for kulturcenterleder.Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkKia Gad RasmussenGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:21460739kiagra@naestved.dkBilleder
Om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Martin Nørgaard starter turné i byen hvor det hele startede10.11.2025 12:26:23 CET | Pressemeddelelse
Den 3. oktober 2026 har en af Danmarks skarpeste komikere, Martin Nørgaard, premiere for sit nye show i Næstved. Turnéen starter lige der, hvor hele comedy-rejsen begyndte – nemlig i Næstved.
Oplev en magisk aften i Næstved til kulturnatten25.9.2025 14:59:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 3. oktober forvandler Næstved sig endnu engang til et levende kulturcentrum, når byen åbner dørene til årets Kulturnat. Allerede fra kl. 16.00 og helt frem til midnat kan både børn, unge og voksne gå på opdagelse i et væld af oplevelser, lige fra musik og kunst til spændende gys, viden og kreative aktiviteter.
Frankie Morenos karismatiske Elvis-Las Vegas-show kommer til Næstved22.9.2025 11:37:13 CEST | Pressemeddelelse
Han har blæst publikum bagover i Las Vegas med sit Elvis-show, som han krydrer med sine egne Elvis-inspirerede numre. Hans evner har kastet prisen som Årets Headliner i Las Vegas af sig fem gange, og fyldt salene i nogle USA’s største og mest legendariske scener. Den 7. januar kommer Frankie Moreno til Næstved med sit nye show ’Frankie Moreno – Elvis For A Day.’
Poul Krebs fejre 70 års fødselsdag i Næstved12.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Poul Krebs i 2026 fylder 70 år, bliver det fejret på den mest musikalske måde, man kan forestille sig. Han tager nemlig på en af de mest ambitiøse turnéer i sin lange karriere: 70 koncerter fordelt over hele Danmark, og selvfølgelig er Næstved og hans trofaste publikum her inviteret med til at fejre ham.
Sange OM-sorg i Herlufsholmskoven2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. november 2025 Hanne Heunicke og Ulla Britt Simonsen gentager succesen, og inviterer endnu en gang til en anderledes Allehelgenkoncert i naturen med musik, fællessang og oplæsning. I samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter tænder de lys i mørket , for os selv og dem vi savner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




















