Emirates og flydubai giver passagerer nye rejsemuligheder
20.11.2025 12:07:37 CET | Emirates | Pressemeddelelse
Partnerskabet mellem Emirates og flydubai fortsætter med at skabe værdi for rejsende over hele verden gennem forbedret samarbejde, et fælles loyalitetsprogram og et stadig voksende rutenetværk. Sammen giver de to luftfartsselskaber adgang til 245 destinationer i 103 lande.

“Vi ser en markant efterspørgsel fra danske passagerer til destinationer som Zanzibar, Krabi og Kathmandu, hvor rejsen består af en kombination af Emirates og flydubai. Partnerskabet giver vores rejsende fra København adgang til et endnu bredere globalt netværk med en smidig rejseoplevelse hele vejen,” siger Morten Balk, Country Manager for Emirates i Danmark.
Emirates-passagerer kan gennem partnerskabet få adgang til 103 flydubai-destinationer, mens flydubai-passagerer kan nå 107 unikke Emirates-destinationer. Populære rejsemål omfatter Kathmandu, Baku, Krabi, Belgrad og Zanzibar. Sidste år rejste mere end 5 millioner passagerer på fælles flyvninger, en stigning på 10 procent i forhold til året før.
Passagererne vælger også i stigende grad højere komfort. Bookinger i Emirates’ premium kabiner steg 20 procent, mens efterspørgslen efter Premium Economy voksede 130 procent. Rejsende får glæde af strømlinet check-in, koordinerede flytider og smidig bagageoverførsel i Dubai, hvor Emirates benytter Terminal 3 og flydubai tilbyder forbedrede Business Class-faciliteter i Terminal 2.
Det fælles loyalitetsprogram Emirates Skywards giver de næsten 18 millioner medlemmer én samlet loyalitetsvaluta og attraktive fordele, herunder nye Classic Rewards med faste Miles-satser, hvor flydubai-belønninger starter fra blot 5.000 Miles.
Emirates’ omfattende retrofit-program indbefatter næsten 220 fly og introducerer opgraderede kabiner og nye Premium Economy-sæder på tværs af flåden. flydubai moderniserer tilsvarende sin flåde, herunder 15 opgraderede fly i år og et nyt dedikeret Business Class-check-in-område i Terminal 2.
Billetter kan bookes på emirates.com og flydubai.com, i Emirates-appen, via kontaktcentre eller gennem rejsebureauer.
Nøgleord
Kontakter
Tina Tharaldsen
Tlf:+47 994 72 620tina@iteo.noLinks
Om Emirates
Historien om Emirates startede i 1985, da selskabet gik i luften med blot to fly. I dag råder Emirates over verdens største flåde af Airbus A380, A350 og Boeing 777-fly, så selskabets rejsende kan nyde komforten ved flybranchens nyeste og mest effektive wide-body fly.
Emirates inspirerer rejsende over hele verden med et stadig voksende netværk af verdensomspændende destinationer, brancheførende underholdning ombord, regionalt inspireret køkken og service i verdensklasse.
Emirates flyver pt. til flere end 140 destinationer på seks kontinenter, og selskabet har fløjet på ruten København/Dubai siden 2011.
Læs mere her.
Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates løfter Economy Class komforten til nyt niveau28.7.2026 08:43:52 CEST | Pressemeddelelse
Passagerer på Economy Class får nu en endnu bedre rejseoplevelse med den nye polstrede U-Dream hoved- og nakkestøtte i læder.
Emirates har opgraderet 100 fly23.7.2026 09:36:44 CEST | Pressemeddelelse
Har brugt 44 måneder og 4,4 millioner arbejdstimer på luftfartsindustriens største moderniseringsprogram.
Nu bliver mellemlandingen mere eksklusiv med Emirates’ nye loungekoncept2.7.2026 11:36:48 CEST | Pressemeddelelse
Emirates lancerer et nyt globalt loungekoncept inspireret af luftfartsselskabets nye kabineinteriør. Målet er at give rejsende en endnu mere sammenhængende premiumoplevelse, både i luften og på jorden.
Emirates lancerer ny omfattende rejseforsikring17.6.2026 10:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Emirates bliver det første luftfartsselskab i verden med en samlet rejseforsikring, der dækker konfliktrelaterede hændelser, uregelmæssigheder og almindelige rejserisici.
Real Madrid forlænger megaaftalen med Emirates11.6.2026 08:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Emirates fortsætter som hovedsponsor og trøjesponsor for Real Madrid frem til 2031. Forlængelsen gør samarbejdet til det længstløbende trøjesponsorat i La Ligas historie
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum