Viborg Kommune og Team Danmark indgår ny 4-årig aftale
23.11.2025 18:44:32 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Viborg Kommune og Team Danmark har indgået en ny 4-årig samarbejdsaftale, der skal styrke talent- og elitearbejdet i Viborg fra 2026 til 2029. Aftalen bygger videre på de solide resultater, der er skabt af Viborg Elite, og sætter en tydelig retning for et langsigtet og ansvarligt talentudviklingsarbejde på tværs af idrætter.

Aftalen blev offentliggjort søndag den 23. november i forbindelse med superligakampen mellem Viborg FF og Vejle BK og blev underskrevet på plænen i kampens pause af Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg Kommune, og formand for Viborg Elite og Team Danmarks administrerende direktør, Peter Fabrin.
– Med aftalen styrker Viborg sin position som en af Danmarks stærke idrætskommuner. Vores fokus på stærke træningsmiljøer og tætte samarbejde med klubber og uddannelser bærer frugt. Det giver vores lokale talenter de bedst mulige betingelser for at udvikle sig og udfolde deres idrætslige potentiale. Vi er stolte over idrætten – og vil gerne løfte arbejdet endnu et niveau, siger Ulrik Wilbek.
Ny prioriteret idræt i aftalen
Golf er optaget som ny prioriteret idræt efter flere års målrettet udvikling af træningsmiljøet og et stigende talentpotentiale i Viborg kommune. Aftalen rummer desuden en række særlige indsatser, blandt andet trænerudvikling, udvikling af nyt talentrettet styrketræningscenter og videreudvikling af prisen “Viborg Legender”, der anerkender store personligheder inden for eliteidrætten i Viborg Kommune.
Administrerende direktør i Team Danmark, Peter Fabrin, glæder sig også over aftalen:
– Viborg har etableret et forbilledligt fællesskab omkring talentudviklingen, hvor dygtige trænere, klubber og uddannelsesinstitutioner arbejder tæt sammen om at skabe optimale udviklingsmiljøer. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet og til at støtte Viborgs arbejde med at udvikle talenter.
Aftalen prioriterer atletik, fodbold, gymnastik, håndbold, skydning, svømning og golf. Viborg Elite er forankret i Viborg Idrætsråd og arbejder for at sikre de bedste rammer for talent- og eliteidrætten.
Viborg Elite samarbejder tæt med både lokale klubber, uddannelsesinstitutioner og forældre omkring helhedsorienterede udviklingsforløb for unge atleter.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkPeter FabrinAdm. direktør, Team Danmark
Tlf:20 46 77 22Morten ErfurthSportschef, Viborg Idrætsråd
Tlf:40 88 93 96Billeder


Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Her er de nominerede til Årets Ildsjælepris i landdistrikterne9.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistriktsudvalget har nu udpeget de tre nominerede, der går videre i kampen om at blive Årets Ildsjæl i Viborg Kommunes landdistrikter. Vinderen kåres på årets Landdistriktskonference 23. september.
Retterne i Viborg søger nye lægdommere i Viborg Kommune7.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere i Viborg Kommune mellem 18 og 75 år kan søge om at komme på listen over lægdommere for årene 2028-2031.
Vejarbejde i Viborg tærer på tålmodigheden - men der er en mening med det7.9.2026 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Vejarbejderne er nødvendige for blandt andet at vedligeholde kloakker og veje og skabe bedre forhold for cyklister og bilister. Men i øjeblikket påvirker de trafikken i Viborg, og sådan vil det være i perioder over det næste halve års tid.
Paradepladsen omdannes til festivalplads for hele familien under VAF3.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DR’s Børste, Wulffmorgenthalers Femlinger, Vitello og en masse gratis aktiviteter rykker ind på Paradepladsen, når VAF Land inviterer hele familien ind i animationens verden under Viborg Animation Festival.
Viborg springer 26 pladser frem blandt landets erhvervskommuner2.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune rykker fra nummer 53 til 27 i Dansk Industris årlige undersøgelse af de lokale erhvervsvilkår. Det gør Viborg Kommune til højdespringer og giver kommunen den bedste placering i ti år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

