Når ansigtet bliver en gåde: Nyt studie udfordrer forståelsen af ansigtsblindhed
Ny forskning fra Københavns Universitet giver et sjældent indblik i, hvordan det opleves at leve med ansigtsblindhed – og hvordan man kan forbedre diagnosticering og forståelse.

For de fleste af os sker det automatisk: Vi genkender et ansigt på et splitsekund. Men for mennesker med udviklingsbetinget prosopagnosi – også kendt som ansigtsblindhed – er det en daglig udfordring at genkende folk.
“Vi ved, at ansigter er helt centrale for menneskelig interaktion – fra det øjeblik vi bliver født. Men for personer med prosopagnosi er ansigtet ikke en genvej til identitet. Det er en gåde, der skal løses,” fortæller Erling Nørkær, ph.d. ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Han står bag en ny afhandling om ansigtsblindhed – en tilstand som rammer op mod 3 % af befolkningen og betyder, at man har svært ved at genkende selv nære relationer ud fra ansigtet alene.
Når ansigtet mister sin helhed
Ansigtsblindhed kan ske uden synsproblemer eller hjerneskade – og ofte uden at personen selv forstår, hvorfor ansigtsgenkendelse er så vanskelig. Erling Nørkærs forskning viser, at feltet mangler enighed om definition og diagnose.
“Vi har fundet en enorm variation i, hvordan forskere klassificerer prosopagnosi. Det gør det uklart, om vi overhovedet taler om det samme fænomen på tværs af studier,” siger han.
En central del af hans projekt er en fænomenologisk undersøgelse af, hvordan personer med prosopagnosi oplever ansigter. Her afsløres et markant mønster: Ansigter ses ikke som en samlet helhed, men som fragmenter.
“Vores interviews viser, at ansigtsopfattelsen svinger mellem enkelte dele – som øjne eller mund – og et flygtigt helhedsindtryk. Det, som for de fleste er en umiddelbar oplevelse, bliver for dem en skrøbelig konstruktion, der ofte falder fra hinanden,” forklarer Erling Nørkær.
Genkendelse som problemløsning
Når det kommer til at genkende personer, beskriver deltagerne processen som langsom og anstrengende.
“Genkendelse sker ikke ved et glimt af ansigtet, men typisk først, når den anden giver et socialt signal – et smil eller en hilsen. Det er som at lægge et puslespil, hvor brikkerne er kontekst: stemme, hår, omgivelser,” forklarer Erling Nørkær.
Ud over de kvalitative studier har projektet udviklet og testet nye versioner af det mest brugte spørgeskema til selvrapportering (PI20). Kortere og mere præcise versioner kan gøre det lettere at screene for ansigtsblindhed i både forskning og klinik.
“Vi anbefaler et ultrakort spørgeskema med kun fem spørgsmål, som kan bruges til hurtig screening. Og så peger vi på, at fremtidige tests bør tage højde for de oplevelser, vi har afdækket – for eksempel at genkendelse ofte er en aktiv problemløsningsproces,” siger Erling Nørkær.
Ansigtsblindhed kan have store sociale konsekvenser, fra misforståelser til isolation. Erling Nørkær håber, at hans arbejde kan bane vej for bedre forståelse og støtte.
“Hvis vi kan definere, hvad prosopagnosi er – og ikke kun hvad det ikke er – kan vi udvikle mere målrettede strategier til at hjælpe dem, der lever med det,” slutter han.
Erling Nørkær forsvarer fredag den 21. november sin afhandling, som hedder ‘Beyond Face Value – The Phenomenology and Assessment of Developmental Prosopagnosia’. Den kan læses her.
Ph.d.-forsvaret er et offentligt arrangement, find flere informationer om det her.
Kontakter
Erling NørkærPh.d.Institut for Psykologi
Tlf:35 32 55 66erling.nielsen@psy.ku.dkSimon Knokgaard HalskovKU Presse
Tlf:93 56 53 29skha@adm.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum