Coop fjerner låg på creme fraiche og reducerer 15 ton plast
20.11.2025 06:00:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Coop tager endnu et skridt mod mindre plastaffald i hverdagen. Fremover bliver creme fraiche fra Coops egen serie, ”Coop”, produceret med en tynd film som låg i stedet for det traditionelle plastlåg. Det drejer sig om 4,7 millioner bægre og giver en årlig reduktion på 15 ton plast.

Coop har fjernet plastlåget på creme fraiche fra vareserien ”Coop”. Det giver en reduktion på godt 3 gram plast per produkt. Det lyder måske ikke af meget, men når det handler om låget på 4,7 millioner bægre med creme fraiche, så bliver det til en årlig reduktion på hele 15 ton plast. Reduktionen i plast på 4,7 millioner bægre svarer til en CO2-reduktion på 58 ton.
Det har ikke betydning for indholdet eller længden på holdbarheden, at Coop fjerner det traditionelle låg. De nye bægre har i stedet en tynd folie på, der fungerer som låg og sikrer produktets kvalitet. Forbrugerne mærker kun forskellen i skraldespanden: et unødvendigt plastlåg mindre.
Ifølge Thomas Roland, chef for vareansvarlighed og kvalitet i Coop, viser de nye bægre med creme fraiche endnu engang, at det er muligt at fjerne unødvendig plast fra varerne uden at gå på kompromis med kvaliteten. Og det viser desuden, at små ændringer kan gøre en stor forskel, når der er tale om millioner af produkter. Han siger:
”Det er ikke længe siden, vi introducerede hakkekød i flowpack-emballage, og vi fjernede skruelåg på vores mælk. Og nu siger vi farvel til plastlåget på creme fraiche. Tiltagene er en del af Coops emballagestrategi om at vælge de bedst mulige materialer, reducere mængden af unødvendig emballage og samtidig gøre det lettere for forbrugerne at sortere og genanvende deres affald.”
Det nye låg kommer på alle creme fraiche fra Coop-serien, det gælder både varianter med 6 og 18 procent. Kunderne kan finde de nye bægre med creme fraiche i alle Coops butikker.
Kontakter
Emil UlrichsenSenior kommunikationsrådgiver i Coop
Tlf:26 66 90 68emil.birkving.ulrichsen@coop.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum