Frost og sne rammer Danmark: If med vigtig opfordring til landets bilister

Del

Det kan skabe farlige situationer, hvis man kører med sommerdæk på isglatte veje, lyder det blandt andet fra forsikringsselskabet If.

Foto: Göran Tell/If Creative Agency
Foto: Göran Tell/If Creative Agency

Frostvejret er kommet til Danmark, og sæsonens første sne er faldet. Det får If, Nordens største forsikringsselskab, til at sende en række råd til landets bilister.

”Denne uges vejr er en påmindelse om, at vi snart går ind i vintermånederne, hvor der er øget risiko for glatte veje. Det giver ofte anledning til skader blandt vores kunder, og derfor bør man som bilist tage sine forholdsregler for at undgå ulykker,” siger Rasmus Ruby-Johansen, ansvarlig for motorskader i If.

Det er først og fremmest vigtigt, at man sikrer sig, at dækkene passer til det konkrete føre:

”Bilister risikerer at sætte sig selv og medtrafikanter i en farlig situation, hvis de kører afsted på sommerdæk på isglatte veje, da sommerdæk har markant dårligere vejgreb ved lave temperaturer og sne,” siger Rasmus Ruby-Johansen.

Det er desuden vigtigt at køre forsigtigt og holde god afstand til andre bilister. Man bør også køre hjemmefra i god tid, så man ikke skal køre afsted samtidig med alle andre bilister, lyder opfordringen fra If.

Risiko for bøde
Det er ikke kun af sikkerhedsmæssige årsager, at det er en god idé at have egnede dæk på bilen. Færdselsloven blev præciseret 1. juli 2025. Det betyder, at det er nu tydeligt, at man som bilist har ansvar for at køre med dæk, der passer til det aktuelle og forventede føre. 

"Som bilist skal du altid være opmærksom på, at din bil ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk til det konkrete føre. Hvis du kører videre på åbenbart uegnede dæk, risikerer du at få en bøde af politiet på 1.000 kroner pr. dæk," forklarer Rasmus Ruby-Johansen. 

En optælling fra januar 2024, foretaget af Rådet for Større Dæksikkerhed, FDM og Dækimportørforeningen, viste, at hver tiende bilist stadig kørte på sommerdæk midt i vinteren. Det svarer til hele 238.000 personbiler.

Gode råd til vinterkørsel:

  • Kør afsted i god tid, hold afstand og kør forsigtigt.
  • Skift til egnede dæk, der er af god kvalitet og i ordentlig stand.
  • Smør silikone på gummilisterne i dørene, så de også kan åbne, når kulden sætter ind.  
  • Sørg for, at kølervæsken er frostsikret, så motoren ikke frostsprænges.  
  • Skrab altid is og sne af bilruderne, lygter og spejle, før du kører. 
  • Medbring en sneskovl, refleksveste og tæpper i bilen.  
  • Få skiftet batteriet, hvis du flere gange har konstateret fejl.  
  • Skal du til udlandet, bør du tjekke landets regler om vinterdæk, snekæder mv. 

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra If Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye