Ny aftale skal udnytte den europæiske jernbaneinfrastruktur bedre
Der er netop landet en foreløbig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en optimering og effektivisering af forvaltningen af jernbanerne i EU. De nye regler vil forventeligt hjælpe med at gøre togforbindelserne mere pålidelige og muliggøre en bedre udnyttelse af jernbanekapaciteten på tværs af landegrænser i EU.
Der er plads til at udnytte den europæiske jernbaneinfrastruktur bedre, og netop dette skal en aftale om et nyt sæt regler mellem Rådet og Parlamentet sikre. Aftalen rummer enighed om reglerne for forvaltning og brug af jernbanen.
Den nye aftale bygger oven på det igangværende arbejde med at optimere og digitalisere jernbanedriften samtidig med, at der fastsættes generelle regler for kapacitetsforvaltning, trafikstyring og tildeling og omlægning af kanaler på jernbanenettet i EU. De nye regler vil optimere muligheden for togtjenester med langsigtet planlægning, så som passagertog, samtidig med, at det bliver nemmere at sikre plads til togtjenester med kortere varsel, som særligt er til gavn for godstogene.
- Planlægningen af jernbanetrafikken i EU udfordres af, at passager- og godstogstrafik bruger de samme skinner men kører med forskellig hastighed og køreplan, ligesom de har forskellige behov. Nu kommer der en overordnet ramme, der skal sikre en mere effektiv udnyttelse af jernbanenettet, større pålidelighed og mere fleksibilitet i planlægningen af togtrafik, siger transportminister Thomas Danielsen.
- Det her er et godt eksempel på, hvordan et stærkere europæisk samarbejde skaber merværdi for borgere, for virksomheder og for Europa som helhed, siger europaminister Marie Bjerre.
Aftalen skal nu bekræftes af alle medlemsstater i Ministerrådet og i Europa-Parlamentet og derefter effektueres.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Invitation til at indsende interessetilkendegivelse – Børnenes U-landskalender 202715.1.2026 10:28:47 CET | Pressemeddelelse
*** Invitation til indsendelse af interessetilkendegivelse udsendes hermed på ny idet en teknisk fejl har betydet, at det fulde materiale ikke var udgivet i første udsendelse. Der er ikke ændret i det oprindelige materiale – blot tilføjet minimumskrav, vurderingskriterier og baggrund om krav til organisationen samt en forlængelse af fristen for indsendelse af interessetilkendegivelse. ***
Danmark indkalder den iranske chargé d’affaires til samtale i Udenrigsministeriet13.1.2026 14:19:05 CET | Pressemeddelelse
Irans øverste diplomatiske repræsentant i Danmark har i dag været til samtale i Udenrigsministeriet oven på talrige overgreb mod civilbefolkningen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn13.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 13. januar 2026 kl. 10.15.
Dansk eksport i november 20259.1.2026 15:30:18 CET | Pressemeddelelse
I november 2025 steg Danmarks samlede eksport 0,7 pct. i forhold til oktober. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 4,9 pct.
Joint statement by the Nordic Foreign Ministers on Greenland6.1.2026 18:31:17 CET | Pressemeddelelse
Joint statement by the Foreign Ministers of Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden on 6 January 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum