Hvorfor er der så store forskelle på antallet af børn med diagnoser?
20.11.2025 09:09:00 CET | Copenhagen Business School | Pressemeddelelse
Det svar skal et forskerhold med sociologen Lasse Folke Henriksen i spidsen fra CBS forsøge at give. Deres teori er, at forklaringen skal findes i børnenes netværk.

For hver gang ét barn i Odense får en ADHD-diagnose, er der fem i Struer. På Frederiksberg får ét barn diagnosen, hver gang tre får det i Favrskov.
Fordelingen af børn med autisme er ligeledes geografisk skæv.
På landsplan er Region Nordjylland den region med flest diagnoser, mens Region Syddanmark og nærmere bestemt Fyn har færrest.
Der er ingen forklaring på de store geografiske forskelle, men nu har forskerhold med lektor Lasse Folke Henriksen fra CBS i spidsen modtaget godt syv millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at forsøge at svar.
Netværk kan være afgørende
”Vores hypotese er, de geografiske uligheder i diagnoserne skyldes netværk. At netværkene ligesom lidelserne klumper sig sammen geografisk,” fortæller Lasse Folke Henriksen og uddyber:
”Vi har en begrundet formodning om, at de ressourcer, praksisser og den viden, der cirkulerer i netværket omkring børnenes familier, skolelærere, psykologer, læger, psykiatere og andre fagfolk, er med til at bestemme, hvem der bliver udredt og hvad udfaldet af udredning bliver.”
Registerdata vil indgå som en vigtig del af studiet, ligesom forskerne også vil lave feltarbejde i geografiske områder, der skiller sig markant ud ved meget lave eller høje forekomster af diagnoser.
Lasse Folke Henriksens team kommer til at bestå af sociologer, epidemiologer og psykologer.
Diagnosticering af ADHD og autisme har ingen klare biologiske markører. I stedet stilles diagnosen på baggrund af beskrivelser af barnets adfærd og udfordringer fra dets forældre, lærere, læger og psykologer.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Lasse Folke Henriksen, CBS: Mail: lfh.ioa@cbs.dk, mobil: 3096 4252
Thomas FahrenkrugCBS / Presse- og kommunikationschef
Tlf:4185 2607press@cbs.dkOm Copenhagen Business School
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingenaf transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Ny forskning: Elleve uger, der flyttede normerne23.2.2026 09:45:24 CET | Nyhed
Det første store studie af den øremærkede barsel viser, at reformen ikke kun øger fædres orlov og mindsker løngabet, den ændrer også vores syn på køn, ansvar og ligestilling
Nyt studie: Selskabelige mennesker spiser mere kød19.2.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke dine værdier, som afgør, om du har kød på tallerkenen, lyder den overraskende konklusion.
Generation Z: Bedre end sit rygte12.2.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Kritikken af generation Z hviler på en misforstået præmis. Det skyldes, at vi i disse år oplever store aldersforskydninger på arbejdsmarkedet, påpeger CBS-forsker i nyt studie.
Studie viser: vores job kan forandre vores personlighed9.2.2026 11:37:27 CET | Nyhed
Personlighed er ikke kun noget, vi tager med på arbejde. Ifølge forskning fra CBS kan arbejdsvilkår også være med til at forme, hvordan vi reagerer følelsesmæssigt
Vi er dårlige til at afsløre fake news - men ét greb gør os bedre5.2.2026 12:03:50 CET | Nyhed
Et nyt CBS-studie viser, at neutral og forklarende information hjælper os til at vurdere nyheder. Selv når de går imod vores politiske holdninger
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum