Hvorfor er der så store forskelle på antallet af børn med diagnoser?

For hver gang ét barn i Odense får en ADHD-diagnose, er der fem i Struer. På Frederiksberg får ét barn diagnosen, hver gang tre får det i Favrskov.

Fordelingen af børn med autisme er ligeledes geografisk skæv.

På landsplan er Region Nordjylland den region med flest diagnoser, mens Region Syddanmark og nærmere bestemt Fyn har færrest.

Der er ingen forklaring på de store geografiske forskelle, men nu har forskerhold med lektor Lasse Folke Henriksen fra CBS i spidsen modtaget godt syv millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at forsøge at svar.

Netværk kan være afgørende

”Vores hypotese er, de geografiske uligheder i diagnoserne skyldes netværk. At netværkene ligesom lidelserne klumper sig sammen geografisk,” fortæller Lasse Folke Henriksen og uddyber:

”Vi har en begrundet formodning om, at de ressourcer, praksisser og den viden, der cirkulerer i netværket omkring børnenes familier, skolelærere, psykologer, læger, psykiatere og andre fagfolk, er med til at bestemme, hvem der bliver udredt og hvad udfaldet af udredning bliver.”

Registerdata vil indgå som en vigtig del af studiet, ligesom forskerne også vil lave feltarbejde i geografiske områder, der skiller sig markant ud ved meget lave eller høje forekomster af diagnoser.

Lasse Folke Henriksens team kommer til at bestå af sociologer, epidemiologer og psykologer.

Diagnosticering af ADHD og autisme har ingen klare biologiske markører. I stedet stilles diagnosen på baggrund af beskrivelser af barnets adfærd og udfordringer fra dets forældre, lærere, læger og psykologer.