Jens Gordon Clausen konstitueres som regionsdirektør for Region Østdanmark
19.11.2025 15:00:00 CET | Region Østdanmark | Pressemeddelelse
I forbindelse med konstitueringen af det nye regionsråd har politikerne samtidig udpeget den øverste leder for den nye region, indtil det forberedende regionsråd i ferbuar træffer endelig beslutning om ansættelse af regionsdirektør for Region Østdanmark.

Den nuværende regionsdirektør for Region Hovedstaden Jens Gordon Clausen er udpeget til foreløbigt at stå i spidsen for den store opgave med at lægge sporene til den nye kommende Region Østdanmark.
I konstitueringsaftalen skriver de seks partier bag aftalen, at de er enige om, hvem de ønsker at konstituere som regionsdirektør for det forberedende regionsråd.
- Det er en kæmpe opgave, og der er stor politisk tillid til, at Jens med sin tunge ledelseserfaring og mange år som topleder i Region Hovedstaden, er den rette til at stå i spidsen for omstillingen af sundhedsvæsenet og overgangen fra to til en stor region, siger den kommende regionsrådsformand i Region Østdanmark Lars Gaardhøj (A).
Tæt samarbejde
Jens Gordon Clausen ser frem til et tæt samarbejde med de nyvalgte politikere, ledere og medarbejdere om den store opgave, der ligger foran med at udvikle det samlede sundhedsvæsen i Region Østdanmark, og er meget beæret over den tillid, der vises med konstitueringen.
Samtidig understreger han, at han kommer til at fortsætte det tætte samarbejde med regionsdirektør i Region Sjælland Mette Touborg og de øvrige medlemmer af koncerndirektionerne om de opgaver, der ligger foran os:
- Jeg er meget ydmyg i forhold til det arbejde, vi står i og overfor med at udvikle og omstille sundhedsvæsenet samtidig med, at vi skal gennemføre en historisk fusion af vores to regioner. Opgaven kræver al den ledelseskraft, vi kan mobilisere og stærke fællesskaber. Et tæt og respektfuldt samarbejde på tværs af alle ledelsesniveauer er nødvendigt for at lykkes med ambitionerne for Region Østdanmark, siger Jens Gordon Clausen.
Regionsdirektør i Region Sjælland Mette Touborg vil bære opgaven videre:
- Forandringer er nødvendige for at realisere sundhedsreformen, og jeg vil ønske tillykke til både Jens og det nye regionsråd, der nu får ansvaret. De seneste år er der i Region Sjælland taget vigtige skridt til at bringe sundhedstilbuddene ud, hvor der er mest brug for dem. Jeg vil gøre alt for at sikre mig, at der bliver fulgt op på de initiativer, vi har sat i værk, så vi kan bringe både Region Sjællands dygtige medarbejdere og de borgere, som vi har ansvar for sikkert og trygt ind i Region Østdanmark, siger Mette Touborg.
Kontakter
Pressevagt - Region Hovedstaden
Tlf:+45 70 20 95 88presse@regionh.dkPressevagt - Region Sjælland
Tlf:+45 57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkFølg pressemeddelelser fra Region Østdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Østdanmark
Enighed om flytning af kommunale sundhedsopgaver i Sundhedsråd Østsjælland og Øerne3.3.2026 06:23:03 CET | Pressemeddelelse
Politikerne i Sundhedsråd Østsjælland og Øerne er enige om, hvem der fra 2027 skal drive akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og specialiseret rehabilitering. Beslutningen træffes endeligt i Regionsrådet den 17. marts.
Øverste ledelse af Region Østdanmark er udpeget4.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Politikerne i det forberedende forretningsudvalg og regionsråd har sammen med regionsdirektør Jens Gordon Clausen sat resten af holdet, der skal fusionere og udvikle Region Østdanmark. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) ser en stor styrke i de forskellige erfaringer og kompetencer, der er repræsenteret i den nye koncerndirektion
Nyt sundhedsråd vil bringe behandling tættere på nordsjællænderne21.1.2026 16:38:20 CET | Pressemeddelelse
Det nye Sundhedsråd Nordsjælland har holdt sit første møde og er klar til at tage fat på opgaven med at tilbyde mere sammenhængende sundhedstilbud og bringe behandlingen tættere på borgerne i Nordsjælland.
Jens Gordon Clausen bliver direktør for Region Østdanmark20.1.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nuværende regionsdirektør i Region Hovedstaden, Jens Gordon Clausen, bliver den øverste direktør for den nye Region Østdanmark.
Nyt sundhedsråd skal styrke sundhedstilbud tæt på borgerne i hovedstaden og på Bornholm20.1.2026 10:33:58 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsråd Hovedstaden skal sikre en endnu bedre sammenhæng i pleje og behandling for borgerne i København, på Frederiksberg og Bornholm. Nu er det første møde afholdt i det nye sundhedsråd, som får en hovedrolle i forhold til at styrke sundhedsvæsnet tæt på borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum