Modstanden mod solcelleparker som nabo vokser markant
24.11.2025 06:01:00 CET | home a/s | Pressemeddelelse
Energianlæg: Solcelleparker fylder mere i danskernes overvejelser om boligvalg - tredobling i Sydjylland, viser måling fra YouGov og home

En ny YouGov-måling for ejendomsmæglerkæden home viser, at 7,2 % nu betragter en solcellepark som en af de tre mest uønskede naboer – en stigning fra 4,1 % i 2023.
”Dermed er solcelleparker den type grønne energianlæg, der har oplevet den største relative stigning i modstand. Biogasanlæg og vindmøller ligger fortsat højere på listen, men udviklingen for solceller skiller sig ud, ” siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i home.
På den samlede landsliste over uønskede naboer rykker solcelleparker op fra nummer 14 til nummer 10. Der er tale om en signifikant stigning, forklarer YouGov.
Vindmøller (8,4 %) er nummer 9 på listen og biogasanlæg (15 %) nummer 7.
Tydelige geografiske forskelle
Udviklingen drives især af Sydjylland, hvor 13 % nu placerer solcelleparker blandt de mest uønskede naboer. Det er en stigning på 9 procentpoint fra 2023 og betegnes som signifikant af YouGov.
- Efter Sydjylland følger Nordsjælland (12 %) og Vest- og Sydsjælland (9 %), hvor der også ses en tydelig stigning.
- I midterfeltet er Østsjælland (8 %), Fyn (7 %), København By (6 %) og Nordjylland (6 %)
- Lavest ligger Vestjylland (2 %), Københavns Omegn (4 %) og Østjylland (5 %).
Solceller er stadig et stykke fra 'de værste naboer'
Selv om solcelleparker er rykket op på listen over upopulære naboer, ligger de stadig under mere klassiske naboer som jernbaner (26,4 %) og trafikerede veje (28,3 %), som cirka fire gange så mange danskere peger på. Den slags naboer er velkendte for de fleste, mens solcelleparker stadig er en relativt ny nabo.
”Vi ser en markant bevægelse omkring solcelleparker, selv om det fortsat er en relativt lille andel, der betragter dem som nogle af de mest uønskede naboer. Men målingen viser, at de i stigende grad kommer ind på danskernes boligradar,” siger Michael Dalsager, talsperson og senior kommunikationskonsulent i home.
Han peger på, at nye tekniske anlæg – uanset type – ofte skaber usikkerhed:
”Når der planlægges nye energiparker, veje eller jernbaner, opstår der naturligt spørgsmål: Hvad kan jeg se og høre, og påvirker det værdien af min bolig? Det er almindelige overvejelser, når man bor tæt på større anlæg.”
FAKTA: Sådan vurderer danskerne tre typer energianlæg som naboer:
- Solcelleparker: 7,2 % peger på en solcellepark som en af de tre mest uønskede naboer – en stigning fra 4,1 % i 2023 (op med 3,1 procentpoint).
- Vindmøller: 8,4 % angiver vindmøller som en uønsket nabo, stort set uændret fra 8,9 % i 2023.
- Biogasanlæg: 15 % har et biogasanlæg på listen – op fra 12,5 % i 2023 (stigning på 2,5 procentpoint).
Kilde: YouGov for home
FAKTA: Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af YouGov for home som 1.036 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ i perioden 7.–12. november 2025. Tidligere måling er fra 3.–5. oktober 2023.
”Hvilke af følgende ville være dine tre værste 'naboer'?” Man kunne markere op til tre svar blandt 15 muligheder.
- Diskotek eller bar/café med natteåbent
- Bandeklubhus
- Fængsel/lukket institution
- Trafikeret vej
- Togstation/togskinner
- Landbrug med dyrehold/gylletank
- Biogasanlæg
- Industrikvarter
- Vindmøller
- Solcellepark
- Daginstitution (vuggestue/børnehave)
- Tankstation
- Kirke/kirkegård
- Folkeskole/gymnasium/læreanstalt
- Dagligvarebutik (normal størrelse op til 1.000 kvm)
Kilde: YouGov for home
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Boligdrøm stiger i Hovedstaden: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: Flere vil købe bolig end for et år siden i Region Hovedstaden, hvor to landsdele trækker op ifølge nyt køberbarometer fra home
Boligdrøm stiger på Sjælland: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: I Region Sjælland vil flere købe bolig end for et år siden, hvor Vest- og Sydsjælland trækker op ifølge nyt køberbarometer fra home
Boligdrøm stiger i Midtjylland: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: Fremgang i boligkøbere - i Østjylland vil 12,5 % købe bolig og 8,7 % i Vestjylland ifølge nyt køberbarometer fra home
Boligdrøm stiger i Syddanmark: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: Fremgang i boligkøbere - i Sydjylland vil 13,8 % købe bolig og 13 % på Fyn ifølge nyt køberbarometer fra home
Boligdrømmen vokser: Særligt ét køn og én familietype gør comeback26.2.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: Hver ottende dansker vil købe bolig ifølge nyt køberbarometer fra home
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


