Over 70 procent af boggavemidlerne går nu til fysiske bøger

70,2 procent af de afsatte midler til boggaven skal fremover gå til indkøb af fysiske bøger til folkeskolen. Udover det går 19,3 procent til, at bøgerne kan blive transporteret rundt mellem landets skoler. Det betyder, at hver bog kan læses af op til syv elever årligt. Derudover går 8,9 procent til opgaver forbundet med indkøbet, fx udvælgelse af titler og forhandling med forlag. Til sidst går 1,6 procent til udstilling på CFU’s hjemmeside MitCFU, hvor lærerne låner bøgerne til undervisningen.

Det er en ændring i forhold til bogbudgettet for 2025, hvor kun 42 procent blev brugt på direkte indkøb af bøger. Med den nye model bliver der rettet op, inden den fulde bevilling for 2026-2034 er udmøntet.

Der er i alt afsat 540 millioner kroner til boggaven fra 2025 til 2034. Med udgangspunkt i den nye fordeling for budgettet i 2026 kan CFU forventeligt købe omkring 2,4 millioner bøger i stedet for de cirka 1,5 millioner bøger, der var råd til før.

”Når vi har givet en halv milliard kroner til bøger, så er det ikke meningen, at det skal gå til kommunikation, messer og alt muligt andet. Pengene skal så vidt muligt gå til fysiske bøger. Så det bliver en saltvandsindsprøjtning til elevernes læselyst og en mindre skærmbaseret undervisning,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. 

Om boggaven

Med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram er der afsat penge til flere fysiske bøger på skolerne. Midlerne udmøntes gennem CFU (Center for Undervisningsmidler), hvor skoler og lærere kan låne et bredt udvalg af bøger. Ordningen giver skoler over hele landet adgang til mange forskellige titler i mange forskellige fag i løbet af et skoleår. Boggaven gives over en tiårig periode, og der er kun givet bevilling for et halvt år i 2025 svarende til 4 procent af den samlede bevilling på 540 millioner kroner.

CFU’s model gør det muligt at stille et bredt udvalg af titler til rådighed for lærerne. Nogle af midlerne bruges derfor på at gøre bøgerne tilgængelige for udlån samt hente og bringe materialerne til og fra skolerne. Hvis de samme midler i stedet gik direkte til skoler eller kommuner, ville eleverne have adgang til færre forskellige bøger i løbet af et skoleår – og lærerne ville have et langt mindre udvalg at vælge imellem.