Swingende julekoncerter med Viborg Big Band
20.11.2025 10:00:00 CET | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Viborg Big Band stiller i stærkeste opstilling, når de d. 6. og 7. december inviterer til deres traditionsrige julekoncert på Hovedbiblioteket i Viborg og i Stoholm Fritids- og Kulturcenter. Kom og hør kendte juleklassikere, nye samt mere traditionelle arrangementer leveret med bandets sædvanlige energi og humør

Der er ikke garanti for sne til Viborg Big Bands julekoncerter, men for musikalitet, spilleglæde og en gæstesolist ud over det sædvanlige. Det er nemlig lykkedes at hente den internationalt kendte sangerinde Malene Mortensen til Viborg og Stoholm.
Malene Mortensen blev for alvor kendt af den brede offentlighed, da hun i 2002 vandt det danske melodigrandprix med sangen ”Vis mig hvem du er”.
Sidenhen har Malene udgivet talrige albums i eget navn sammen med nogle af Danmarks fremmeste jazzmusikere, ligesom hun har turneret i hele verden og givet mere end 1500 koncerter. Der er således tale om en enestående sangerinde, der er vokset op i en musikalsk familie, hvor både far og mor var musikere.
Julekoncerten med Viborg Big Band kan opleves på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg d. 6. december og igen i Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 7. december, begge dage kl. 14-16.
Der er fri entré til koncerterne og vi tør godt love, at publikum sendes hjem i musikalsk julestemning.
Kontakter
Anette Koue, Viborg Bibliotekerne
a6k@viborg.dk, 87873413
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
De danske udvandrere – forfatteraften med Jesper Bugge Kold i Stoholm4.11.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at forlade alt, hvad man kender, i håbet om et bedre liv på den anden side af Atlanten? Det spørgsmål uddyber forfatter Jesper Bugge Kold, når han gæster Stoholm med et spændende foredrag om de danske emigranter, der søgte lykken i Amerika.
Viborg i den historiske superliga: Hvordan bevarer vi fortiden og udvikler fremtidens by?29.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg er blandt Danmarks 16 mest kulturhistorisk værdifulde byer. Men hvordan passer vi på den unikke kulturarv, uden at byen går i stå? Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når arkitekt og kulturarvsekspert Arne Høi gæster Hovedbiblioteket i Viborg d. 12. november
Frida Kahlo – foredrag i Gudenåhuset om en unik skæbne28.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Litteraturhistoriker og kunstformidler Anne Valbjørn Odgaard fortæller om den mexicanske maler Frida Kahlo, der især er blevet kendt for sine portrætter, og ikke mindst sine selvportrætter
MusikMandag - sange til sæsonen27.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kom med til en hyggelig MusikMandag på Hovedbiblioteket i Viborg d. 9. november
Kom og oplev prisbelønnet børnejazz i Gudenåhuset22.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ÆSKEN er et prisvindende dansk orkester, som spiller inddragende, humørfyldt og energisk musik for børn i alle aldersgrupper og deres voksne - de gæster Gudenåhuset d. 7. november
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

