Hvordan skal fremtidens erhvervsarealer se ud i Viborg Kommune? Nu kan du komme med input
27.11.2025 10:00:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Erhvervslivet og borgere i Viborg Kommune kan nu komme med idéer og forslag til, hvor fremtidens erhvervsarealer skal placeres i kommunen.

Hvordan kan kommunen i de kommende år sikre, at der er attraktive og tidssvarende erhvervsarealer i byer og tæt på den kommende motorvej? Og hvordan sørger vi for at have det rette på hylderne til både nye virksomheder og dem, der allerede er en del af erhvervslivet?
Det er et par af de store spørgsmål, som et tematillæg om erhvervsarealer til Kommuneplan 2025-2036 skal sætte retningen for. Og arbejdet indledes med en bred inddragelse.
- Vi lægger stor vægt på, at både erhvervsliv og borgere bliver hørt. Derfor inviterer vi bredt til dialog og input, så vi kan få et godt grundlag for de beslutninger, der skal tages, siger borgmester Ulrik Wilbek (V).
I dag igangsættes idéfasen, hvor virksomheder, projektudviklere og borgere kan indsende forslag til nye eller ændrede erhvervsarealer. Senere afholdes dialogmøde med Business Viborg og lokale erhvervsfora, og der gennemføres interviews med udvalgte virksomheder.
- Viborg Kommune er i vækst, og vi vil være på forkant med erhvervslivets behov. Det handler om at kunne tilbyde de rigtige rammer – både for nye virksomheder, der vil etablere sig her, og for de eksisterende, der ønsker at udvikle sig og vokse. Hvis vi fortsat skal være en attraktiv erhvervskommune, skal vi planlægge langsigtet, siger Ulrik Wilbek.
Fokus på fremtidens behov
Tematillægget bliver et vigtigt redskab til at planlægge fremtidens erhvervsudvikling i Viborg Kommune. Motorvejen, nye og eksisterende erhvervsklynger samt efterspørgslen på arealer kræver, at planlægningen er fremsynet.
Derfor sendes en spørgeskemaundersøgelse ud til virksomheder inden for udvalgte, relevante brancher og med mindst fem ansatte. Ambitionen er at få input til, hvad der er vigtigst, når man som virksomhed vælger placering, fortæller Stig Werner Isaksen, direktør for Teknik & Miljø i Viborg Kommune:
- Med tematillægget får vi et samlet overblik over, hvor og hvordan nye og eksisterende erhvervsarealer skal udvikles, og vi får et solidt grundlag for de næste års investeringer og prioriteringer. Det handler ikke kun om nye erhvervsområder, men også om at skabe de bedste rammer for de eksisterende virksomheders hverdag og vækstmuligheder, siger Stig Werner Isaksen.
Fakta:
- Tematillægget om erhvervsarealer bliver en del af Kommuneplan 2025-2036 og bygger på Planstrategi 2040.
- Målet er at sikre en langsigtet strukturplan for erhvervsarealer.
- Tematillægget skal tage højde for den kommende midtjyske motorvej og understøtte de fysiske rammer for kommunens erhvervsarealer.
- Idéfasen gennemføres frem til primo januar 2026, og spørgeskemaet sendes i november ud til virksomheder inden for udvalgte brancher og med mindst fem ansatte.
- Forslag til tematillæg forventes sendt i offentlig høring i 2026 med endelig vedtagelse i 2026/2027.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkStig IsaksenDirektør, Teknik & Miljø
Tlf:87 87 50 87stiis@viborg.dkBritta B. PørksenChef for Plan & Byggeri i Viborg Kommune
Tlf:87 87 55 50bbp@viborg.dkBilleder

Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Nu åbner nedgravede affaldsløsninger i Viborg midtby1.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nye nedgravede affaldsbeholdere giver et markant løft – både for bymiljøet i den historiske midtby og for arbejdsmiljøet hos de medarbejdere, der dagligt arbejder med affaldsindsamling.
Solidt regnskab for 2025 i Viborg Kommune18.3.2026 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes regnskab for 2025 viser et positivt økonomisk resultat og næsten maksimal udnyttelse af de statslige rammer for velfærdsydelser til borgerne.
Viborg Kommune og erhvervslivet satte fælles kurs: Nu skal handling følge ambitionerne17.3.2026 14:45:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstopmødet 2026 samlede virksomheder og kommune om fælles ambitioner og konkrete løsninger på arbejdskraft, erhvervsservice og fælles retning. Nu skal ambitionerne omsættes til handling.
139 unge mestre hyldet for deres sportslige indsats11.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag aften var Viborg Teater fyldt med unge sportstalenter, der blev hyldet for deres sportslige præstationer, engagement i idrætten og udviklende fællesskab.
Sundhedscaféer skal nedbryde barrierer og styrke sundheden i tre boligområder5.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med over fire millioner kroner i støtte fra Sundhedsstyrelsen får Viborg Kommune, Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen nye muligheder for at møde borgere med sundhedstilbud dér, hvor de bor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum