Geopolitiske spændinger øger danske virksomheders bekymring for cybertrusler
24.11.2025 06:07:13 CET | PwC | Pressemeddelelse
Flere end hver anden danske erhvervsleder er i dag mere bekymret for cyberangreb end for et år siden. Et stort flertal (86 %) peger på konflikten mellem Vesten og Rusland som årsag til den stigende bekymring. Samtidig stiger både anvendelsen af AI og kendskabet til NIS2. Det viser PwC’s Cybercrime Survey 2025.

Den geopolitiske situation præger trusselsbilledet. Det viser PwC’s Cybercrime Survey 2025, hvor over 400 danske erhvervsledere, sikkerhedschefer og it-fagspecialister har deltaget.
"Den stigende bekymring for cybertrusler, især i lyset af den aktuelle geopolitiske konflikt mellem Vesten og Rusland, understreger, hvordan globale spændinger hurtigt omsættes til konkrete risici for virksomheder og organisationer, hvor cybertrusler ikke længere er et abstrakt scenarie, men en daglig realitet for dansk erhvervsliv og det offentlige,” udtaler Mads Nørgaard Madsen, direktør og ekspert i IT-sikkerhed i PwC.
Som følge af den geopolitiske situation, herunder konflikten mellem Rusland og USA, har 40 % af virksomhederne og organisationer iværksat specifikke forebyggende og afhjælpende cybersikkerhedstiltag. Blandt disse prioriterer 79 % beredskab, og 72 % fokuserer på forebyggelse.
"Under halvdelen af virksomhederne og organisationerne har implementeret konkrete cybersikkerhedstiltag som følge af geopolitiske spændinger, hvilket understreger behovet for mere proaktive strategier. Virksomheder og organisationer, der handler nu, kan både forebygge digitale angreb og styrke deres modstandsdygtighed over for eventuelle fremtidige trusler," understreger Mads Nørgaard Madsen. Han fortsætter:
"Den geopolitiske udvikling har desuden gjort grænserne mellem fysisk og digital sikkerhed mere flydende. Vi ser i stigende grad, at truslerne hænger sammen, og at effektiv beskyttelse kræver et samlet blik på både det fysiske og det digitale beredskab."
Organiseret kriminalitet og hacktivister bekymrer
PwC’s Cybercrime Survey 2025 viser desuden, at erhvervsledere og sikkerhedschefer fortsat oplever, at organiseret kriminalitet er den største trussel mod virksomhedernes cybersikkerhed (73 % mod 78 % i 2024). Samtidig er andelen af erhvervsledere og sikkerhedschefer, der er bekymret for hacktivister steget fra 40 % i 2024 til 45 %.
"Når erhvervsledere, sikkerhedschefer og it-sikkerhedspecialister i stigende grad ser organiseret kriminalitet som den største cybertrussel, samtidig med at bekymringen for hacktivister vokser, understreger det, at virksomhederne skal tænke bredere end teknisk forsvar. En robust cybersikkerhedsstrategi kræver både forebyggelse, overvågning og en forståelse af de aktører, der står bag truslerne," forklarer Mads Nørgaard Madsen.
Phising er den mest udbredte form for cyberangreb
Blandt de virksomheder og organisationer, der har oplevet en sikkerhedshændelse inden for det seneste år, er phishingangreb den mest udbredte type hændelse (62 %). Og 25 % af virksomhederne og organisationerne har oplevet et eller flere angreb, der var direkte målrettet deres virksomhed. 11 % har oplevet cyberhændelser, hvor de kriminelle har anvendt AI-teknologi, hvilket er mere end en fordobling fra 5 % i 2024.
"Når vi ser, at phishing fortsat dominerer, samtidig med at målrettede angreb og brugen af AI i cyberkriminalitet stiger markant, er det et klart signal om, at trusselsbilledet udvikler sig hurtigt. Vi oplever også, at phishing i stigende grad foregår via SMS og beskedtjenester, hvilket kan gøre det endnu sværere for brugere at gennemskue forsøgene. Virksomheder skal derfor ikke kun beskytte sig mod kendte risici, men også ruste sig til en ny tid med mere intelligente og tilpassede angreb," siger Mads Nørgaard Madsen.
Stigning i anvendelsen af AI og kendskab til NIS2
PwC’s Cybercrime Survey 2025 viser, at AI spiller en stadig vigtigere rolle i arbejdet med cybersikkerhed, og i 2025 anvender eller planlægger hele 72 % af virksomheder og organisationer at bruge AI, hvilket er en stigning fra 61 % i 2024.
"Flere virksomheder tager nu kunstig intelligens i brug for at opdage og imødegå cyberangreb, men det er et kapløb mod de kriminelles voksende kompetencer. I takt med at angriberne bliver mere sofistikerede, skal virksomhederne være mindst et skridt foran med teknologi, viden og beredskab," understreger Mads Nørgaard Madsen.
Samtidig viser årets survey, at flere nu aktivt omsætter deres viden til handling. 73 % er i gang med at implementere kravene i NIS2, og 13 % har allerede fuldt implementeret dem. Det er en markant stigning i forhold til 2024, hvor kun 2 % kunne sige det samme.
“Det er positivt at se, at flere virksomheder og organisationer ikke blot kender til NIS2, men også handler på det. Vi mærker tydeligt, at direktivet har sat gang i en bevægelse mod mere systematisk og moden cybersikkerhed. For mange handler det nu om at gå fra intention til dokumenteret efterlevelse,” slutter Mads Nørgaard Madsen.
Om undersøgelsen
405 danske topledere, sikkerhedschefer og it-fagspecialister har deltaget i PwC’s Cybercrime Survey 2025. Denne rapport sætter fokus på cybersikkerhed i dansk erhvervsliv og hos offentlige institutioner.
Undersøgelsen er igen i år gennemført med opbakning fra Finans Danmark, It-branchen, Dansk Erhverv, Styrelsen for Samfundssikkerhed, KITA, Rådet for Digital Sikkerhed, ISACA, Dansk IT, Bestyrelsesforeningen, Tekniq, Punktum DK og Computerworld. Analysen bygger på onlinebesvarelser. Respondenterne er blevet stillet en række spørgsmål inden for cyber- og informationssikkerhed. Undersøgelsens spørgsmål og svarmuligheder er udarbejdet af PwC, og onlinespørgeskemaet er udsendt i samarbejde med førnævnte organisationer.
Vedhæftede filer
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Fælles cybertrusler stiller større krav til nordisk resiliens6.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cybertrusler går i stigende grad på tværs af landegrænser. Geopolitiske spændinger, den hurtige udvikling inden for AI og voksende digitale afhængigheder udsætter organisationer i hele Norden for fælles og stadig mere komplekse risici. For at give kunderne hurtigere adgang til den specialistviden og kapacitet, de har brug for, samler PwC omkring 250 cybersikkerhedsspecialister fra Sverige, Norge, Danmark og Finland i et fælles nordisk initiativ.
To østjyske virksomheder er finalister til Årets Temapris 20265.11.2026 19:31:21 CET | Pressemeddelelse
Henrik Brinch Sørensen fra Global Pack A/S og Johannes Emil Kjærsgaard Gadsbøll fra Møbelkompagniet ApS, begge placeret i Aarhus, er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 i Østjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.
Værdibaseret ledelse med synlige resultater: Mette og Katrine Vernegaard fra Derma Space ApS vinder Årets Ejerleder 2026 i Østjylland5.11.2026 19:28:43 CET | Pressemeddelelse
Mette og Katrine Vernegaard fra Derma Space ApS er netop kåret som vindere af Årets Ejerleder 2026 i Østjylland. De to ejerledere har opbygget en succesfuld hudplejevirksomhed fra bunden med fokus på trivsel, respekt og fællesskab. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Aarhus.
Boligejere vil snart kunne mærke stigende boligskatter5.11.2026 11:27:05 CET | Pressemeddelelse
Mange boligejere kan forvente stigninger i boligskatterne næste år, særligt i landets største byer. De stigende boligskatter vil snart kunne mærkes for første gang med forskudsopgørelsen for 2027, lyder det fra PwC’s skatteekspert.
To virksomheder fra Midt- og Vestjylland er finalister til Årets Temapris 20264.11.2026 19:13:00 CET | Pressemeddelelse
Sidsel og Asmus Munkebo Hansen fra Martin Munkebo A/S i Struer samt Merrild, Mads, Jeppe og Oliver Borggaard Jørgensen fra Ejvinds ApS i Hvide Sande er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 i Midt- og Vestjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum