Djøfs lederpanel: Unge drømmer om at blive ledere – men på nye vilkår
18.11.2025 15:33:05 CET | Djøf | Pressemeddelelse
Interessen for at blive leder er stabil, men rammerne for jobbet er kommet langt mere til diskussion end tidligere. Det viser en ny analyse fra Djøfs lederpanel

“Værdier og præferencer flytter sig for, hvor meget skal arbejdet fylde, og hvad der er et attraktivt arbejdsliv.” Sådan lyder et af citaterne i Djøfs nye lederpanelundersøgelse. Citatet opsummerer den tendens, som lederpanelet peger på: De unge under 35 år vil gerne være ledere – men ikke på den gammeldags facon med lange arbejdsdage og klassisk hierarki.
"Unge under 35 år er ambitiøse, og mange har stadig lyst til at blive ledere – men vi oplever mere, at de ikke har lyst til at være ledere på samme måde som for ti år siden," siger Anne Bach Waagstein, formand for Djøf Privat
Yngre lederkandidater søger i højere grad mening og udvikling i rollen som leder. De udtrykket behov for og forventning om støtte i form af feedback, uddannelse og sparring, konkluderer Djøfs lederpanel. Det er gode nyheder, siger formand for Djøf Privat, Anne Waagstein.
"Det er positivt, at nye ledere har fokus på gode rammer for udvikling, uddannelse og fælles trivsel på arbejdspladsen, allerede inden de går ind i jobbet. Det vidner om, at de tager lederrollen alvorligt og gerne vil udvikle sig til dygtige ledere. Ledelse er ikke bare noget, man kan. Det er en faglighed, der skal læres og trænes," siger Anne Waagstein.
Djøfs lederpanel består af 66 topledere fra det private og offentlige samt forskere og rådgivere fra nogle af landets største rådgivervirksomheder.
"Vi har et bredt og meget erfarent panel, som løbende giver os indsigt i, hvad der fylder på ledelsesgangene på private og offentlige arbejdspladser. Hvad ændrer sig, og hvordan forbliver man en god leder? Det er viden, som vi gerne vil bruge i den offentlige debat om ledelse og til at skabe gode arbejdspladser for vores medlemmer både ledere og medarbejdere," siger Stine Bjerre Herdel, ledelsespolitisk rådgiver i Djøf og leder af panelet.
Djøf organiserer over 20.000 ledere i private og offentlige, hvoraf cirka 15 procent er topledere. Læs analysen her og se, hvem der er med i Djøfs lederpanel.
Kontakt: Stine Bjerre Herdel, ledelsespolitisk rådgiver i Djøf, sbh@djoef.dk, 31 40 13 19
Om Djøf
Djøf er fagforening og rammen om faglige fællesskaber for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet.
Djøfs medlemmer er langt fra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at drive og udvikle erhvervsliv og samfund i en bæredygtig retning.
Djøfs medlemmer sætter deres viden i spil overalt i samfundet: Som rådgivere og konsulenter. Direktører og dommere. Advokater og analytikere. Projektledere og kommunikatører. Bestyrelsesmedlemmer og finansfolk. Eksperter og embedsmænd. Forskere, frivillige og fuldmægtige. Og meget mere.
Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked.
Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv for alle medlemmer. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: SPS hjælper – men studielivet halter for studerende med funktionsnedsættelse31.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere studerende har en funktionsnedsættelse, men Djøfs nye studielivsundersøgelse viser, at mange fortsat møder barrierer i hverdagen. De er mindre tilfredse, føler sig oftere ensomme og har sværere ved at navigere i studielivet.
Djøf: Studerende oplever utilstrækkelig undervisning i AI31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er blevet en fast del af studielivet, men de studerende føler sig ikke godt nok klædt på. Det viser en ny studielivsundersøgelse fra Djøf blandt studerende på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Djøfs ESG-eksperter: Virksomheder nedprioriterer bæredygtighedsarbejdet med færre medarbejdere og lavere ambitioner21.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danske virksomheder ser ud til at skrue ned bæredygtigheden, viser ny analyse fra Djøfs uafhængige ESG-ekspertpanel. Budgetterne bliver mindre, stillinger forsvinder, og ambitionerne bliver skruet ned. Det kan koste virksomhederne dyrt på længere sigt – for bæredygtighed er en god forretning, lyder det fra Djøf.
Djøf: Flere fædre tager længere barsel – men lønnen halter stadig efter2.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire år efter nye barselsregler holder privatansatte fædre markant mere barsel. Men alt for mange kvinder og mænd må stadig holde orlov uden løn, fordi de enten ikke har ret til løn eller ikke har været ansat længe nok. Det begrænser både ligestillingen og mobiliteten på arbejdsmarkedet, mener Djøf.
Djøf: Færre business-studerende kan blive en bremse for dansk vækst27.7.2026 18:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Djøf ønsker årets nye studerende tillykke med studiepladsen, men advarer samtidig mod det faldende optag på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. Det risikerer at forværre manglen på de kompetencer, som både virksomheder og den offentlige sektor får brug for i de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum