Silkehaler byder på klokkespil før middagen

Cirka hvert tredje efterår gæster særligt mange silkehaler danske byer og lokaliteter med bær. Netop nu er der sæson for silkehalen, en fugleart man altid standser op og betragter, fordi den er et studium i fuglefaunaensæstetik. Og så er den tillidsfuld. Den tillader nærstudier.

- De senere uger er der set flokke af silkehaler mange steder i Danmark. Det er dog særligt Nordøstsjælland og Københavnsområdet, der har silkehaler på kost i denne tid, siger Joakim Matthiesen, der er biolog i DOF BirdLife.

Sæsonens udbud af bær og vinterens beskaffenhed afgør, hvor fuglene slår sig ned, og hvor længe de bliver.

De gæstende silkehaler stammer fra egne højt mod nord og øst, hvor de primært yngler i dale i tajgaen, det kæmpemæssige nåleskovsbælte, der strækker sig fra Finland over Rusland til Sibirien i øst.

På engelsk hedder silkehalen ”Bohemian Waxwing”, og fuglen lever op til dette navn. På sit træk om efteråret er silkehalen en boheme. 

Indflyvninger fra nordøst og øst

Silkehaler har ikke faste ruter og rutiner i deres vinterkvarterer. De flakker om og slår sig ned, hvor derer mest føde. Når busken er ribbet for bær, og når træet er flået for frugter, er det farvel og tak.

Når det er sagt, så er der en form for mønster i silkehalens optræden i Danmark. Flokkene på efterårstræk har det med at ramme de danske kyster og kystbyer, der vender mod øst.

- Den østlige orientering mod danske kystbyer er naturlig, for flokkene ankommer til Danmark over en bred front fra enorme, øde skovområder. De største flokke af silkehaler optræder næsten altid i Nordsjælland og Københavnsområdet. I hovedstadsområdets parker, kirkegårde og haver og langs veje, jernbaner og S-togslinjer med bærbuske og træer på sidelinjen kan det vrimle med silkehaler, siger Joakim Matthiesen.

I reglen er der også et stort rykind på østvendte kyster i Jylland og i den nordøstlige del af Danmark med Frederikshavn som en slags jysk silkehalecentrum. Vestpå i hovedlandet og i vadehavsregionen kan der være langt mellem silkehalerne selv under invasioner. Det er og bliver på østfronten, at silkehalen slår sig ned. Det er ligeledes karakteristisk, at silkehaler primært bliver registreret i byer.

Følg med i flokke af silkehaler 

DOF’s database over dagsaktuelle fugleobservationer, DOFbasen, giver mulighed for at følge forekomsten af silkehaler både i år med få fugle og i år med invasioner.

November og december er de klassiske måneder for observationer af silkehaler. Den seneste virkelig store invasion af silkehaler i Danmark fandt sted i vinteren 2004/2005. Også i 2011/2012 var der mange silkehaler i landet. Det samme ved tilfældet i 2022. Denne november er der også ganske mange silkehaler i Danmark.

- Engang hed det sig, at silkehalen invaderede os hvert syvende efterår. Den regel er justeret op de senere årtier. I gennemsnit er der i Danmark en silkehale-invasion hvert tredje år. Der kan dog godt optræde større flokke af silkehaler hvert andet år, siger biologen i DOF BirdLife.

Snorlige flugt på trods af alkohol

Fælles for de bærædende vintergæster er deres påfaldende tillidsfuldhed. Mange af silkehalerne har ynglet i mennesketomme områder, så måske er en dansker i november fuglenes første erfaring med mennesket.

De flakkende silkehaler er ikke kun fulde af tillid, de kan også være fulde på andre måder. Fuglene har dagligt alkohol i blodet på grund af de store mængder gærede bær, som de indtager. Alkoholindholdet i rønnebær, der gærer, kan være på 2-3 procent. Da silkehalen indtager snesevis af bær på kort tid, ville fuglen blive svært alkoholpåvirket, hvis det ikke var fordi, at dens lever er stor sammenlignet med andres fuglearters. Silkehalens store lever og dens enzymer kan omsætte ekstraordinært store mængder alkohol.

Derfor bærer silkehalen sin bærbrandert med stil. Silkehaler har ligesom stære, som de ligner i statur og størrelse, en snorlige flugt, der aldrig bærer præg af et højt, dagligt alkoholforbrug. 

Risikofyldte springture sydpå

I sjældne tilfælde kan det ske, at silkehaler når helt til Sydeuropa på deres jagt efter føde. I efteråret 2004, da dette århundredes foreløbig største invasion gik over Nordeuropa, nåede enkelte silkehaler til det nordvestlige hjørne af Spanien. Det var første gang, at der med sikkerhed blev konstateret silkehaler i denne del af Europa. De spanske observationer var med til at understrege, at store mængder af silkehaler det år blev ramt af sult i deres yngleskove, hvorpå de var tvunget til at flakke vidt omkring efter føde.

Erfaringer fra sæsoner med invasioner fortæller, at mange silkehaler bukker under i løbet af vinteren. Og forårstrækket retur mod nordøst er beskedent.

En del silkehaler flyver mod ruder. Retfærdigvis skal det siges, at silkehalernes kollisioner med ruder næppe har noget at gøre med promille-flyvningen på grund af de gærede bær og alkoholen i blodet.

Ulykkerne handler snarere om, at invasions-silkehalerne færdes i uvant terræn med ukendte farer fjernt fra de øde næsten mennesketomme skove, hvor de hører hjemme.