Nyvalgte politikere kan sikre lejerne bedre vilkår
19.11.2025 07:00:00 CET | Lejernes Landsorganisation | Pressemeddelelse
De nyvalgte kommunalpolitikere kan skabe et boligmarked med tryghed, fair vilkår og lige muligheder for alle lejere uden forskelsbehandling. 20 kommuner er uregulerede og stiller lejerne ringere end i resten af landets 78 regulerede kommuner.

Lejernes Landsorganisation efterlyser kommunalpolitikere, der tør sikre lejerne bedre rettigheder.
“Lejerne i hele Danmark fortjener rimelige og stabile vilkår. Som nyvalgt politiker kan du være med til at sikre, at alle har adgang til en lejebolig med en fair husleje, og ingen borgere lever under urimelige boligforhold”, siger Helene Toxværd, landsformand for Lejernes LO.
Alle kommuner kan stille krav om 25 procent almene boliger, når der vedtages nye lokalplaner. Det skal de nyvalgte kommunalpolitikere udnytte, mener lejerne.
”Den chance bør alle kommuner gribe. Desværre har vi mange kommuner, der ikke prioriterer almene boliger i lokalplaner og i stedet har ringere vilkår for lejerne”, siger LLO-formanden.
Nyvalgte kan sikre lejerne bedre
Kommunalpolitikerne i 20 uregulerede kommuner kunne vælge at sikre lejerne bedre vilkår og beskyttelse ved at blive regulerede.
”Politikerne har nu en gylden mulighed for at skabe et reguleret boligmarked med en fair leje og lige vilkår. Det vil skabe reel tryghed for tusindvis af borgere – og et boligmarked, der fungerer til alles fordel”, siger Helene Toxværd.
LLO undrer sig over, at omkring 20 kommuner stadig er uregulerede – herunder store kommuner som Herning. Se de kommuner her.
LLO opfordrer kommunerne til at handle på flere fronter for at styrke lejernes vilkår og sendt fem forslag til alle partier og byrådsmedlemmer i de 20 uregulerede kommuner: 1. Retfærdige vilkår for alle lejere – bliv en reguleret kommune. 2. Styrk huslejenævnene. 3. Flere almene boliger og blandede boligområder. 4. Kvalitet og vedligehold – bekæmp skimmelsvamp. 5. Håndhæv obligatorisk beboermaksimum i boliger. Læs mere om de fem forslag nedenfor.

FAKTA: LEJERNES 5 FORSLAG
Lejernes LO’s fem forslag:
- Retfærdige vilkår for alle lejere: Regulering skaber tryghed, forudsigelighed og stabilitet. Uregulerede kommuner giver lejerne dårligere vilkår end i regulerede nabokommuner. Huslejen stiger hurtigere og vedligeholdelsesudgifter tørres af på lejeren. Læs mere.
- Styrk huslejenævnene: Der er alt for lang ventetid i mange huslejenævn. Flere ansatte og kortere sagsbehandlingstid sikrer, at lejere og udlejere møder et effektivt og troværdigt nævn og vil modvirke den utryghed og bekymring mange lejere oplever.
- Flere almene boliger og blandede boligområder: Kommunerne kan understøtte opførelsen af betalelige lejeboliger, hvilket styrker både social balance og velfærd.
- Kvalitet og vedligehold: Effektivt tilsyn og kontrol af især skimmelsager sikrer sunde boliger og forebygger sundhedsskadelige forhold.
- Håndhæv obligatorisk beboermaksimum: Håndhæv regler for maksimal belægning i lejeboliger. Det beskytter børn, unge og udenlandske arbejdstagere mod trange og usunde boligforhold. Regeringen vil nu give kommuner ret til at håndhæve regler, uanset om udlejer giver accept eller ej.
FAKTA
- Regeringen vil som led i sit boligudspil give kommunerne mulighed for at bygge flere almene boliger ved at hæve maksimumbeløbet i udvalgte områder.
- Regeringen vil desuden give kommunerne bedre mulighed for at håndhæve reglerne om, hvor mange der må bo pr. lejlighed i privat udlejning, uanset om udlejer giver accept. Det bør kommunerne udnytte, mener LLO. Flere borgmestre har advaret imod ghettodannelse i private lejeboliger, som er så dyre, at flere familier og personer presses sammen på for lidt plads for at få råd til lejen.
Nøgleord
Kontakter
Helene ToxværdLandsformand for LLO
Tlf:33 86 09 21llo@llo.dkAnders SvendsenChefjurist i LLO
Tlf:33 86 09 21asv@llo.dkBilleder
Vedhæftede filer
OM LLO
LLO blev stiftet i 1917 og er Danmarks største og stærkeste lejerorganisation med mere end 50.000 husstande som medlemmer. Vi kæmper for rimelige huslejer, ordentlige boligforhold og stærke lejerettigheder. Vi sikrer lejerne rådgivning, juridisk hjælp, gratis webinarer, adgang til kurser og et stærkt fællesskab.

Følg pressemeddelelser fra Lejernes Landsorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lejernes Landsorganisation
Regeringens lovprogram lover godt for lejerne9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lejernes LO roser regeringen for at sætte handling bag ordene og konkrete mål for boligpolitikken i det nye lovprogram.
Ulovlige gebyrer og lejestigninger rammer lejere i stor stil24.9.2026 07:52:11 CEST | Pressemeddelelse
Ugyldige huslejestigninger og ulovlige gebyrer på husleje-, vand- og varmeregninger er et udbredt problem. Stor udlejer satte ulovlige gebyrer på tre år i træk - trods protester fra lejerne. De får nu 73.000 kr. tilbagebetalt. Lejernes LO opfordrer politikerne til at indføre en autorisationsordning for udlejere.
Årelang ventetid rammer lejerne hårdt16.9.2026 08:09:56 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører årelang ventetid ventetid i kommunernes huslejenævn. Det skaber stor utryghed hos lejerne. I Roskilde må lejerne vente op til 30 måneder på en afgørelse, og mange giver op. Lejernes LO opfordrer politikerne til at styrke nævnene med flere ansatte og ressourcer. Der bør også indføres en autorisationsordning for udlejere for at nedbringe antallet af sager, foreslår LLO.
Sejr for lejerne i ny budgetaftale3.9.2026 14:32:49 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Københavns Kommune har lyttet til lejerne og afsætter flere ressourcer til huslejenævnet, der har lang ventetid. Flere almene boliger og en boligpatrulje, der skal stoppe ulovlig korttidsudlejning, er godt nyt, mener Lejernes LO.
Nu skal der bygges flere almene boliger27.8.2026 13:01:38 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger trods høje grund- og byggeomkostninger. Sæt byggeriet i gang nu, opfordrer Lejernes LO.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

