Kom helt tæt på Danmarks nye landstræner forud for VM
Portrætprogrammet 'Helle for Danmark' giver et sjældent indblik i mennesket bag Danmarks nye landstræner, Helle Thomsen. Kom med i omklædningsrummet, og lyt med på telefonopkaldene, når hun træffer svære valg og udtager sine spillere til slutrunden. Der er premiere 26. november på TV 2 Play - dagen før håndboldkvindernes første VM-kamp på TV 2.

Hun har drømt om det hele livet. Nu står hun dér - midt i det hele. Helle Thomsen er Danmarks nye landstræner for håndboldkvinderne. Med håndboldikonet Bojana Popovic som assistent skal hun videreføre den succes, som de danske håndboldkvinder har høstet med medaljer ved de fem seneste slutrunder - og måske endda føre holdet hele vejen til guld for første gang siden OL i Athen i 2004.
Portrætprogrammet 'Helle for Danmark' følger Helle Thomsen tæt i månederne op til hendes første slutrunde, hvor forventningerne er enorme, og alt skal falde på plads. TV 2 Sport har fået unik adgang til omklædningsrummet, Helle Thomsens hjem og de rum, som normalt er lukket for offentligheden - og her ser vi Helle Thomsen samle holdet, mærke presset og stå i de svære valg, der følger med drømmen.
- At stå i spidsen for sit eget land i den sport, man elsker allermest, det er bare enormt stort. Det er en kæmpe drøm, som er gået i opfyldelse, siger Helle Thomsen i programmet og fortsætter:
- Vi kæmper for Danmark og for alle danskerne, der følger med i håndbold. Vi kæmper for foreningerne. Vi kæmper for alle de unge spillere, som er en del af dansk håndbold og drømmer om at blive landsholdsspillere. Drømmen for det danske kvindelandshold vil altid være at få medaljer. Det er en ny begyndelse for os, men det betyder ikke, at vi ikke gerne vil slå til på det første mesterskab. Men det er en ny begyndelse, som vi håber på, kan ende med noget stort.
'Helle for Danmark' er en fortælling om drømme, mod - og hvad det koster at ville det hele. Der er premiere onsdag 26. november på TV 2 Play og tre dage senere på TV 2.
Dagligt VM-studie direkte fra Holland
Danmark er blandt favoritterne sammen med Norge og Frankrig ved VM i håndbold, der afholdes i Tyskland og Holland fra 26. november til 14. december.
TV 2 transmitterer fra sit studie i Rotterdam alle VM-dage klokken 17.20 og 'Det bedste fra dagen' klokken 22.15.

32 nationer er med til VM, og Danmark har trukket Rumænien, Japan og Kroatien som modstandere i den indledende gruppe A. TV 2 deler tv-rettighederne til slutrunden med DR og transmitterer Danmarks første opgør mod Japan torsdag 27. november på TV 2 og den sidste indledende gruppekamp mod Rumænien mandag 1. december - ligeledes på TV 2.
- Jeg glæder mig helt vildt til at se de danske håndboldkvinder under det nye trænerteam. Der vil også være nye ansigter blandt spillerne, fordi der er kommet skader og graviditeter. Dermed bliver det et landshold med stor rutine, men også med unge, talentfulde spillere. Den blanding, tror jeg, vil bidrage til, at Danmark får et rigtig godt mesterskab i Holland, siger Heidi Møller Sindberg, som tager over som vært i TV 2s hovedstudie ved VM i selskab med eksperterne Lærke Møller og Sofie Bæk.
De danske håndboldkvinder varmer op til VM med to testkampe mod Sverige. Den første spilles i Næstved torsdag 20. november og kan ses på TV 2 Sport og TV 2 Play. Opgøret i Halmstad lørdag 22. november kan ses på TV 2 og TV 2 Play.
Læs mere om TV 2s dækning af VM i håndbold - og download billeder af værter og eksperter i pressekittet.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
Billeder



TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Gregers Wedell-Wedellsborg stopper som bestyrelsesformand i TV 2 til april12.11.2025 17:01:26 CET | Pressemeddelelse
Gregers Wedell-Wedellsborg tiltræder d. 26. januar som topchef i canadiske Shoppers Drug Mart, der har hovedkontor i Toronto, og han flytter i den forbindelse til Canada.
Ny reportageserie følger FC Fredericias vej til Superligaen31.10.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det tog fodboldklubben FC Fredericia 24 år at spille sig i Superligaen. I 'Melvin ser rødt - ikke kun for sjov længere' følger vi klubben og den nye medejer Melvin Kakoozas kamp for at finde fodfæste i den nye professionelle virkelighed med høje krav, nye forpligtelser og store drømme. Der er premiere 7. november på TV 2 Play og tre dage senere på TV 2.
Flot resultat: Knæk Cancer indsamler 137 millioner25.10.2025 23:36:39 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med usikkerhed og konflikt stod Danmark sammen om Knæk Cancer og rejste 137.606.333 kroner til kræftsagen.
TV 2 og TV 2 Regionerne dækker valget tæt - de store historier begynder lokalt24.10.2025 12:28:09 CEST | Pressemeddelelse
Med styrket kandidattest, lokale debatter og landsdækkende valgdækning følger TV 2 og TV 2 Regionerne kommunalvalget helt til dørs – i alle dele af landet og med fokus på nærdemokratiet.
Streaming i Danmark: Danskerne streamer lidt mindre i tredje kvartal i 2025 men bruger en større andel af deres tid på TV 2s indhold22.10.2025 08:26:11 CEST | Pressemeddelelse
I tredje kvartal 2025 bruger hver dansker i gennemsnit 1 time og 9 minutter dagligt på at streame indhold. Det er færre minutter end sidste år, hvor den store sportssommer blandt andet var med til at trække niveauet op til en foreløbig rekord for tredje kvartal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum