Aspekta A/S

Byggfabriken etablerer sig i Danmark – vil gøre det nemmere at bevare boligens tidstypiske udtryk

Del
Fotokredit: Tobias Pettersson

Den svenske virksomhed Byggfabriken, der specialiserer sig i produkter til tidstypisk renovering og bygningsbevaring, rykker tættere på de danske kunder med lanceringen af en ny dansk webshop. Her får danske forbrugere nem adgang til moderne, bæredygtige løsninger til tidstypisk renovering og indretning – fra funkisvillaer og parcelhuse til herskabslejligheder.

Med et bredt sortiment af tidstypiske produkter til renovering, restaurering og dekoration har virksomheden allerede vundet mange danske hjerter. Faktisk er hver femte kunde i Byggfabrikens butik i Malmø dansker, og i løbet af de seneste fem år har virksomheden set en fordobling af salget til Danmark. Denne udvikling og danskernes tydelige interesse for at bevare bygninger og designtraditioner er grunden til, at virksomheden nu går ind på det danske marked.

Det glæder mig, at vi nu kommer tættere på vores danske kunder. Danmark er en designnation, hvor æstetik og godt håndværk værdsættes højt. Samtidig ser vi et behov for løsninger, der tager udgangspunkt i historiske bygningsdetaljer og bevaring af arkitektur – og netop på dette område, kan vi gøre en forskel,” siger Katarina Welin, adm. direktør i Byggfabriken. 

Bevaring og genskabelse af boligens tidstypiske detaljer

Byggfabriken tilbyder produkter, der spænder over de store historiske stilepoker – fra århundredeskiftet til funktionalismen og modernismen. Sortimentet omfatter tusindvis af varer i kategorier som vægfliser, gulvfliser, maling, beslag, dørhåndtag, fyldedøre og specialdesignede køkkener. 

Blandt vores danske kunder ser vi at funktionalismen er populær, især når den passer til det klassiske, danske parcelhus. Fliser, dørhåndtag, beslag og visse køkkener er blandt vores bedst sælgende produkter, og det siger noget om, at danskerne stadig værdsætter parcelhusets æstetik og ønsker at bevare det udtryk, der særligt kendetegner denne danske boligtradition,” fortæller Katarina Welin. 

Byggfabriken blev grundlagt i Malmø i 1997, og har siden begyndelsen haft et stærkt fokus på produktfremstilling, hvor design, kvalitet og materialevalg er i centrum. Mange af produkterne er håndlavede efter historiske forlæg og fremstilles ofte ved brug af traditionelle håndværksmetoder. En del af produkterne produceres endda i eget regi, blandt andet køkkener, døre, håndtag, kroge, lamper, husnumre, hylder og julepynt. 

Du kan besøge Byggfabrikens danske webshop på følgende link: https://www.byggfabriken.dk

For yderligere information, kontakt venligst:
Katarina Welin, adm. direktør, Byggfabriken Sverige AB
Telefon: +46 40-643 06 28
Mail: katarina.welin@byggfabriken.com

Nøgleord

Billeder

Fotokredit: ekarp_skattegarden
Download
Fotokredit: Gabriel Brandström
Download
Fotokredit: Gabriel Brandström
Download
Fotokredit: Gabriel Brandström
Download
Fotokredit: Tobias Pettersson
Download
Fotokredit: Tobias Pettersson
Download

Om Byggfabriken

Byggfabriken er førende inden for bygningsbevaring og har mange års erfaring med at kombinere traditionelt håndværk og moderne bæredygtighed. Med en vision om at gøre bygningsbevaring tilgængelig for alle, har virksomheden opbygget en loyal kundebase og et stærkt brand. Byggfabriken arbejder med hele værdikæden fra udvikling og produktion til markedsføring og salg i tæt samarbejde med producenter i Sverige og Europa. Med kvalitet, bæredygtighed og kundefokus i centrum fornyer Byggfabriken bygningsbevaring.

Følg pressemeddelelser fra Aspekta A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aspekta A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye