
Japansk medicinalgigant sælger lægemiddelkandidat til dansk biotek-selskab
Det japanske medicinalfirma Sumitomo Pharma, en førende aktør inden for bl.a. udvikling af lægemidler til psykiske og neurologiske sygdomme, har solgt en fase II-parat lægemiddelkandidat til det danske biotek-selskab Neuroinnovatech.
Danske Neuroinnovatech, der er grundlagt af tidligere Lundbeck-direktør Allan Wehnert, har indgået aftale om købet af de globale rettigheder til lægemiddelkandidaten DSP-6745, en fase II-parat 5-HT-modulator rettet mod epilepsi, skizofreni, diabetisk neuropati og downs syndrom.
Købet markerer et vigtigt gennembrud for Neuroinnovatech og ved nu at kunne videreudvikle på et fase II-parat produkt, er selskabet et stort skridt tættere på målet om at kunne udvikle nye behandlinger til patienter med CNS-sygdomme, der dækker over sygdomme i centralnervesystemet.
”Jeg er meget tilfreds med at have erhvervet DSP-6745 fra Sumitomo Pharma. Den passer perfekt ind i vores pipeline og bringer os et vigtigt skridt tættere på at kunne tilbyde nye behandlinger til patienter med CNS-sygdomme, hvor der i dag ikke findes nogen behandlingsformer,” siger adm. direktør i Neuroinnovatech, Allan Wehnert, der selv har en lang baggrund inden for udvikling af CNS-lægemidler.
Neuroinnovatech er et dansk biotekselskab med fokus på udvikling af nye behandlinger til sygdomme i centralnervesystemet. Selskabets formål er arbejde målrettet med lægemidler, der adresserer de store behandlingsgab inden for psykiske og neurologiske lidelser.
Et japansk kvalitetsstempel
Sumitomo Pharma, med hovedsæde i Osaka, Japan, er blandt de førende globale aktører inden for behandling af CNS-sygdomme. Fælles for mange CNS-lidelser er, at de rammer millioner af mennesker verden over, men at der ofte mangler effektive behandlinger.
Aftalen med Sumitomo Pharma er derfor med til at indfri Neuroinnovatechs grundlæggende mission om at udvikle nye behandlinger til patienter med sygdomme i hjernen og nervesystemet.
”Vi er stolte over, at Sumitomo Pharma har vist os den tillid og besluttet at sælge et så fremskredent projekt til os. Det viser, at de tror på vores evne og viden til at skabe værdi – og det er det stærkeste kvalitetsstempel, vi kunne ønske os. Det giver os et stærkt fundament for at rykke frem som en seriøs aktør inden for behandling af sygdomme i hjernen og nervesystemet,” siger Allan Wehnert.
For yderligere information:
Christian Hill-Madsen, chm@neuroinnovatech.com, tlf: 21 42 24 12
Om DSP-6745
DSP-6745 er udviklet af Sumitomo Pharma og virker ved at modulere aktiviteten af flere serotonin-receptorer i hjernen. Stoffet har i prækliniske studier vist hurtige og varige effekter på depressive og angstdrevne symptomer samt forbedret kognitive funktioner.
Om Neuroinnovatech
Neuroinnovatech er et dansk biotekselskab med fokus på udvikling af innovative CNS-behandlinger hvor der ikke findes nuværende eller effektive behandlinger. Selskabet arbejder målrettet med lægemidler, der kan adressere de store behandlingsgab inden for psykiske og neurologiske lidelser.
Neuroinnovatech er baseret i Danmark og ledes af administrerende direktør Allan Wehnert, der har mange års erfaring med udvikling af CNS-lægemidler fra både danske og internationale pharma- og biotekselskaber.
Om Sumitomo Pharma
Sumitomo Pharma Co., Ltd. er en del af Sumitomo Group, et af Japans største industrikonglomerater med aktiviteter på tværs af finans, energi og life science. Selskabet har hovedsæde i Osaka og mere end 125 års erfaring inden for udvikling af innovative behandlinger.
Sumitomo Pharma fokuserer særligt på psykiatri og neurologi (CNS) og samarbejder globalt med partnere for at bringe nye behandlinger til patienter verden over.
Kontakter
Christian Hill-MadsenDirektørNEUROINNOVATECH ApS
Tlf:21 42 24 12chm@neuroinnovatech.comFølg pressemeddelelser fra NEUROINNOVATECH ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.