Det Psykiatriske Patientklagenævn har kritisabel sagsbehandlingstid i sager om tvang
17.11.2025 13:03:21 CET | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse
Når der bliver truffet beslutning om at tvangsindlægge eller tvangstilbageholde en patient i psykiatrien, har patienten i overensstemmelse med grundlovens § 71, stk. 6, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 4, en særlig adgang til enkel, effektiv og hurtig domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen.
Denne adgang til domstolsprøvelse gælder, når patienten har fået sin klage behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Det er forudsat i forarbejderne til psykiatriloven, at klagesagen som udgangspunkt skal være afgjort inden for 14 dage.
En undersøgelse fra Folketingets Ombudsmand viser imidlertid, at de klagesager, der blev afsluttet i første kvartal af 2025, havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 212,8 dage (ca. syv måneder). Og mere end 95 pct. af de klagesager, der blev afsluttet i 2024 og første kvartal af 2025, blev afsluttet mere end 14 dage efter klagens modtagelse, selv om det ifølge forarbejderne til loven kun undtagelsesvist bør være tilfældet.
”Borgere, der bliver tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, har krav på at få behandlet deres klage over frihedsberøvelsen hurtigt, så de kan få en afklaring af, om frihedsberøvelsen er eller var lovlig. Den nuværende sagsbehandlingstid er ikke forenelig med forudsætningerne i psykiatriloven. Det finder jeg kritisabelt i forhold til de væsentlige og indgribende beslutninger, der er tale om, over for borgere, der befinder sig i en sårbar situation”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad.
Ombudsmanden tilføjer, at det giver ham anledning til bekymring, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke kan oplyse, hvornår sagsbehandlingstiden i Det Psykiatriske Patientklagenævn kan forventes at være nedbragt til et tilfredsstillende niveau.
”Men jeg går ud fra, at nævnet ved sin behandling og prioritering af klagesagerne sikrer, at der ikke er sager, hvor Danmark som følge af nævnets sagsbehandlingstid ikke lever op til sine menneskeretlige forpligtelser til at sikre en adgang til enkel, effektiv og hurtig prøvelse af en frihedsberøvelse”, tilføjer han.
Svært at få lægelige nævnsmedlemmer
Styrelsen for Patientklagenævn og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst til ombudsmanden, at årsagen til de lange sagsbehandlingstider bl.a. er, at Det Psykiatriske Patientklagenævn i slutningen af 2023 blev overført fra Nævnenes Hus til Styrelsen for Patientklager. Det førte til en ophobning af sager på grund af behovet for at rekruttere og oplære nye sagsbehandlere.
Desuden oplyser myndighederne, at der har været problemer med for få lægelige medlemmer til nævnet, ligesom antallet af klagesager er steget.
For at nedbringe sagsbehandlingstiden blev der i april 2025 bevilliget en etårig tillægsbevilling på 5,3 mio. kr. Desuden blev det som led i den politiske aftale om en 10-års plan for psykiatrien besluttet at afsætte midler til at frikøbe lægelige nævnsmedlemmer. Der er også blevet nedsat en arbejdsgruppe under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der skal kigge på mulige løsninger på området.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i december 2025 sende opdaterede oplysninger om Det Psykiatriske Patientklagenævns sagsbehandlingstider til ombudsmanden.
FAKTA
Det Psykiatriske Patientklagenævn behandler klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, indgivelse af et beroligende middel med magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt oppegående tvangsfiksering og aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen.
Det Psykiatriske Patientklagenævn skal i klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning, træffe afgørelse inden syv hverdage efter klagens modtagelse, jf. psykiatrilovens § 36, stk. 3, 1. pkt.
Det Psykiatriske Patientklagenævn afsluttede i 2024 og første kvartal af 2025 731 realitetsbehandlede klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning. Ca. 94,3 pct. af sagerne blev afsluttet inden for syv hverdage efter klagens modtagelse.
I sager om oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen skal nævnet træffe afgørelse senest 14 dage efter klagens modtagelse, jf. § 36, stk. 3, 2. pkt., i psykiatriloven. Nævnet hverken modtog eller afsluttede sådanne klagesager i 2024 eller første kvartal af 2025.
I alle andre sager skal nævnet efter psykiatrilovens § 36, stk. 3, 3. pkt., træffe afgørelse snarest muligt. Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at disse sager normalt skal være afgjort inden 14 dage efter klagens modtagelse. Der er ikke tale om en absolut frist, men det er ved loven forudsat, at det alene vil være undtagelsesvist, at sagsbehandlingstiden er længere end 14 dage i sagerne.
Det Psykiatriske Patientklagenævn afsluttede i 2024 og første kvartal af 2025 601 realitetsbehandlede klagesager efter psykiatrilovens § 36, stk. 3, 3. pkt. Alene ca. 4,7 pct. af sagerne blev afsluttet inden for 14 dage efter klagens modtagelse.
Det følger af grundlovens § 71, stk. 6, at lovligheden af en frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, skal forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.
Efter artikel 5, stk. 4, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gælder der en ret til at indbringe en frihedsberøvelse for en domstol, for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen og om dens ophør, hvis frihedsberøvelsen ikke er lovlig.
Det følger af § 37 stk. 1, i psykiatriloven, at Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Styrelsen for Patientklager efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren skal indbringe sine afgørelser vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen og aflåsning af døre i afdelingen for retten efter reglerne i kapitel 43 a i retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024). Forelæggelse for retten skal efter retsplejelovens § 469, stk. 2, ske inden fem søgnedage efter anmodningens fremsættelse.
Klageadgangen til Det Psykiatriske Patientklagenævn skal være udnyttet, inden en borger kan få prøvet beslutninger om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen og aflåsning af døre i afdelingen for domstolene.
Reglerne om klageadgang og domstolsprøvelse i sager om tvang i psykiatrien kan findes i §§ 34-39 i psykiatriloven (lovbekendtgørelse nr. 1045 af 18. september 2024 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mv.)
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, tlf. 22 65 91 03
Områdechef Adam Abdel Khalik, tlf. 33 13 25 12
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmandens tilsyn afdækker udfordringer ved akutanbringelse af børn og unge i ikkegodkendte tilbud30.10.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Blandt de mest sårbare borgere i samfundet er børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet. Det gælder ikke mindst børn og unge, der bliver akutanbragt – f.eks. fordi de ikke længere kan bo på deres tidligere anbringelsessted eller hjemme hos deres forældre. Hvis kommunen ikke kan finde et egnet sted, som er godkendt af socialtilsynet, kan den anbringe barnet eller den unge midlertidigt i et såkaldt ikkegodkendt tilbud. Det sker ofte ved at inddrage en privat virksomhed, som varetager tilbuddet, og i fysiske rammer, som den private virksomhed råder over eller lejer til formålet (f.eks. et sommerhus). Tilbuddet bliver i sagens natur ofte etableret med kort varsel. Ombudsmanden har gennemført tilsyn på fire ikkegodkendte tilbud, som varetog akutanbringelser af fire unge i alderen 13-17 år. Her har ombudsmanden bl.a. haft fokus på de fysiske rammer for de akutanbragte unge samt personaleforhold, undervisning, brug af fysisk magt og sundhedsmæssige forhold. ”Børn og unge, der med kort
Kommentarbokse til ministers bogudkast kunne ikke undtages fra aktindsigt som fejlsendte30.10.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Justitsministeriet kunne ikke undtage oplysninger, der var sendt til embedsværket i forbindelse med bistand til presseformidling ved tidligere justitsminister Peter Hummelgaards udgivelse af bogen ”Der er noget, vi skal tale om” fra aktindsigt med den begrundelse, at oplysningerne var fremsendt til ministeriet ved en fejl. Det udtaler ombudsmanden efter at have behandlet en klage fra en journalist over ministeriets afgørelse. Den tidligere justitsministers særlige rådgiver havde til brug for den nævnte bistand med presseformidling videresendt en tidligere mailkorrespondance med ministeren sammen med et udkast til bogen til en pressemedarbejder i ministeriets almindelige embedsværk. Bogudkastet var forsynet med en række kommentarbokse fra personer uden tilknytning til Justitsministeriet. Ministeriet undtog visse oplysninger i mailkorrespondancen og alle oplysninger i kommentarboksene fra aktindsigt med henvisning til, at oplysningerne var fremsendt til ministeriet ved en fejl. Bogudkast
Grønlands Fængsler placerer kvindelige indsatte på særskilt afdeling i Fængslet i Nuuk26.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ved et tilsynsbesøg i Fængslet i Nuuk blev ombudsmanden opmærksom på, at mandlige og kvindelige indsatte var anbragt på samme afdeling i den lukkede del af fængslet. Af sikkerhedsmæssige grunde havde de indsatte på afdelingen kun fællesskab med andre indsatte af samme køn, hvilket medførte, at de alene havde mulighed for fællesskab uden for deres celler på skift i perioder af to timers varighed. Ombudsmanden bad Grønlands Fængsler om at redegøre for sine overvejelser om ordningen. På baggrund af ombudsmandens henvendelse har Grønlands Fængsler ændret forholdene og placeret de kvindelige indsatte i deres egen afdeling i fængslet, med den virkning at alle indsatte som udgangspunkt har adgang til de respektive fællesarealer i deres afdelinger i hele tidsrummet fra kl. 08.00 til kl. 21.00. ”Det har stor betydning for de indsattes trivsel og dagligdag, at de har mulighed for at være sammen med andre og for at benytte fællesarealer. Jeg er derfor tilfreds med, at de kvindelige indsatte i Fæn
Kritisabelt af kommune, at unge på døgninstitution ikke fik den undervisning, de har ret til9.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I efteråret 2025 var ombudsmanden på tilsyn på Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely, der er en sikret døgninstitution for unge, som ligger i Middelfart Kommune. Under tilsynet fortalte de unge ombudsmandens besøgshold, at de ikke fik tilbudt undervisning. Ifølge ledelsen på stedet var undervisningen reduceret, hvilket skyldtes lærermangel. Elever i et specialundervisningstilbud som Egely har samme ret til at modtage undervisning, som elever i folkeskolen almindeligvis har. Middelfart Kommune skal lave en kvalitetsaftale med stedet og føre tilsyn med, at undervisningen har den fornødne kvalitet og overholder kravene i folkeskoleloven. Middelfart Kommune oplyste over for ombudsmanden, at den ikke havde været bekendt med, at der manglede lærere og undervisning på Egely. Kommunen kunne heller ikke gøre rede for, i hvilken periode der havde manglet lærere – eller hvilken undervisning, der havde fundet sted i den periode. Ombudsmanden må imidlertid på baggrund af tilsynet og sin undersøgel
Ombudsmanden: Skattestyrelsens særlige telefonnummer til ikke-digitale borgere er et fint initiativ6.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i sin undersøgelse af Skattestyrelsens telefonbetjening har ombudsmanden blandt andet sat fokus på styrelsens vejledning af ikke-digitale borgere. Ombudsmanden har som led i sin undersøgelse spurgt til styrelsens overvejelser og tiltag i forhold til årsopgørelsesperioden i 2026 med henblik på at vurdere ikke-digitale borgeres muligheder for at få relevant vejledning fra skattemyndighederne. Som svar har Skattestyrelsen bl.a. oplyst, at den i tilknytning til sin øvrige vejledningsindsats i år har oprettet et telefonnummer, som er særligt målrettet borgere, der er fritaget fra Digital Post. Via dette nummer kan digitalt fritagne borgere sikre sig en plads i køen til telefonisk vejledning. ”I en tid med øget digitalisering er det vigtigt, at myndighederne også kan tilbyde hjælp og vejledning til dem, der har brug for at få den på anden måde. Skattestyrelsens nye telefonnummer er et fint initiativ i den retning, som jeg håber kommer til at virke for borgerne”, siger Folketingets Om
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum